Kan man bygge ensomhed væk?

Artikel 29. august 2019

Uønsket ensomhed er et stigende problem i samfundet og i den almene sektor. Nye boformer kan være en del af løsningen, men nybyg er ikke nok – man skal blandt andet tænke renoveringer og partnerskaber med i ligningen. Det var hovedkonklusionen da Almen Boligforum mødtes til debatmøde i Aarhus torsdag den 29. august.

Knap 350.000 danskere betragter sig selv som ensomme, og problemet er ifølge undersøgelser stigende. Særligt unge, ældre, singler og socialt udsatte er udsatte for uønsket ensomhed.

I den almene sektor bor der flere alene, og gennemsnitsalderen er høj sammenlignet med resten af befolkningen. Derfor er ensomhed også en vigtig problemstilling i sektoren, som formand for Almen Boligforum Per Vinding Nielsen også fremhævede i sin velkomst.

Kan almene boligorganisationer udvikle og udbrede nye boformer som fremmer sociale fællesskaber i det eksisterende byggeri og i nybyggeri? Kan man med andre ord bygge os ud af ensomhed? Det var et af hovedspørgsmålene for dagen.

Væk med kategoriboligerne

Bent Madsen, adm. direktør i BL, ridsede i sit oplæg problemstillingen op med nogle nedslående tal om uønsket ensomhed i den almene boligsektor. Problemet er større hos beboere i alment byggeri, hvor der er en overhyppighed af enlige.

”Selvom vi betragter os som fællesskabets sektor, er der faktisk mange, der ofte eller hele tiden føler sig ensomme. Og det trækker i retning af en stigende grad af ensomhed,” fortalte han.

Bent Madsen, adm. direktør i BL

Derfor skal den almene boligsektor være meget bedre til at blande forskellige typer mennesker – særligt når der skal renoveres.

”Vi er så gode til at tænke i kategoriboliger i den almene sektor: ungdomsboliger, familieboliger, ældreboliger, plejeboliger. Hele den kategoritankegang skal vi til at banke ud af hovedet. Ældre og unge og dem midt i mellem skal bo sammen. Det er det, der giver liv.”

De nye boformer er noget, man skal tænke ind i forbindelse med renoveringer, hvis det skal have volumen, ifølge Bent Madsen.

”Når jeg ser på vores renoveringer, så er løsningerne stort set derude. Det skal bare systematiseres. Vi er velfærdssamfundets seismograf – det er os, der mærker, hvor tingene knirker. Derfor skal vi være meget mere offensive på denne her dagsorden om ensomhed. Vi skal sætte os nogle mål, insistere på fælles løsninger og skabe nogle alliancer,” sluttede han.

Meningsfulde fælledskaber

Næste taler var forfatter, videnskabsjournalist og professor Tor Nørretranders, som bor på Samsø. Samsø er gået fra at være importør af fossil energi fra hovedlandet til at blive eksportører af vedvarende energi, og gæster kommer fra hele verden for at opleve energiøen, lige fra Fiji til Bulgarien. Det unikke ved øen er dog ikke bare de mange vindmøller, men at beboerne har skabt forandringen i fællesskab – eller i fælledskab, som Tor Nørretranders formulerer det.

Tor Nørretranders, forfatter, videnskabsjournalist og professor

”På Samsø dannede man et fællesskab omkring en fælled. En fælled er en fælles ressource, som man forvalter sammen, og som ingen ejer eller har kontrol over. Den klassiske fælled er selvfølgelig græsarealerne uden for landsbyen, hvor bønderne kan sende deres kvæg ud at græsse. Men en fælled kan også være f.eks. vindenergien over en ø,” forklarede han.

Risbønderne på Bali og hummerfiskerne i Maine er andre eksempler på fælledskaber, hvor hverken stat eller marked regulerer, men hvor folk har talt sig frem til fælles løsninger. Selvregulering er ofte mere effektivt, og så skaber det en følelse af sammenhold, som er vigtig for mennesker, ifølge Tor Nørretranders.

”Fællesskaber kan fylde en med stor følelse af mening og retning. Men fællesskaber skal handle om noget, for at de er interessante og vigtige i længden, og de skal handle om noget andet end én selv. Fællesskaber skal handle om fælles ressourcer, om noget man forvalter sammen,” sagde han.

Det, der giver lykke i tilværelsen, er vores relation til andre mennesker, og det er noget, der foregår lokalt, forklarede han. Derfor er det oplagt, at kommunen hjælper fælledskaberne på vej i det helt små:

”Man skal give ildsjæle en lille sjat penge, så de starter et lillebitte projekt f.eks. henne i et hjørne af en baggård med nogle tomater. De der øjeblikke, hvor folk møder hinanden og arbejder sammen, det er dét, der giver fællesskab,” sluttede han.

Et hus for alle aldre

Få hundrede meter fra dagens debat opføres Generationernes Hus, der åbner næste år, og som er et progressivt eksempel på at bygge til blandede fællesskaber. Projektchef Birgitte Andreasen præsenterede huset og ambitionerne bag.

Birgitte Andreasen, projektchef i Generationernes Hus

Generationernes Hus skal rumme forskellige samfundsgrupper; børn i institution, studerende, familier, mennesker med handicap og ældre med og uden særlige behov for pleje, og beboerne får mulighed for at bo sammen og møde hinanden på mange forskellige måder. Boformerne bliver blandede med både traditionelle lejligheder og bofællesskaber, og fællesarealerne er opprioriteret. Der bygges bl.a. fælles uderum, orangeri, multisal, værksted, bibliotek, pædagogisk køkken og en indvendig byfælled.

”Generationernes Hus er tænkt som et hus, hvor vi gerne vil fællesskaberne. Vi tænker på fælles brug, men der skal også være respekt for, hvor meget ønsker man fællesskab, og hvilke forudsætninger har man. Så vi lægger nogle boliger centralt og orienteret mod fællesskaberne, mens andre boliger ligger mere perifert,” fortalte Birgitte Andreasen.

Rundvisning i Generationernes Hus

De fire bygherrer – Brabrand Boligforening og tre magistrater under Aarhus Kommune – er samlet om den fælles vision.

”Vi bygger huset, fordi vi vil understøtte den nye bydel på Aarhus Havn, hvor 12.000 mennesker forventes at komme til at bo. Det bliver en mangfoldig bydel og en bydel, hvor man kan leve hele livet. Det har været intentionen med huset at blande boligtyper for at sikre, at alle får en mulighed for at komme tæt på vandet,” forklarede Birgitte Andreasen.

Paneldebat: Fokus på sociale renoveringer

I paneldebatten var der stor fokus på projektet ’Sociale renoveringer’. Projektet, der er et samarbejde med Realdania og BL, fokuserer på de potentialer, der ligger i de fysiske renoveringer af almene boliger, for at skabe endnu bedre rammer for fællesskab og naboskaber, for dermed yderligere at kunne forebygge ensomhed. Et af de fem pilotprojekter i projektet er Boligselskabet af 1943 i Vojens, og herfra var beboer og bestyrelsesmedlem Karina Wolff Hansen, og forretningsfører Lisa Nielsen.

Karina Wolff Hansen fik ordet først og fortalte om sit boligområde og sine egne erfaringer med projektet Sociale renoveringer.

”Ensomhed er et problem i området. Jeg oplever selv ensomhed. Det er jo ikke noget, folk går ud og skilter med, men der er mange, der er ramt af det,” fortalte hun.

Områdets rum og manglende faciliteter hjælper ikke på sagen.

”Vi har ikke et fælleshus. Vi har nogle store, kedelige græsplaner og måske tre bænke. Det byder ikke til fællesskab og udeliv. Hele området har været meget forsømt, og vi har ventet i lang tid på, at det skulle renoveres. Vi havde en masse ønsker og håb, men vi kunne ikke finde penge til det hele. Derfor var det en utrolig lettelse, da vi blev udvalgt til dette her projekt,” fortalte hun.

Debatpanelet

Karina Wolff Hansen, beboer og bestyrelsesmedlem i Boligselskabet af 1943 i Vojens
Lisa Nielsen, forretningsfører i Boligselskabet af 1943 i Vojens
Tor Nørretranders, forfatter, videnskabsjournalist og professor
Bent Madsen, adm. direktør i BL
Birgitte Andreasen, projektchef i Generationernes Hus
Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania

De arbejder nu på at få et fælleshus, et stisystem og en grillplads.

Lisa Nielsen, forretningsfører i Boligselskabet af 1943 i Vojens, er også glad for projektet ’Sociale renoveringer’, som har gjort, at de ikke blot laver en traditionel renovering men i stedet arbejder langt mere målrettet med at skabe fællesskaber.

”Vi har nu taget denne her opgave på os og har fokus på, at fællesskab skaber – og skabes i – fællesskab. Vi kan allerede mærke, at folk engagerer sig mere, og det er vi rigtigt glade for,” sagde hun.

Tor Nørretranders var begejstret over Karinas fortælling fra Vojens.

”Ensomhed handler om mangel på menneskelig kontakt, og det kan mursten være med til at facilitere eller modvirke. Vores samfund er desværre blevet designet alt for meget af nogle folk bag nogle skriveborde. Vi skal hen til en tankegang, hvor det handler om at lytte til folks behov og at sørge for, at folk kan hjælpe hinanden. Karina fortæller, at det afgørende i Vojens er et fælleshus, et stisystem og en grillplads. Det er jo relativt enkle og billige løsninger,” sagde han.

Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania, mente, at boligområdernes design sommetider er den største udfordring:

”Næsten alt alment byggeri i Danmark, der er tegnet efter Anden Verdenskrig, er karakteriseret af, at de har en deadend-vej ind. Det betyder, at folk fra det omkringliggende samfund kun kommer i området, hvis de har et ærinde. Den vigtigste opgave for den almene sektor, når det handler om fremtidens renoveringer og bebyggelser, er at invitere folk ind ved at tage bebyggelsen ud på kanten af matriklen, så man skaber et møde med resten af byen,” sagde han.

Dagens debat blev rundet af med et besøg i Generationernes Hus, der åbner næste år på Aarhus Havn.