Skolernes indeklima starter med brugerne

Ingen kender fremtidens samfund, og derfor diskuteres det løbende, hvad de nye generationer skal lære i skolen og hvordan. 

“Der er mange retninger inden for nye læringsformer, men noget, der karakteriserer de fleste, er, at eleven er i centrum, og at det handler om at udvikle kompetencer til det 21. århundrede, dvs. kommunikation, samarbejde, kritisk tænkning og kreativitet. Derfor bygger man også skoler i dag med fokus på de her kompetencer — ofte i form af en mere aktivitetsbaseret indretning med åbne læringsmiljøer, breakout-rooms og flere forskellige rumligheder,” fortæller Bodil Hovaldt Bøjer, der forsker i design af læringsmiljøer på Kunstakademiets Designskole (KADK).

Når man bygger til moderne læringsformer, stiller det samtidig differentierede krav til indeklimaet, forklarer Jannie Moon Lindskov, direktør i Dansk Center for Undervisningsmiljø (DCUM).

“Hvis du ikke har ordentlige CO2-, støj- og lysforhold i et stort åbent lokale, hvor der foregår forskellige aktiviteter på samme tid, vil du have mange udfordringer med at bedrive den nye pædagogik. I et undervisningsmiljø, hvor der er mere bevægelse, mere dialog og feedback, og mere praktisk arbejde med hænderne, bliver indeklimaparametrene enormt afgørende for, om de fysiske rammer bruges optimalt,” siger hun.

Nye pædagogiske mål og indeklima

Nogle skoler har udskiftet det traditionelle klasseværelse med såkaldte læringszoner, som ikke behøver være fysisk afgrænset i ét lokale. Det er ofte store rum, der inddeles, så der f.eks. kan foregå rollespil i én del af lokalet, computerarbejde i en anden del og gruppearbejde i en tredje. 

Andre skoler tager udgangspunkt i pædagogiske principper, når de bygger eller renoverer skolebygninger. Pædagogisk og didaktisk har man grundlæggende brug for tre ting: formidling, fordybelse og samarbejde, forklarer Jannie Moon Lindskov. De nye, såkaldte formidlingsrum minder mest om det traditionelle klasselokale, men bliver designet på helt nye måder, så børnene f.eks. sidder på store trappetrin eller i vindueskarme udformet til formålet. I det eksempel, Jannie Moon Lindskov fremhæver fra Frederiksbjerg Skole i Aarhus, er formidlingsrummet mindre end et almindeligt klasselokale, fordi tanken er, at eleverne sætter sig her kort for at modtage noget information fra læreren, inden de går ud i andre rum for at lave gruppearbejde. Det stiller højere krav til ventilation i rummet, fordi der er flere børn på færre kvadratmeter.

På Søndervangskolen i Aarhus Kommune, har man skabt plads til fordybelse ved at etablere borde langs væggene, hvor eleverne sidder med ryggen mod hinanden. I midten af lokalet er der plads til praksis og gruppesamarbejde. Et større lokale kræver gode akustikforhold, og derfor er der lydabsorberende materialer både i loftet, på væggene og på gulvet. Belysningen er også tænkt med ind i de pædagogiske rammer: Ved bordene i siderne hænger sorte pendellamper, der peger børnenes opmærksomhed ned på bordet og dermed understøtter fordybelse. Man ved nemlig fra forskning, at lys er med til at rette fokus et sted hen, forklarer Jannie Moon Lindskov. 

“Pointen er, at de fysiske rammer skal understøtte skolens pædagogiske visioner for undervisningen. Det handler om at tage afsæt i den enkelte skole og den undervisning og pædagogik, de gerne vil praktisere, når man laver nye lokaler eller ny skole. Hvis vi gør det, så sikrer vi langtidsholdbare løsninger, der bliver brugt efter hensigten og som højner elevernes trivsel.” siger hun.

Bag den nybyggede Frederiksbjerg Skole i Aarhus, der i august 2016 kunne slå dørene op for skolens 900 elever, ligger et stort forudgående visionsarbejde, hvor skolens medarbejdere sammen udviklede en vision for ”fremtidens skole”. Det fortæller skoleleder Jette Bjørn Hansen:

”Medarbejdernes store arbejde blev herefter videreudviklet og kvalificeret i en proces, der førte til et decideret programkatalog. Og først herefter blev der udarbejdet et byggeprogram. Det betyder, at alle rum fra starten er tænkt både pædagogiske, didaktisk og indeklimamæssigt. Det giver mulighed for at tænke holistisk og tilpasse indeklimareguleringen til de konkrete behov, der er i rummene. Fx er formidlingszonen på skolen kodet til, at eleverne maksimalt opholder sig der i 15 minutter, og dermed bliver det et parameter for, hvor meget ventilation der skal køre i denne zone.”

Adfærd, teknik og tal skal gå hånd i hånd

Det er fint, at man er begyndt at udvikle innovative pædagogiske mål, og at ingeniørerne har styr på de tekniske forhold, men det er ikke nok, ifølge Jannie Moon Lindskov. Man er nødt til også at se på — og lytte til — de mennesker, der skal bruge rummene, og tage højde for deres ønsker og adfærd.

“Vi oplever ofte, at man bruger mange penge på at bygge om med nye pædagogiske læringsstile, og det, der sker, er, at lærere og pædagoger vender tilbage til nye og dyre undervisningslokaler, men praktiserer den samme gamle måde at undervise på som i de traditionelle klasselokaler,” fortæller hun.

Innovative læringsmiljøer skaber ikke nødvendigvis innovativ undervisning. Derfor kan inddragelse af lærere og pædagoger i renoverings-og designprocessen bidrage til succesfuld ibrugtagelse af nye fysiske rammer.
 
Hvis de nye lokaler og systemer ikke bruges efter hensigten, mister man både de pædagogiske gevinster, men man risikerer også at ende med et forringet indeklima. Derfor ser Jannie Moon Lindskov gerne, at adfærd og pædagogik — alt “det bløde” — får større synlighed, og i højere grad tænkes ind i skolebyggerier og renoveringer.

“Når vi taler om indeklima, risikerer vi kun at tale om det rent tekniske. Det er jo så nemt med tal: Der må maksimalt være 1.000 ppm i klasselokalet og maksimalt 28 antal elever i klassen og mindst x antal kubikmeter frisk luft per elev osv. Mens, alt hvad der handler om adfærd og pædagogik, er komplekst. Hvis der er noget, der er svært at ændre, så er det vaner. Jeg er bange for, at det er derfor, at adfærd og pædagogik ofte bliver undervurderet i denne her snak,” siger hun.

På Frederiksbjerg Skole har alle skolens brugergrupper været repræsenteret i arbejdsgrupper i alle processer fra vision og programmering til projektering og ibrugtagning. 

”Det sidste er særdeles vigtigt, da den nye adfærd, som vi gerne vil fremme i en ny skole, skal processes i lang tid for at blive til nye gode vaner,” siger skoleleder Jette Bjørn Hansen.

En fælles pædagogisk vision

Bodil Hovaldt Bøjer mener også, at der er behov for større fokus på pædagogik og adfærd, og det kræver, at man i langt højere grad inddrager det pædagogiske personale. 

“Man er nødt til at skabe en fælles pædagogisk vision som grundlag for ombygningen. Det skal ikke være arkitekter og bygherre, der kommer med visionen. Brugere og skoleledelse skal også være med i selve designprocessen for at sikre samspillet mellem det fysiske miljø og den pædagogiske praksis – og dermed også det gode indeklima. Det kræver, at arkitekter får større forståelse for pædagogisk praksis, men det kræver også, at lærere og pædagoger får større forståelse for rumdesign,” siger hun. 

Desuden skal arbejdet med at sikre, at rum og pædagogisk praksis spiller sammen, fortsætte, efter det fysiske design er på plads, understreger hun: 

“Jeg mener, at man burde forlænge designprocessen, til efter rummene står klar. I dag bygger man ofte skolen og overlader så arbejdet med, hvordan de nye rammer skal bruges, til skolens personale. Og det er svært, hvis man ikke har været med i processen — specielt hvis det kræver en ny måde at undervise på, end man har været vant til.” 

Realdania, som i de seneste fire år har fokuseret på skolernes indeklima, er i øjeblikket i gang med et udviklingsforløb, der handler om sammenhængen mellem undervisningsmiljø, indeklima og adfærd. Forløbet, som bl.a. skal give inspiration og indhold i Realdanias videre arbejde med skolernes indeklima, tager udgangspunkt i, hvad der sker, når man i en skolerenovering starter med pædagogikken.

“Det er nyt at tage den vinkel i indeklimadebatten; at starte med den pædagogiske praksis, og for mig er det meget interessant. Det er et felt, der kræver mere viden og mere forskning,” siger Bodil Hovaldt Bøjer, som selv deltager i Realdanias udviklingsforløb.