Tekniske løsninger får os ikke i mål alene

Nyhed bragt i KTCs magasin Teknik & Miljø i maj 2024.

”Der er mange konkurrerende dagsordener på skoleområdet. Og hver gang hives der i lærerne med besked om: nu skal der mere fokus på elevernes sundhed, mere undervisning om klima, mere tid til trivsel. Så hvordan er det lige, at man som kommunalt ejendomscenter overbeviser lærerne om, at nu er det indeklima, de skal bruge kræfter på? Og at det tilmed indebærer, at de skal bruge skolens lokaler og arealer på en ny måde?” 

Sådan beskriver Pernille Vejby Bøggild Nielsen, centerchef i Glostrup Ejendomme, en af de større sten på vejen ift. at løfte indeklimaet i de lokale skoler gennem ændret adfærd. 

Sammen med kolleger fra 21 andre kommuner har hun været pennefører på en strategisk plan for, hvordan indeklimaet helt konkret kan løftes på de lokale folkeskoler. Og her står Glostrup med en udfordring, som deles af langt de fleste kommuner, forklarer Pernille Vejby Bøggild Nielsen: 

”Tekniske løsninger som mekanisk ventilation og solafskærming får os ikke i mål alene, og de kan være ret omkostningstunge. Det er en regning, de færreste kommuner vil være i stand til at løfte på én gang. Derfor ønskede vi, at adfærd og tekniske løsninger skulle gå hånd i hånd i vores arbejde med at løfte skolernes indeklima i Glostrup Kommune.”  

Indeklima på budget 

Tilgangen blev ’indeklima på budget’ med det mål at få så meget effekt som muligt inden for et begrænset budget. For ifølge Pernille Vejby Bøggild Nielsen dur det ikke, at man som kommune udformer en strategisk indeklimaplan med indsatser, der samlet set vil koste 50 mio. kr. at gennemføre.  

”Det kommer aldrig til at ske. Særligt ikke i kommunerne, hvor indeklimaforbedringer konkurrerer med så mange andre og vigtige dagsordener, når midlerne skal fordeles i de årlige budgetforhandlinger. Og hvad gør man så? Man arbejder med adfærd og undersøger f.eks., hvad det betyder for indeklimaet, når vi bruger skolernes lokaler og fællesarealer på en ny måde, der både understøtter et godt læringsmiljø og et bedre indeklima,” siger Pernille Vejby Bøggild Nielsen og fortsætter: 

”En vigtig læring for os i det forløb har været, at sådan et adfærds-projekt kræver nogle ildsjæle, der kan se værdien i og vigtigheden af indsatsen, og som kan få resten af kollegerne med. Og sådanne ildsjæle var vi heldigvis begunstiget med i vores projekt på Skovvangskolen.” 

Undervisning i skolens fællesarealer 

Netop Skovvangskolen blev omdrejningspunktet for Glostrup Kommunes arbejde med at udforme en egentlig indeklimastrategi. Skolen fungerede som pilotprojekt, der skulle genere viden og inspiration til strategien, så den med tiden kunne udrulles til kommunens øvrige skoler. 

”Vores tese var, at vi kunne forbedre indeklimaet ved at belaste undervisningslokalerne mindre og ved at aktivere nogle af skolens fællesområder til undervisningsbrug – områder, som førhen primært blev brugt til passage, hvilket gav en del larm. Derfor indrettede vi fællesarealerne med forskellige sidde-nicher, bordgrupper og undervisningszoner, hvor man som lærer kan sende grupper af elever ud for at arbejde selvstændigt på en opgave. Det betyder, at lydniveauet sænkes i selve klassen. Det samme gør mængden af CO2, fordi eleverne er spredt ud på flere arealer. Alt sammen godt for indeklimaet.” 

Derudover arbejdede Pernille og hendes kolleger også med en anderledes indretning af selve klasselokalerne, som blev udstyret med læringstrapper og inddelt i zoner. 

”Det at skabe forskellige zoner kan både have en god effekt på både læringen og på støjniveauet. Så vi prøvede at indrette klasserne med en fokuszone markeret med en lampe, der hænger ned over et bord, som signalerer, at her kan man sidde og fordybe sig. Et andet sted i lokalet kunne man modtage undervisning, mens man lå på en palle med hynder. Og så indsatte vi den klassiske læringstrappes, som bl.a. kan anvendes, når man skal som lærer skal give korte beskeder til klassen.” 

Kræver dedikation og fælles forståelse 

Ifølge Pernille Vejby Bøggild Nielsen var tilbagemeldingerne fra lærerne forskellige. Mens nogle oplevede, at indretningen gav dem helt nye muligheder i deres måde at undervise på, var det svære for andre:  

”Når det gælder ændringer i brugen af selve klasserummet, kræver det dedikation fra den enkelte lærer. De skal virkelig kunne se og udnytte de muligheder, indretningen giver. For det kan være svært pludseligt at skulle gøre tingene på en anden måde ”bare” for at tilgodese indeklimaet. Derfor skal løsningerne også give mening ud fra et didaktisk og pædagogisk perspektiv.”  

Her blev eleverne, der bakkede projektet op og havde mange gode input, en vigtig motivationsfaktor. Derudover fulgte Pernille og hendes kolleger op med løbende målinger af blandt andet støj og CO2 for at påvise effekten af den nye indretning og brug af arealer. Det blev ifølge Pernille også tydeligt, at ændret adfærd kræver, at man som ejendomsafdeling reelt får en bedre forståelse for skolens dagligdag og udfordringer for at kunne understøtte på den bedste måde. Det vil sige, at der i høj grad skal tages udgangspunkt, i hvilken form for undervisning der ønskes og er behov for, og så kan man efterfølgende se på, hvordan der kan skabes synergier ud fra et indeklima-perspektiv.   

Det kan noget, når indeklima og didaktik kobles sammen 

I dag er der fuld fokus på at rulle læringerne fra Skovvangskolen ud på de øvrige skoler i kommunen – især redesign af fællesområder, så de kan bruges i undervisningen.  

”Det er en indsats, der har givet stor værdi ift. indeklimaet. Og det er helt klar også brugen af fællesarealer til undervisning, som Skovvangskolen har holdt allermest fast i, efter pilotprojektet er afsluttet,” siger Pernille Vejby Bøggild Nielsen.  

Hendes kollega Jonas Borup, der er projektleder i Glostrup Kommunes Center for Børn, Unge og Familier, kalder kommunens tilgang til indeklima for unik: 

”I en skolekontekst er det selvfølgelig det pædagogiske og didaktiske, der er i centrum. Men et godt indeklima - med ren luft, godt lys og ordentlig lyd - er bare afgørende for, at det pædagogiske og didaktiske arbejde lykkes, fordi et godt indeklima har stor betydning for elevernes trivsel og læring. Derfor er vores tilgang til indeklima ret unik. Fordi vi netop kobler indeklima og didaktik. Og fordi vi forsøger at løfte indeklimaet ved at gå helt ind i lærernes undervisning og i deres brug af lokalerne. Den kombination kan noget,” siger Jonas Borup og fortsætter: 

”Nu står vi foran at skulle rulle erfaringerne fra Skovvangskolen ud på en anden lokal skole. En af de erfaringer, vi særligt tager med fra det første projekt, er, at det kan være sårbart at hænge indeklimaindsatsen op på enkelte ildsjæle. Derfor lægger vi fremover flere kræfter og tid i at forankre indeklimaarbejdet i hele skolens ledelse og bredt i medarbejdergruppen.”   

Flere skuldre løfter indeklimaet 

En anden læring fra samarbejdet med Realdania handler, ifølge Pernille, om vigtigheden af at få opgaven med at løfte skolernes indeklima bredt ud på flere skuldre og flere fagligheder: 

”Førhen havde vi en følelse af at stå lidt alene om indeklimaindsatsen i ejendomscenteret. For hvis vi skal lykkes med at løfte indeklimaet, rejse de nødvendige midler og skabe den nødvendige opmærksomhed og opbakning til indsatsen, så skal vi have flere med ombord i kommunen – herunder skoleforvaltningen.”  

Derfor blev samarbejdet med Realdania, der siden 2016 har investeret 48 mio. kr. i kampagnen Skolernes Indeklima, en kærkommen anledning til at brede indsatsen ud på flere fagcentre i Glostrup Kommune.

”Med Realdanias kampagne har vi forpligtiget vi os på at samarbejde om indeklimaet, gøre det løbende og ikke kun, når der opstår et akut problem, eller vi bliver ramt af et påbud efter et besøg fra arbejdstilsynet. Og vi har forpligtiget os på, at samarbejdet og ansvaret går på tværs i kommunen, så både skoleforvaltningen og ejendomscenteret byder ind i arbejdet med viden og kompetencer. Det har haft en kæmpe værdi, og projektet har styrket vores samarbejde i det daglige” siger Pernille Vejby Bøggild Nielsen.