Der findes ingen dækkende dansk oversættelse af fænomenet "Internet of Things" eller IoT, men det dækker over en teknologisk udvikling, som i de kommende år vil fylde danskernes boliger med en lang række produkter og services, som er forbundet med internettet. Det kan for eksempel være alt fra tekniske installationer over sikkerhed og låsesystemer til underholdning og hårde hvidevarer.
Udviklingen er drevet af store prisfald på blandt andet sensorer og kameraer, som sammen med voksende datakraft hele tiden flytter grænserne for, hvilke funktioner der kan digitaliseres. Med løftet om at klare de daglige gøremål både nemmere og hurtigere kommer boligen således på nettet i et hidtil uset omfang.
Men der er også en bagside af medaljen. Ikke mindst datasikkerheden er udfordret, og IoT har også konsekvenser for privatlivets fred, som slet ikke er fuldt afdækket.
Lang vej til den intelligente bolig
Kim Escherich er IoT Innovation Architect hos IBM og taler dermed på vegne af en af de helt store spillere inden for IoT-industrien. Hos IBM taler man helt åbent om såkaldt kognitive teknologier, som skal gøre det muligt for blandt andet bygninger at interagere med brugerne på helt nye måder. Bygningerne skal "lære" af brugerne, og de indsamlede data anvendes til løbende at optimere driften:
"Vi forsøger at forstå bygninger fra et holistisk perspektiv. Det vil sige, at vi begynder at instrumentere bygninger, at indbygge sensorer og læse data ud af dem. Vi kan så begynde at modellere og forstå de data, og det betyder igen, at hvis vi for eksempel skal finde kilden til et meget ekstremt energiforbrug eller andre uhensigtsmæssigheder, så kan vi faktisk bruge forskellige former for analytiske metoder til at gøre det. Vi kan lade bygningerne forstå de mennesker, som er i dem".
På den måde vil IBM forbedre både produktivitet og komfort, men Kim Escherich medgiver også at teknologierne stadig er i sin vorden, og det giver anledning til store frustrationer især for den menige boligejer. Der mangler blandt andet standarder, som gør det muligt for systemerne at tale sammen, selvom der er flere leverandører:
"Der er bestemt et stykke vej endnu. Så min konklusion er, når vi taler om hjemmet, så er der en tydelig diskrepans eller modsætning mellem de behov, jeg egentlig har som menneske, det vil sige sundhed, indeklima og velvære, og så det, som tilbydes af mange af de her smart home-løsninger, vi ser i dag".
Dårlig sikkerhed i IoT
Og så er der det med datasikkerheden. Gert Læssøe Mikkelsen har titel af Head of Security Lab ved Alexandra Instituttet, som er en uafhængig forsknings- og rådgivningsvirksomhed. Gert Læssøe Mikkelsen er generelt meget kritisk over for IoT-industriens vilje til at forbedre sikkerheden, og det gælder både i forhold til privatlivets fred og risikoen for at blive hacket.
Lige nu oversvømmes markedet af billige IoT-produkter inden for især underholdning og legetøj, men også for eksempel overvågningskameraer med netforbindelse til private hjem er ofte konstrueret uden mulighed for at opdatere softwaren og skifte passwords. Det er med andre ord et ureguleret marked, og derfor må forbrugerne så vidt muligt selv tage ansvar, siger Gert Læssøe Mikkelsen:
"Det bedste ville være, at forbrugerne selv stiller krav til leverandørerne. Hvis man er en virksomhed, så skal man stille krav til sin leverandør. Hvis man er privatkunde, så kan det måske være lidt mere vanskeligt, men en god tommelfingerregel er at holde øje med prisen. Produkter til 150 kroner og 500 kroner ligner godt nok hinanden, men der kan være en verden til forskel sikkerhedsmæssigt, og hvis det betyder noget, skal man selvfølgelig vælge den dyre model".