En sammensmeltning af talent og personlighed
En smuk sammensmeltning af alt hans talent og personlighed. Sådan fremtræder arkitekt Knud Friis' eget hus i Aarhus-forstaden Brabrand. I hans private bolig, som han byggede i 1958, sammensmeltes hans fine sans for omgivelserne, blikket for datidens nye industrielle materialer, glæden ved ærlig, ydmyg og robust arkitektur; det hele tilsat mildhed og menneskelighed.
En opdagelsesrejse udi arkitekten Knud Friis’ mange talenter vil tage dagevis og føre til steder som Odder, hvor han tegnede byens rådhus i 1971; Ebeltoft, hvor den netop fredede Entreprenørskole blev lagt til rette i 1968, og Rømø, hvor Hotel Lakolk i 1965 nærmest voksede ud af det forblæste klitlandskab. Rejsen vil også føre til et utal af adresser i Aarhus og til byer som Aalborg, Nyborg, Odense, Horsens, Hillerød og sågar til udlandet, og hertil kommer et utal af afstikkere til villaveje og familieboliger.
Men opdagelsesrejsen kan også bare gå ét sted hen, nemlig til Aarhus-forstaden Brabrand, hvor Knud Friis' eget private hus, smukt beliggende på toppen af en bakke, forener alt det talent og personlighed, som han i sin livslange karriere omsatte til enfamiliehuse, almene boliger, fabrikker, rådhuse, skoler, gymnasier, hospitaler og kirker.
Knud Friis mestrede det hele, og i takt med at det danske velfærdssamfund voksede frem i slutningen af 1950’erne, omsatte han tidens internationale impulser til sit helt eget arkitektoniske udtryk - i alle årene i tæt samarbejde med kompagnonen Elmar Moltke.
En ny arkitektur
Hans eget hus fra 1958 er indbegrebet af hans sans for omgivelserne, hans blik for datidens nye industrielle byggematerialer og glæden ved ærlig, ydmyg og robust arkitektur, og huset blev samtidig startskuddet for en ny arkitektur i Danmark. En arkitektur, der hentede sin kraft i brugen af rå og robuste materialer, synlige og ærlige konstruktioner og ydmyge og usminkede løsninger.
Stilen, der vandt frem i midten af 1900-tallet, gik under navnet brutalisme, inspireret af det franske ord ’béton brut’, som betyder rå beton. Brutalismens bannerførere havde ingen intention om at skabe en brutal eller aggressiv arkitektur, men derimod en intention om at lade en bygning stå ”uindpakket”, med synlige konstruktioner og rå materialer, især den upudsede beton, der blev brugt både ude og inde med alle dens ujævnheder og aftryk af forskalling.
Plads til samvær og nærvær
Selv om ordet ’brutalisme’ i sig selv kan lyde menneskefjendsk – ligesom også Knud Friis’ eget hus ved første øjekast kan virke lukket og utilnærmeligt – så var både brutalismen og Friis-familiens hus tænkt som det stik modsatte: Som en ærlig, ydmyg og robust byggestil, der ikke gjorde noget stads af sig og ikke skreg på opmærksomhed, men i stedet satte menneskeligt samvær og nærvær i centrum. For Knud Friis, hustruen Bodil og deres tre børn udgjorde Brabrand-villaen da også i 50 år et levende og gæstfrit hjem.
Efter Friis-parrets død i 2010 købte Realdania By & Byg det intakte og velbevarede hus for at bevare et ikonisk og arkitekturhistorisk betydende bygningsværk og som et mønstereksempel på den særegne brutalistiske stil, som Knud Friis og Elmar Moltke formåede at omsætte til mange markante bygningsværker i 1950'erne og op gennem 60’erne og 70’erne.
Villaen er samtidig en vigtig brik i fortællingen om udviklingen af den danske familiebolig efter anden verdenskrig, hvor billigere byggematerialer og privatøkonomisk velstand var med til at skabe grundlaget for et byggeboom af boliger til mange familier – ofte med inspiration i arkitekternes egne huse.
