Tværfagligt samarbejde renser luften for håndsprit

At spritte hænderne af er blevet et fast ritual for mange elever landet over, og Vestre Skole i Silkeborg er ingen undtagelse. Hvad der adskiller sig fra de fleste andre skoler er, at man her har kunne måle, hvilken indflydelse den daglige brug af håndsprit har på luftkvaliteten. Og det viser sig at påvirke indeklimaet i stor grad.  

Målingerne er foretaget med såkaldte VOC-sensorer, der afslører høje mængder af organiske stoffer. Og her er der målt kraftige udslag på de tidspunkter, hvor eleverne spritter hænder – noget som en CO2-måler ikke ville kunne opfange. Der er ikke tale om sundhedsskadelige mængder, men stadig nok til at forringe luftkvaliteten betydeligt.  

Resultaterne kommer fra målinger foretaget af virksomheden Airmaster, som har samarbejdet med Teknologisk Institut om at udvikle en ny type VOC-sensorteknologi, der kan give besked til skolens ventilationssystem om at rense luften, når der er for store VOC-koncentrationer i luften – fx under håndafspritning.  

På Vestre Skole i Silkeborg har Airmaster indarbejdet den nye VOC-sensorteknologi i skolens eksisterende ventilationssystemer, og løsningen er blevet godt modtaget. 

”Det er jo betryggende, når Airmasters målinger viser, at ventilationssystemet reagerer på stigninger af VOC-koncentration og herefter renser luften i lokalet. Det er bestemt positivt, da vi jo ved, der er en sammenhæng mellem indlæring og kvaliteten af indeklimaet,” fortæller Kristian Dissing Olesen, der er skoleleder på Vestre Skole i Silkeborg. Han understreger samtidig, at skolen kun har Airmasters målinger at gå ud fra på nuværende tidspunkt. Senere hen vil trivselsundersøgeles og en igangværende arbejdspladsvurdering fortælle mere om det oplevede indeklima hos skolens ansatte og elever. De foreløbige målingerne har ikke desto mindre været en øjenåbner for, hvordan man fremadrettet bruger håndsprit i skolen.  

”Teknologien i ventilationssystemet gjorde os opmærksomme på noget, som jeg er ret sikker på, få havde tænkt på, da man gik i gang med at bruge håndsprit ude i lokalerne. Vi er meget opmærksomme på ikke at have nogen kilder til VOC på skolen, men som situationen er lige nu, er det praktisk talt umuligt at undvære håndspritten. Vi kan dog tænke praktikken en smule anderledes og fx bruge håndspritten ude på gangen” uddyber Kristian Dissing Olesen, der er glad for de resultater, som Teknologisk Institut og Airmaster er kommet frem til.   

Samarbejdet mellem Airmaster og Teknologisk Institut er gjort muligt med støtte fra Realdania i forbindelse med kampagnen Skolernes Indeklima. Og det har været et frugtbart samarbejde, lyder det fra Airmaster: 

”En mindre virksomhed som os ligger selvsagt ikke inde med samme laboratorieudstyr og forskningsviden som en stor vidensinstitution. Samarbejdet med Teknologisk Institut har banet vejen for en grundig kalibrering af sensoren og dokumentation for målinger, hvilket vi ikke havde muligheden for selv,” fortæller Erik Bjørn, der står i spidsen for Airmasters afdeling for teknologi og innovation.  

Samarbejdet er et blandt en række indsatser i Realdanias arbejde med at forbedre indeklimaet i landets skoler. Det gør foreningen blandt andet ved at bygge bro mellem forskningsverden og producenter af innovative løsninger, der giver frisk luft i skolerne. På den måde skabes der bedre forbindelse mellem den nyeste viden og de praktiske indeklimaløsninger, der skal ud på skolerne.   

”Vi kan se, at når vi kobler forskellige faggrupper, der ikke normalt taler sammen, opstår der nye synergier, der kan være med til at forbedre skolernes indeklima. I Realdanias kampagne har vi arbejdet tæt sammen med landets undervisningsinstitutioner, for de sidder jo med en masse ny viden, som vi skal have ud og leve i praksis, så de nyeste løsninger også bygger på den nyeste viden. Samarbejdet mellem Airmaster og Teknologisk Institut er et rigtig godt eksempel på, hvordan man kan få forskningsviden omsat til konkrete løsninger - til glæde for dem, der skal bruge det,” fortæller projektleder for kampagnen, Anne Gade Iversen.

Viden om VOC

De fleste sensorbasserede ventilationssystemer reagerer på øget CO2-koncentrationer, da CO2 som oftest kommer fra menneskelig udånding, hvilket indikerer øget behov for udluftning til gavn for brugerne i lokalet. Casper Laur Byg fra Teknologisk Institut har været en del af projektet med Airmaster, og ifølge ham har der traditionelt set været kigget mest på CO2, da det groft sagt har været billigst og nemmeste, og samtidig har givet de mest entydige testresultater. Der er dog klare indikationer, der viser, at mængden af VOC også spiller en væsentlig rolle, når det kommer til vores koncentrationsevne.  

”Videnskabelige forsøg har vist, at testpersoner har kunne koncentrere sig helt fint i lokaler, der havde lave VOC-koncentrationer, men til gengæld høje CO2-koncentrationer. Så mængden af VOC betyder noget. Vi ved også, at afgasning fra fx nye gulve, lim eller maling også kan give hovedpine, så det giver god mening, at VOC har indflydelse på vores trivsel og koncentration.” Fortæller Casper, og uddyber VOC’ernes kompleksitet sammenlignet med CO2: 

”CO2 er en forholdsvis simpel ting at måle og giver nogle klare signaler om koncentrationen i luften. VOC er derimod en blanding af mange forskellige, organiske stoffer, hvilket giver et mere broget billede. Førhen har man sagt, at når CO2-niveauet stiger, følger VOC-niveauet med, men målingerne fra Vestre Skole viser jo netop, at det ikke altid er tilfældet,” afslutter Casper Laur Byg med reference til de store udslag i VOC-koncentrationen, når eleverne spritter hænder af.   

Og måske har den aktuelle Corona-situation pustet nyt liv i videreudviklingen af andre sensorteknologier, der kan være med til at forbedre indeklimaet. Erik Bjørn fra Airmaster er da heller ikke afvisende over for kommende samarbejdsprojekter som det, de har haft med Teknologisk Institut:  

”Projektet her har hjulpet os med at tage en udfordring som denne op, som vi ellers ville vige tilbage for. Så på den måde, har det givet os mod på fremtidige samarbejder som det, vi har haft med Teknologisk Institut.” afslutter Erik Bjørn fra Airmaster, der er ved at undersøge mulighederne for at inkorporere andre typer sensorer i deres ventilationssystem.

Skalaer og sammenligning med CO2

Airmasters fortolkning af VOC-grænseværdier bygger på den tyske miljøstyrelse (Umweltbundesamt), som har fremlagt tal på, hvornår der er tale om dårlig luftkvalitet, når det kommer til at VOC-værdier. Målingerne under elevernes brug af håndsprit overstiger disse niveauer betydeligt. Dog er der ikke tale om decideret sundhedsskadelige niveauer. Der findes nemlig hygiejniske grænseværdier for ethanol, og disse overskrides ikke. Det er dog på niveau svarende til ikke at have et ventilationsanlæg – det ødelægger så at sige den friske luft, der ellers var i lokalet.

Om kampagnens indsats om innovative indeklimaløsninger

På baggrund af en større ansøgningsrunde udvalgte en ekstern ekspertgruppe i 2019 fem projekter, der tilsammen fik 5 mio. kr. i støtte til at udvikle, afprøve og dokumentere deres bud på nye, innovative løsninger til at forbedre luftkvaliteten i skoler. Støtten har haft fokus på de sene faser i et innovationsforløb og gået til teknisk færdigudviklede løsninger, der stod over for de sidste afgørende faser, som fx afprøvninger og dokumentation. Formålet har været at reducere de merudgifter og risici, som virksomheden og kommunen/skolen har ved at afprøve en ny løsning. Konkret blev der ydet økonomisk støtte til: 

• 1:1 afprøvning og dokumentation af løsningen på en byggesag 
• Udgifter til eksterne konsulenter og rådgivere, herunder f.eks. til at bistå under afprøvning og dokumentation eller til forretningsudvikling 
• Merudgiften ved produktion og implementering af de første løsninger 
• Udvikling af forretningsmodeller, der gør det lettere for skolerne at overkomme de økonomiske barrierer forbundet med at opgradere indeklimaet

Målet med denne indsats er, at erfaringerne fra de fem projekter med tiden kan bidrage til, at både kommuner og rådgivere får udvidet værktøjskassen i arbejdet med skolernes indeklima.