Et mangfoldigt boligmarked i de nye byer

Landets hovedstad vokser hurtigt i disse år, og flere steder i byen er der kommet godt gang i boligbyggeriet igen efter en lang periode efter finanskrisen, hvor der kun blev bygget ganske få nye boliger. Københavns Nordhavn, Carlsberg-grunden og Ørestad er blandt de områder, hvor der kommer mange nye boliger i disse år. Stigende boligpriser har samtidig givet nyt liv til debatten om det mangfoldige boligmarked, og spørgsmålet er, hvordan man kan lykkes med at etablere blandede bykvarterer, når den gennemsnitlige kvadratmeterpris i København ligger på cirka 35.000 kroner?

 

Regulering bidrager til mangfoldighed

Kenneth Horst Hansen, teamleder i Københavns Kommune, talte på vegne af planchefen, Ingvar Sejr Hansen, som desværre var blevet forhindret. Og Københavns Kommune er meget opmærksom på, at det mangfoldige boligmarked er under stærkt pres i København:

 

"Det er et meget politisk diskuteret opmærksomhedspunkt, og der vil jeg rigtig gerne have jeres input til, hvad man kan gøre. Bare det ikke bliver noget med, at By & Havn skal sælge jorden billigt. Fordi vi ved jo alle sammen, at selv om kommunen ejer en andel, som ganske vist er stor, så er det stadigvæk et delt ejerskab med staten, og med en gæld på 16 milliarder kr. har By & Havn et rødt tal i regnearket, der skal hentes ind”.

 

Københavns Kommune satser derfor på to politiske løsninger: Dels et krav i kommuneplanen om at nye boligprojekter skal have en gennemsnitlig boligstørrelse på 95 m2, og dels den meget omdiskuterede revision af planloven, som gør det muligt at kræve 25 procent almene boliger i nye byområder.

 

Kenneth Horst Hansen lægger især vægt på det politiske signal i reglen om de 25 procent almene boliger, men i den daglige forvaltning er regulering af boligstørrelsen et mindre kendt, men særdeles effektivt redskab:

 

”I virkeligheden mener vi, at det her redskab giver masser af muligheder for at lave en blandet boligsammensætning og dermed en blandet by. Og det bedste svar på boligmarkedets sammensætning fremadrettet er vel, at man sørger for, at man har en eller anden kontrol med, hvad der bliver bygget”. 

Færre kvadratmeter er vejen til lavere pris
Rasmus Friis er direktør og stifter af Tetris A/S, som bygger og sælger boliger blandt andet i Ørestad og Nordhavnen. Med egne ord repræsenterer han de forkætrede ”developere”, som i årene op til finanskrisen spekulerede i det københavnske boligmarked. I dag kalder han sig bygmester og står bag en stribe meget succesrige boligprojekter i hovedstaden. Rasmus Friis er markedets stemme, og han havde to primære pointer i forhold til ønsket om et mangfoldigt boligmarked.

For det første er der ingen vej uden om, at vi simpelthen kommer til at bo på færre kvadratmeter. Det hele skal være mere kompakt, ellers går økonomien ikke op:

”Vi regnede baglæns og sagde, at hvis huset må koste 2,8 millioner, så må huset ikke være større end 112 m2. De blev 114 m2, vores huse ude i Radiorækkerne, men de havde fuldstændigt de samme funktioner, som da de var på 135 m2. Det hele havde bare været en tur på 90 grader og så bagefter i tørretumbleren, så det lige var blevet det mindre. Trappen var 80 cm bred. Det tillader bygningsreglementet. Børneværelserne derude er 8 m2 osv. Det hele var bare lige blevet det mindre. Sindssygt populært”.