Mødesteder der giver mening – og fællesskab

Klubhuset, sportshallen og forsamlingshuset var i mange år omdrejningspunktet for det frivillige foreningsliv i Danmark. Men i takt med at samfundet forandrer sig, forandrer vores mødesteder sig også.

Hvordan kan kommuner og private aktører skabe rammer, der styrker fællesskaber blandt borgerne på tværs af land og by og sociale skel? Det spørgsmål var omdrejningspunktet til debat i Byudviklingsforum, hvor deltagerne blev præsenteret for nogle eksempler på, hvordan man rundt i landet arbejder med nye fysiske rammer for fællesskaber.

Mødet fandt sted i BLOX, og dagens ordstyrer var Jacob Rosenkrands, vært på DR2 deadline.

Klassiske dyder

Først på podiet var cheføkonom og vicedirektør i tænketanken Kraka Jens Hauch, som afslørede resultaterne fra analysen ’Sammenhængskraften i Danmark’. Her har man bl.a. spurgt danskerne, hvordan de definerer sammenhængskraft.

”Svarene handlede meget om de klassiske dyder i et moderne demokrati og et moderne velfærdssamfund: altså, et bredt sikkerhedsnet, en begrænset økonomisk ulighed og lige rettigheder og pligter,” fortalte Jens Hauch.

Jens Hauch, cheføkonom og vicedirektør i Kraka

Analysen viste også, at en overvægt af danskerne mener, at det er gået tilbage for sammenhængskraften over de sidste 10 år. Det bekræftes af tallene for etnisk, geografisk og social opdeling i landet, og det er problematisk. Forskning peger nemlig på, at opdelingen har en økonomisk omkostning – særligt i skolerne, fortalte Jens Hauch.

”Kunne vi fordele eleverne fuldstændigt ligeligt efter forældrenes baggrund, så kunne vi faktisk få en samfundsøkonomisk gevinst på 11 milliarder kroner per år,” sagde han og tilføjede:

”Det er jo ikke noget, der kommer på én dag. Men det er vigtigt, at man har en bevidsthed om, at man får blandet befolkningsgrupper mere af hensyn til børnene.”

Vi er dybt forbundne

Fællesskab er det eneste ord, der altid bruges i positiv betydning, men alle bruger det forskelligt, mente forfatter Tor Nørretranders. Derfor taler han hellere om fælledskaber – en forældet stavemåde af ordet fællesskab, som lægger vægt på de fælles ressourcer.

”Fælleder er de her ressourcer, som ingen ejer, men som alle har tilgang til. Vi er vant til at tænke på det som græsmarken omkring landsbyen, hvor man kan sende kvæget ud og græsse. Men det kan også være f.eks. den vind, der drøner hen over en ø, som man kan udnytte til at lave energi af. Fælledskabet er altså det, at man forvalter en fælled sammen, nogle fælles ressourcer. Man har en mission sammen,” sagde han.

På Samsø har borgerne f.eks. skabt et fællesskab om vindmøller, som gør, at folk føler ejerskab til dem. Borgerne havde en fælles opgave, og det er væsentligt. Der skal nemlig være en grund til, at vi er med i fællesskaber, for at de rigtigt giver mening. De skal handle om noget, og de skal handle om noget andet end én selv, forklarede Tor Nørretranders.

Tor Nørretranders, forfatter

”Hvis man tror, at ens egen succes har meget at gøre med, om andre mennesker i samfundet også har succes, så er der tale om sammenhængskraft. Der er utroligt meget samfundsvidenskabeligt, biologisk og psykologisk forskning fra de sidste par årtier, som viser, at vi er enormt afhængige af, hvordan andre mennesker har det. Vi er dybt forbundne,” sagde han.

Kommunerne kan ikke skabe fælledskaber, men de kan gøre deres for at hjælpe dem på vej:

”Kommunen kan tænkes som en platform for borgernes samvirke. Kommunen laver veje, kulturhuse og andre ting, som gør, at folk har en chance for at møde hinanden, og det er det, vi skal finde nye former – både digitale og analoge – for: at folk kan mødes.”

Fasthold historien

Gamle bygninger har ofte en særlig tiltrækning og en eksisterende historie og identitet, som kan være den fælles ressource, fællesskaber kan bygge videre på. Filantropidirektør Nina Kovsted Helk, som var dagens tredje oplægsholder, fortalte om Realdanias arbejde med at skabe nye mødesteder i gamle og udtjente industribygninger.

Selvom det ikke er alle gamle bygninger, der har en umiddelbar arkitektonisk værdi, kan det alligevel give god mening at genanvende dem. På den måde kan man nemlig sikre kulturel bæredygtighed, fortalte Nina Kovsted Helk.

”Bygningerne fortæller en historie. Byen er måske oprundet af de her industrier. Det er her, mennesker har arbejdet, hvor de hører til. Så det handler om at bygge oven på og fastholde den historie i byerne,” sagde hun.

Nina Kovsted Helk

Nina Kovsted Helk, filantropidirektør i Realdania 

Filantropidirektøren fremhævede tre eksempler på fælles omdannelsesprojekter: Godsbanen i Aarhus, hvor det nedlagte godsbaneterræn bliver omdannet til et moderne bykvarter. Spritten i Aalborg, hvor de store ikoniske bygninger, som man kan se fra det meste af byen, udvikles til et nyt byområde. Og Polymeren i Årslev – en gammel skosålefabrik, hvor ildsjæle på egen hånd har skabt bl.a. skaterbane, crossfit, parkour, beachvolley og veteranbilslaug.

”Ved at samarbejde bredt kan vi få bygningerne til at fortælle os den historie, der var engang, og få den bragt ind i nutiden og i fremtiden,” sluttede Nina Kovsted Helk.

Fælles om Maltfabrikken

Et andet eksempel på den helt lokale fælled er den Ny Maltfabrik i Ebeltoft. Direktør og igangsætter Kristian Krog trådte på podiet for at fortælle om omdannelsen af den gamle fabrik, som engang var byens vigtigste arbejdsplads. Fabrikken lukkede i 1998 og stod længe tom. Da de lokale besluttede sig for at omdanne bygningen, lykkedes det på kun et halvt år at skaffe 21 millioner til at købe maltfabrikken ved salg af folkeaktier – altså, alene ved lokale midler fra borgere i byen.

I dag er der en gruppe maltentusiaster, der laver malt i bygningen igen, der er fødevareproducenter og restauranter, og de unge har fået en bygning for sig selv. Virksomhederne kom også hurtigt til, og i dag er der over 100 CVR-numre i en by på kun 6.000 indbyggere, som betaler hver måned for at være en del af et fællesskab. Nogle af byens socialt udsatte bidrog ved at upcycle gammelt materiel fra maltfabrikken såsom maskiner og lamper og lave inventar til den nye, fælles bygning.

Kristian Krog, direktør i Maltfabrikken 

”Den er skabt af fællesskabet. Vi gør det sammen, på tværs af familier og aldersgrupper, på tværs af erhverv, på tværs af skellet mellem det private og det offentlige. Kommunens motto er – lidt ligesom Realdanias motto – Vi gør det sammen,” sagde Kristian Krog.

De mange fælles kræfter, der er lagt i det, kommer også til at betyde noget for driften, når projektet står færdigt, mente han:

”Det er langt nemmere at drive noget, når man har været med til at skabe det.”

Lokale egnsfortællinger

Faaborg-Midtfyn Kommune oplever ligesom mange andre steder i landet nogle demografiske udfordringer. Og det bliver ikke bedre af, at hvert sogn traditionelt kæmper for egne interesser, fortalte Borgmester Hans Stavnsager.

”Inden kommunesammenlægningen i 1970 sagde hvert eneste sogn, at når nabosognet har bygget en hal, så skal vi i hvert fald også have en hal her hos os. Så idrætshaller har vi masser af, de ligger bare de forkerte steder. Og fordi vi bruger mange ressourcer på at holde liv i alle hallerne, så er der ikke så mange ressourcer til at investere i udvikling de steder, hvor der er behov,” forklarede han.

Hans Stavnsager, borgmester i Faaborg-Midtfyn Kommune

I dag er man ved at nedbryde sognegrænserne med landsbyklyngeprojekterne. I Faaborg-Midtfyn Kommune har man skabt tre egnsprofiler med hver sin fortælling: Der er Forstadsbåndet syd for Odense, Ringeegnen med højskole- og friskolebevægelsen og så Faaborgområdet med det sydfynske øhav. Og inden for hver egn er man begyndt at dele faciliteter.

”Vi prøver at sende et signal til vores lokalområder om, at jo mere man kan samle i fælles projekter, som alle bakker op om – forsamlingshuse, lokalråd, idrætshal, borgerforening – jo mere motiverede er vi også til at bruge kommunale kroner på det,” forklarede borgmesteren.

”Når man samarbejder med civilsamfundet, sker der mange uforudsete ting, og der kommer revner i de der flotte facader, og hvis ikke man er klar til det, så bliver det svært at samarbejde. Så man skal være klar til, at der sker noget uventet og noget anderledes end det, man havde regnet med,” sluttede Hans Stavnsager sit oplæg.

Debat: Fælles om fællesskaberne

Efter oplæggene fulgte en længere og meget livlig debat i salen om, hvordan vi skaber bedre rammer for fællesskaber ved at sætte kommuner, foreninger, fonde og ildsjæle sammen. Ved debatten deltog direktør i Lokale- og Anlægsfonden Esben Danielsen, borgmester i Helsingør Benedikte Kiær, formand for DGI Charlotte Bach Thomassen og adm. direktør i Realdania Jesper Nygaard.

Benedikte Kiær (tv), Jesper Nygaard (mf), Charlotte Bach Thomassen (mf) og Esben Danielsen (th)

Billeder fra dagen

Oplægsholdernes præsentationer