Havvandet stiger – også på den kommunale klimadagsorden

Blogindlæg af Jesper Nygård bragt på danskekommuner.dk den 21.august 2019

Stormfuldt blæser klimaforandringernes vinde over fremtidens byer, som ruster sig til mere vand, vildere vejr og større uforudsigelighed. Havvandet stiger, og storme som Bodil, Egon og Gorm er fejet indover landet med stormflod og store ødelæggelser til følge. 

Sommeren 2018 vil gå over i historien som den tørreste i mands minde. Selvom solskinstimer og grillmad gør udelivet lysere, er tørken også en klar påmindelse om, at klimamodellernes fremskrivninger holder stik. Begrænsning af CO2-udslippet er en del af en langsigtet løsning, når det gælder global opvarmning – klimasikring af kystbyerne en nødvendig tilpasning. Havvandet stiger allerede, og vi ved, at det vil fortsætte – spørgsmålet er blot hvor hurtigt. 

DMI vurderer, at det mest sandsynlige klimascenarie for Danmark er en havvandsstigning på i gennemsnit cirka 0,7 meter frem mod år 2100 – med lokale forskelle. Andre scenarier forudser endnu højere vandstand. 

En naturlig konsekvens er flere og mere voldsomme stormfloder. Stiger vandet bare 0,5 meter i København, vil det, som vi i dag betegner som en 100 års-hændelse (en stormflod, som med 1 procent sandsynlighed vil indtræffe i løbet af et år) være blevet til en 2 års-hændelse, som med 50 procent sandsynlighed vil indtræffe i løbet af et år. Hvis vi ikke gør noget proaktivt for at beskytte byerne vil de estimerede skader stige til cirka 43 milliarder kroner om året, hvis vi regner blot 100 år frem i tiden. Det viser en beregning, som COWI har udarbejdet for Realdania i relation til arbejdet med klimasikring i de danske kystbyer.

Fælles samfundsopgave

Behovet for klimatilpasning gælder både sikring af eksisterende byområder og nye bolig- og erhvervsområder, der bliver placeret tæt ved kystområder.

Som samfund skal vi tænke tilpasning til havvandsstigninger og stormfloder naturligt ind i planlægningen af danske byer.

Det er en fælles udfordring at sikre og beskytte kystbyerne. En samfundsopgave af gigantiske proportioner, der kræver handling – men samtidig et problemfelt, som er uhyre komplekst og kalder på grundige overvejelser og tæt samarbejde. I Realdania vil vi gerne bidrage til at skabe gode klimaløsninger. Sammen med kommuner, statslige myndigheder og grundejere vil vi være med til at mindske risikoen for oversvømmelser, der koster dyrt i form af lappeløsninger, når skaden er sket. 

Ny alliance til gavn for kommunerne

I et nyt partnerskab med Miljø- og Fødevareministeriet sætter vi i Realdania fart på udviklingen af innovative løsninger. Det konkrete formål med partnerskabet – der blev søsat den 20. august 2018 – er at yde støtte til en række udvalgte kommuner, som er klar til at udvikle byer, så de nu og i fremtiden kan håndtere det stigende havvand og er beskyttet mod oversvømmelser fra havet. 

Målet med partnerskabet er at hjælpe nye initiativer på vej. Helhedsorienterede løsninger der sikrer mod stigende havvand på den ene side, men på den anden side også bidrager til en bæredygtig udvikling af byerne – f.eks. ved at bevare den adgang til vandet, som skaber rekreative muligheder og naturoplevelser i de kystnære byer.

De kommuner, som bliver en del af indsatsen, får starthjælp til at udvikle og realisere projekter for sikring af byerne mod havvandsstigninger. Det kommer konkret til at ske med vejledning fra fageksperter ledsaget af økonomisk støtte. Realdania har afsat op til 60 millioner kroner til projekter, der bliver gennemført som del af partnerskabet i de kommende år. I 2019 inviterer vi landets kommuner til at komme med bud på projekter til støtte. 

Konkret imødekommer partnerskabet, at kommunerne fra den 1. september 2018 overtager myndighedsopgaven på kystbeskyttelsessager. Ønsket er, at det nye initiativ vil bidrage til at få kommunerne godt fra start.

Partnerskabet er ét af flere forskellige initiativer i Realdanias større nationale indsats for håndtering af det stigende havvand i de danske byer, som løber til og med 2022. Der bliver altså god mulighed for at blive klogere på udfordringen og deltage i debatten i de kommende år.  

Kompleks klimasikring med rekreativ gevinst

Det er ikke nødvendigvis svært at bygge hverken en højvandsmur, en sluse eller et dige. Det vanskelige er at vælge den rigtige løsning til rette sted – og at samle de relevante parter om bordet, når løsningerne skal realiseres og finansieres. 

Kloge klimaløsninger kræver nemlig, at mange stakeholders er sammen om at tænke stort. Fageksperter, myndigheder på kommunalt og statsligt niveau samt ikke mindst grundejerne i de kystnære byområder skal træffe fælles beslutninger. De mange interessenter vil ofte gøre samarbejdet om en sikringsløsning komplekst. Men innovative løsninger kan samtidig give byerne mulighed for at bevare og tilføje nye kvaliteter tæt ved vandet. 

Et konkret eksempel som er et bud på fremtidens højvandssikring er klimasikringen af Lemvig Havn, hvor ambitionen er at mindske risikoen for oversvømmelser og i samme bevægelse lette adgangen til vandet. Projektet fortsætter ’Le Mur’ – en eksisterende højvandsmur, der holder Limfjorden på afstand. Når projektet står klar til stormsæsonen i år, bliver det helt sikkert et besøg værd, hvis man alligevel er på besøg hos Kystdirektoratet i Lemvig.