Indeklima i børnehøjde
Hvordan får man børn helt ned til første klasse til at forstå vigtigheden af et godt indeklima? Et projekt i Dragør Kommune bringer kompliceret voksensnak om CO2 og decibel ned i børnehøjde, så eleverne bliver aktive medspillere i kampen for et bedre indeklima.
I en landsdækkende kampagne stiller Realdania skarpt på skolernes indeklima, og i Dragør Kommune er man godt i gang med de første pilotprojekter. Nordstrandskolen, Store Magleby Skole og Dragør Skole er alle med i projektet, og sammen med kommunen og Arkitema Architects undersøger man, om ændret indretning og adfærd kan være med til at skabe et bedre indeklima.
På Store Magleby og Dragør Skole har man haft ekstra fokus på at inddrage eleverne i de mindste klasser for at skabe en større forankring og forståelse for, hvad et godt indeklima har af betydning for hverdagen i skolen. Men hvordan gør man noget så uhåndgribeligt og kompliceret som indeklima nærværende og relevant for 6-8-årige?
Man kan fx sende eleverne ud på forskellige poster, hvor de kan mærke på egen krop, hvad fx akustik og lysforhold gør af forskel for et undervisningslokale. Med forholdsvis få remedier og teknologisk udstyr lykkedes det at formidle betydningen af indeklimaet for eleverne på en konkret og meningsfuld måde.
Kompetente elever
At skabe et velfungerende og sundt læringsmiljø, hvor indretningen giver plads til differentieret undervisning har også været et essentielt punkt i projektet. Selvom det alt sammen kan virke temmelig kompliceret, kan eleverne sagtens følge med, fortæller Margrete Grøn, som er kreativ leder i Learning hos Arkitema Architects. Hun har hele vejen igennem været optaget af at tale med eleverne i øjenhøjde og har gjort dem til aktive medspillere i projektet.
”Eleverne er super kompetente, og ved at bruge nogle forholdsvis simple værktøjer kan de hurtig skabe forståelse for emnet,” siger hun og understreger vigtigheden i at møde brugerne face to face – også selvom det kræver, at man skal lidt ned i knæ.
Indeklima som naturfag
En sådan inddragelsesproces giver samtidig nogle oplagte muligheder for at indarbejde naturfag og skabe forståelse for andre fænomener rundt omkring i naturen. For snakken om indeklima behøver ikke at være afgrænset af klasselokalet. Det kan sagtens forgrene sig til mange andre emner som fx træer, der bruger CO2 og lys for at vokse samt lydbølgers bevægelse – emner, der måske kan blive lidt lettere at forstå, når man kan relatere det til sin egen hverdag.
”Der har helt klart også været et fagligt aspekt i inddragelsen af eleverne. De har været med til at udføre daglige målinger af CO2-niveauet både før og efter en udluftning. Og det har på en måde været med til at synliggøre indeklimaet for eleverne, når de selv har været med til at aflæse måleren og samtidig har kunne mærke en forskel på egen krop. På den måde har de også kunne forholde sig til fx CO2-grænseværdier, fordi det er bliver meget mere konkret og håndgribeligt,” fortæller Kasper Hajslund, som er pædagogisk afdelingsleder for 0. til 5. klasserne på Dragør Skole.
Ifølge ham har inddragelsesprocessen også været med til at skabe en større forankring hos eleverne, der har kunnet se sig selv som medskabere af et sundere miljø i klasselokalet: ”Der er blevet skabt en fælles forståelse af et godt indeklima og behovet for fx at lufte ud og lade være med at råbe. Eleverne er blevet mere reflekteret om, hvordan de arbejder og koncentrerer sig bedst, og de har på den måde fået et større ejerskab over deres eget læringsmiljø”.
Elever som indretningsarkitekter
Inddragelsen af eleverne har også lagt fokus på læringsmiljøer, der skaber rum til både formidling, projektflade og fordybelse. Ved at stille eleverne over for en masse referencekort, var de hurtigt i stand til at komme med kvalificerede forslag til fremtidig indretning af deres lokaler.
For i projektet har der udelukkende været fokus på omstrukturering af de eksisterende rammer med ganske få supplementer. Der har ikke været flere millioner at renovere for, og derfor har Arkitema Archtects haft til opgave af finde muligheder inden for de nuværende rammer, så de i højere grad skaber grobund for et sundere miljø med plads til forskellige former for undervisning.
Skolereformen fra 2014 har bl.a. sat fokus på differentieret undervisning og bevægelse i løbet af skoledagen, og det har derfor været nødvendigt at indtænke det i arbejdet med projektet i Dragør. I stedet for at løse tingene hver for sig, har arbejdet handlet om at forene opgaverne. Det har skabt mulighed for at gentænke de fysiske strukturer for skoledagen, hvor de klassiske bordformationer skiftes ud med alternative rammer, der kan skabe rum for nye undervisningsmuligheder med plads til både formidling, samarbejde og fordybelse. Med få virkemidler vil man skabe sunde læringsmiljøer, som dels bygger på et godt indeklima og samtidig skaber rammer for differentieret undervisning.
”Vi vil fx stille to mobile trappesatser ind foran tavlen, som eleverne kan sidde på. Det er ikke noget, man sidder specielt godt på, så efter et kvarters tid får de fleste behov for at sidde anderledes. Men tit og ofte går det fint i spænd med, hvor længe eleverne alligevel kan koncentrere sig, før der skal ske et skift i undervisning, og de fx skal ud og arbejde i andre formationer,” fortæller Margrete Grøn.
Koncentreret lys
Et andet indretningsmæssigt greb, som arkitekterne også vil gøre brug af, er pendler. Udover at have en mindre lydabsorberende effekt kan de også være med til at skabe rumdeling, hvor det koncentrerede lys fokuserer opmærksomheden på en mindre overflade. Fra tidligere projekter har Akitema gode erfaringer med den slags belysningskilder.
”Pendler kan faktisk gøre en ret stor forskel. Hvis man slukker det store loftslys og kun anvender lyset fra pendler kan det være med til at samle elevernes opmærksomhed under det mere spottede lys. Det kan på en måde minde lidt om små kyllinger, der naturligt samler sig under en varmelampe,” siger Margrete Grøn og viser billeder fra én af posterne i inddragelsesprocessen, hvor elever bliver klogere på lyssætning.
Anderledes undervisning
Den nye indretning stiller samtidig ændrede krav til lærerne. Med markante ændringer i de fysiske strukturer er man også nødt til at tænke undervisningen anderledes, så den passer til de nye måder, som eleverne skal arbejde på.
”Vi har mange nytænkende lærere, der leverer spændende og innovativ undervisning. På det brede niveau indretter vi stadig klasselokaler på en meget klassisk facon, og der skal vi som folkeskole udnytte mulighederne for at indrette med større fokus på pædagogik. Jeg har en forhåbning om, at det vil skabe et udviklende læringsmiljø,” fortæller Kasper Hajslund.
Projektet i Dragør viser en tydelig forventning om, at man kan gøre en stor forskel ved at fokusere på forholdet mellem adfærd, bygning og indretning. Nu har klokken ringet ind efter sommerferien, og man er nu i gang med en prøveperiode, der skal gøre de involverede parter klogere på effekten af den nye indretning. Dragør Kommune er blandt de 12 kommuner, som Realdania har udpeget til at sætte strategisk fokus på indeklimaet, når kommunens skoler skal renoveres. Resultaterne fra Dragør vil indgå i en samling af løsninger og metoder, der vil være til inspiration for skoler rundt omkring i Danmark, der ønsker at forbedre indeklimaet.
