Velkommen tilbage til skolen - og den tunge luft

Sommerferien er slut, og skolebørnene strømmer i disse dage tilbage til klasseværelserne. Til et gensyn med venner, lærere og lektier. Men for langt de fleste børn står der også en anden gammel kending og venter på dem. Klasselokaler med dårligt indeklima – alt for høje temperaturer, dårlig belysning, tung luft og larm. 

Desværre er problemet med dårligt indeklima stadig aktuelt for mange danske skoleelever i dag, og det har alvorlige konsekvenser for både trivsel, sundhed og indlæring hos både børn og de lærere, der skal undervise. Det blev igen slået fast i en stor landsdækkende undersøgelse i 2021 kaldet Masseeksperimentet, hvor indeklimaet i 709 klasser fordelt på 234 grundskoler og ungdomsuddannelser blev kortlagt over hele Danmark. Og resultatet var nedslående: I over halvdelen af klasserne blev der målt CO2-koncentrationer over Arbejdstilsynets anbefalede grænseværdi. I hvert femte klasselokale var koncentrationerne endda mere end dobbelt så høje som det anbefalede niveau. 

En cocktail af kemiske stoffer

Masseeksperimentet viste også, at der er over 450 forskellige flygtige organiske forbindelser i luften, de såkaldte VOC’er. Heraf bidrager flere til dårlig luft i lokalerne. De kemiske stoffer kommer især fra eleverne selv – sved, udånding, parfume, deodorant – og ikke mindst fra håndsprit og fra madpakkespisning i pauserne. Også selve lokalerne og deres indhold bidrager til kemi i luften, lyder det fra lektor Kasper Vita Kristensen, fra Institut for Bio-og Kemiteknologi ved Aarhus Universitet: 

”Alt tyder på, at vi har en udfordring med indeklimaet i de danske folkeskoler. CO2-niveauerne er høje, og der er høje koncentrationer af kemiske stoffer i luften. I de undersøgte klasselokaler så vi ingen akut sundhedsskadelige kemiske stoffer i luften, som overskrider grænseværdierne. Men vi fandt rigtig mange forskellige kemiske stoffer og flere i koncentrationer, som vil bidrage negativt til oplevelsen af klasseluften – noget som bekræftes af især lærernes vurdering af luftkvaliteten”, siger han.

Bygninger halter efter 

90 procent af skolebygningerne i Danmark er opført før Bygningsreglementet i 1995, dvs. før der var krav til indeklima, og mange skoler halter derfor bagefter både på energi- og indeklimafronten. 

”Vi har efterhånden masser af viden om, hvad et dårligt indeklima kan medføre, og hvilke løsninger, der kan bringes i spil for at løse problemet. Der er rigtig mange skoler, der i disse år skal renoveres. Mange kommuner vil gerne prioritere indeklimaet højt, og nogle har formået at få det ind i det kommunale budget f.eks. ved hjælp af en indeklimastrategi, mens det for andre er svært at finde den nødvendige finansiering til en indsats på indeklimaområdet i et budget, hvor der skal prioriteres mellem mange ting,” siger Anne Gade Iversen, projektchef i den filantropiske forening Realdania, der i 2017 søsatte kampagnen ’Skolernes indeklima’ med det formål at løfte indeklimaet på landets skoler, så børn og voksne får de bedste betingelser for at trives, lære og undervise. 

Løsninger kan spænde bredt 

Kommuner og skoler er ikke ens, og det skal løsninger, der kan løfte indeklimaet, heller ikke være. Og de kan spænde bredt: Fra adfærdsændringer i hverdagen – som f.eks. hyppig rengøring, udluftning hver gang det kan lade sig gøre og udnyttelse af fællesarealer både inde og ude til undervisning – til større og mere tekniske løsninger som f.eks ventilationsløsninger gennem renovering. 

”Tekniske løsninger som mekanisk ventilation og solafskærmning får os ikke i mål alene, og de kan være ret omkostningstunge. Det er en regning, de færreste kommuner vil være i stand til at løfte på én gang. Derfor ønskede vi, at adfærd og tekniske løsninger skulle gå hånd i hånd i vores arbejde med at løfte skolernes indeklima,” siger Pernille Vejby Bøggild Nielsen, centerchef i Glostrup Ejendomme. I Glostrup Kommune hed mantraet fra starten ”indeklima på budget” med det mål at få så meget effekt som muligt inden for et begrænset budget. 

Lokaler og fællesarealer i brug på en ny måde

Derfor satte de sig for at undersøge, hvad det betyder for indeklimaet, når skolernes lokaler og fællesarealer bruges på en ny måde, der både understøtter et godt læringsmiljø og et bedre indeklima: 

”Vores tese var, at vi kunne forbedre indeklimaet ved at belaste undervisningslokalerne mindre og ved at aktivere nogle af skolens fællesområder til undervisningsbrug – områder, som førhen primært blev brugt til gennemgang, hvilket gav en del larm. Derfor indrettede vi fællesarealerne med forskellige sidde-nicher, bordgrupper og undervisningszoner, hvor man som lærer kan sende grupper af elever ud for at arbejde selvstændigt på en opgave. Det betyder, at lydniveauet sænkes i selve klassen. Det samme gør CO2-niveauet, fordi eleverne er spredt ud på flere arealer. Alt sammen godt for indeklimaet,” Pernille Vejby Bøggild Nielsen. 

I Silkeborg Kommune har man udviklet et indeklima-værktøj, der kan screene klasselokalernes indeklimaforhold og tildele lokalet enten en grøn, gul eller rød vurdering. Værktøjet kommer derefter med både forslag til og pris på, hvad der evt. skal til for at gøre vurderingen grøn. Screeningen etablerer et overblik over skolernes indeklima, og udgør grundlaget for en prioritering af indeklimatiltagene, så Silkeborg Kommune ved, hvor de skal sætte ind med de rette handlinger.

Få inspiration fra andre kommuner 

Der er mange gode eksempler fra hele landet på, hvordan indeklimaet i skoler kan forbedres. Realdania inviterede kommuner og skoler fra hele landet til at dele deres gode indeklimaløsninger. Og variationen er stor. Fra smarte lamper der lyser, når CO2-nivaeut i lokalet er for højt. Og omfattende indeklima-renoveringer. Til elever der nudges til at sænke støjen og lufte mere ud. 

Find eksempelsamlingen her.