Debatindlæg: Viden skal inspirere til nye hjem i gamle bygninger

Debatindlæg bragt i Børsen Ejendomme den 28. august 2024

På Fabers Fabrikker i Ryslinge taler væggene. De tidligere industribygninger, som engang var fyldt med maskiners summen, er nu blevet forvandlet til charmerende boliger.

Her er det ikke kun murstenene, men også sjælen fra persiennefabrikkens 100-årige historie, der omfavner beboerne. Ligeledes er Rudkøbing Gamle Skole blevet genfødt. Hvor der engang var skolebænke og tavler, er der nu et levende bofællesskab for seniorer fyldt med nye minder og fælles oplevelser klar til at skrive endnu et kapitel i bygningens historie.

Denne kreative transformation af gamle bygninger til moderne boliger er mere end blot genbrug; det er en genoplivning af kulturel arv, der ellers ville gå tabt. Alligevel sker det alt for sjældent i Danmark, at der på tidligere tørrelofter etableres bofællesskaber, at parcelhuse gentænkes, så de kan rumme to familier. Eller at en erhvervsejendom omdannes til lejligheder.

Konkrete eksempler

Der mangler viden, incitamenter og metoder til at få den måde at etablere boliger på op i skala – både hos professionelle aktører og hos danskerne generelt. Og vi mangler eksempler på, hvordan det kan gøres. Hos almindelige danskere og blandt aktører i byggebranchen.

Derfor er vi i Realdania gået sammen med Grundejernes Investeringsfond, Landsbyggefonden og Dreyers Fond i indsatsen ’Bevar Mere’, der i de næste fire år ønsker at bidrage til denne forandring ved at levere viden, værktøjer og konkrete eksempler, som kan inspirere både byggebranchen og befolkningen til at vælge renovering og transformation frem for nybyggeri.

For det skal være lettere og mere attraktivt at tage det valg. Og derfor er deling af viden og erfaringer afgørende, så både renoverings- og transformationsprojekter bliver mere udbredte, og der skabes et større overblik over de risici og barrierer, der findes.

Op mod 70.000 nye boliger

Byggebranchen, som er en af de største CO2-syndere, står over for en enorm udfordring med at blive mere bæredygtig. Og vi får brug for nye boliger i de kommende årtier. Mange boliger. I de næste 15 år vil danskerne efterspørge mindst 100.000-150.000 boliger i de 30 kommuner med størst befolkningstilvækst.

Så presset på byggebranchen og boligmarkedet er stort. Det er også dokumenteret, at der hvert år nedrives omkring 1000 parcelhuse, der skal give plads til nye huse. Men jeg tror samtidig, at flere og flere almindelige danskere ved, at byggeriet også har en negativ effekt på vores klima. Og det er noget, vi alle må gøre noget ved.

Desværre er det også virkeligheden, at mange vil møde en række udfordringer, når de f.eks. overvejer at renovere et gammelt hus: Hvad med de økonomiske omkostninger? Hvordan håndteres tekniske og lovgivningsmæssige udfordringer? Og er der nok kvalificerede fagfolk med erfaring i renovering af ældre bygninger?

Det kan virke besværligt. Og det er ikke altid muligt at genanvende bygninger til boliger. Men de findes. Analyser viser, at der kan skabes mellem 40.000 og 70.000 nye boliger gennem bedre udnyttelse og transformation af eksisterende bygninger.

Varierende behov

Kulturarv og historiske rammer betyder meget for den enkelte. I Realdanias Kulturarvsundersøgelse mener flertallet af de adspurgte danskere, at historiske steder og bygninger giver dem en bedre forståelse af deres egen identitet i relation til fortiden og nutiden. Omkring hver tredje mener, at historiske steder har betydning for deres livskvalitet og fællesskab.

Ved at transformere eksisterende bygninger til boliger kan vi ikke kun opnå miljømæssige fordele, men også skabe varierende boligtilbud, der matcher forskellige behov og livsstile. Det bliver der nemlig også behov for: Færre og færre lever f.eks. i traditionelle kernefamilier, og vi bliver også flere ældre.

Disse transformationer åbner dørene for nye fællesskaber, mindre boliger til både unge og ældre, og fleksible boligformer, der kan tilpasses livets mange faser. Forandringer kræver, at vi alle – branche som borgere – begynder at gøre og tænke anderledes, når vi tænker udvikling af boligbyggeri.

Når vi formår at give gamle bygninger som erhvervsejendomme, kulturhuse eller museer nyt liv, får vi samtidig et dyrebart stykke historie med. En historie, der binder os sammen og fortæller om vores fælles fortid.