Den digitale bolig

Artikel

4. december 2017

Mange funktioner i boligen vil få et digitalt element i takt med at "Internet of Things" bliver mainstream i de kommende år. Men der er markante sikkerhedsproblemer, og teknologien er stadig umoden. Det var overskrifterne, da Ejerboligforum mødtes til debat om den digitale bolig den 23. november 2017. Du kan få højdepunkterne her, se billeder fra dagen og downloade præsentationer.

Der findes ingen dækkende dansk oversættelse af fænomenet "Internet of Things" eller IoT, men det dækker over en teknologisk udvikling, som i de kommende år vil fylde danskernes boliger med en lang række produkter og services, som er forbundet med internettet. Det kan for eksempel være alt fra tekniske installationer over sikkerhed og låsesystemer til underholdning og hårde hvidevarer.

Udviklingen er drevet af store prisfald på blandt andet sensorer og kameraer, som sammen med voksende datakraft hele tiden flytter grænserne for, hvilke funktioner der kan digitaliseres. Med løftet om at klare de daglige gøremål både nemmere og hurtigere kommer boligen således på nettet i et hidtil uset omfang.

Men der er også en bagside af medaljen. Ikke mindst datasikkerheden er udfordret, og IoT har også konsekvenser for privatlivets fred, som slet ikke er fuldt afdækket.

Lang vej til den intelligente bolig

 Kim Escherich er IoT Innovation Architect hos IBM og taler dermed på vegne af en af de helt store spillere inden for IoT-industrien. Hos IBM taler man helt åbent om såkaldt kognitive teknologier, som skal gøre det muligt for blandt andet bygninger at interagere med brugerne på helt nye måder. Bygningerne skal "lære" af brugerne, og de indsamlede data anvendes til løbende at optimere driften:

"Vi forsøger at forstå bygninger fra et holistisk perspektiv. Det vil sige, at vi begynder at instrumentere bygninger, at indbygge sensorer og læse data ud af dem. Vi kan så begynde at modellere og forstå de data, og det betyder igen, at hvis vi for eksempel skal finde kilden til et meget ekstremt energiforbrug eller andre uhensigtsmæssigheder, så kan vi faktisk bruge forskellige former for analytiske metoder til at gøre det. Vi kan lade bygningerne forstå de mennesker, som er i dem".

På den måde vil IBM forbedre både produktivitet og komfort, men Kim Escherich medgiver også at teknologierne stadig er i sin vorden, og det giver anledning til store frustrationer især for den menige boligejer. Der mangler blandt andet standarder, som gør det muligt for systemerne at tale sammen, selvom der er flere leverandører:

"Der er bestemt et stykke vej endnu. Så min konklusion er, når vi taler om hjemmet, så er der en tydelig diskrepans eller modsætning mellem de behov, jeg egentlig har som menneske, det vil sige sundhed, indeklima og velvære, og så det, som tilbydes af mange af de her smart home-løsninger, vi ser i dag".

Dårlig sikkerhed i IoT

 Og så er der det med datasikkerheden. Gert Læssøe Mikkelsen har titel af Head of Security Lab ved Alexandra Instituttet, som er en uafhængig forsknings- og rådgivningsvirksomhed. Gert Læssøe Mikkelsen er generelt meget kritisk over for IoT-industriens vilje til at forbedre sikkerheden, og det gælder både i forhold til privatlivets fred og risikoen for at blive hacket.

Lige nu oversvømmes markedet af billige IoT-produkter inden for især underholdning og legetøj, men også for eksempel overvågningskameraer med netforbindelse til private hjem er ofte konstrueret uden mulighed for at opdatere softwaren og skifte passwords. Det er med andre ord et ureguleret marked, og derfor må forbrugerne så vidt muligt selv tage ansvar, siger Gert Læssøe Mikkelsen:

"Det bedste ville være, at forbrugerne selv stiller krav til leverandørerne. Hvis man er en virksomhed, så skal man stille krav til sin leverandør. Hvis man er privatkunde, så kan det måske være lidt mere vanskeligt, men en god tommelfingerregel er at holde øje med prisen. Produkter til 150 kroner og 500 kroner ligner godt nok hinanden, men der kan være en verden til forskel sikkerhedsmæssigt, og hvis det betyder noget, skal man selvfølgelig vælge den dyre model".

Vi bliver gennemsigtige

Pernille Tranberg er bekymret for dataetikken: "Lige nu er det alle os enkeltstående individer, som bliver mere og mere gennemsigtige, mens især virksomhedernes algoritmer og datastrategier bliver stadig mere uigennemskuelige".

Tech-giganter samler data som aldrig før

Øget fokus på datasikkerhed er heldigvis på vej til at blive mainstream i de fleste virksomheder og organisationer, og selvom boligejere og andre lægfolk har dårligere forudsætninger, vil sikkerhed blive et stadig vigtigere konkurrenceparameter for alle leverandører, forudser Gert Læssøe Mikkelsen.

Men ifølge Pernille Tranberg, som rådgiver offentlige og private virksomheder om dataetik, bør vi måske bekymre os knap så meget om kriminelle hackere og i stedet begynde at interessere os mere for, hvad de globale tech-giganter som Amazon, Facebook og Google gør med vores data. Allerede i dag bliver vores likes, vores søgehistorie og alt, hvad vi ellers foretager på os på nettet, registreret og i vidt omfang solgt videre til annoncører.

Og jo flere funktioner, som kommer på nettet både i boligen, på jobbet, på sygehuset og i skolen, jo flere data bliver der samlet ind. Det er big data på den skræmmende måde, hvor globale virksomheder ved stadig mere om vores daglige gøremål, og de ting, vi sætter pris på:

"Dem, der har magten i vores samfund, staten, virksomhederne og de store organisationer, de skal være gennemsigtige. Fuldkommen gennemsigtige om hvordan de forvalter magten og vores data. Men der sker det modsatte. Lige nu er det alle os enkeltstående individer, som bliver mere og mere gennemsigtige, mens især virksomhedernes algoritmer og datastrategier bliver stadig mere uigennemskuelige," siger Pernille Tranberg.

Tag magten over dine egne data

EUs nye persondataforordning er et skridt i den rigtige retning, men ligesom Gert Læssøe Mikkelsen efterlyser Pernille Tranberg også mere kritisk stillingtagen fra forbrugernes side. Helt lavpraktisk kan man begynde at købe produkter og services, som er produceret inden for EU, hvor datalovgivningen generelt er langt skrappere end i USA.

Men der er ikke kun dårlige nyheder fra den digitale verden, understreger Pernille Tranberg. Stadig flere har installeret en "Adblock", som fjerner reklamer på browseren, og lige nu ser der ud til at være stor vækst inden for den såkaldte "my data"-bevægelse, som netop handler om, at stadig flere borgere betragter deres data, som noget privat, der ikke er til salg og ikke skal deles med tilfældige annoncører:

"Det er selvfølgelig ikke noget, man kan forlange af alle mennesker, men der er mange unge, der kan finde ud af det, og så vil der komme leverandører eller services, som gør det på vores vegne. Det betyder, at vi selv sætter privatlivsindstillingerne og selv bestemmer, hvem vi gerne vil dele med. Det er rigtig smart, og det er en meget stor omvæltning i forhold til, hvordan det foregår i dag. Det er noget EU støtter, og det er noget, I skal være opmærksomme på, hvis I vil gøre forretning inden for det her område eller interesserer jer for datasikkerhed".

Gang i debatten

Medlemmernes spørgelyst fejlede ikke noget, og der var stort engagement i debatten om digitale muligheder og risici.

{{ title }}

{{ description }}