Har landmænd forstand på økonomi?

Det var fremtidsudsigterne for dansk landbrug, der var udgangspunktet for debatten, da Landbrugsforum mødtes på Godsbanen i Aarhus. Landbrugsklyngen står i dag for 24 % af Danmarks samlede eksport, men dansk landbrug er samtidig kendetegnet af høj gæld og lav indtjening. Bytteforholdet hos den enkelte landmand bliver løbende forringet, og Danmark er samtidig et område i verden med høje produktionsomkostninger. Så hvilken fremtid kigger danske landmænd ind i, hvis udviklingen fortsætter som nu?

Landbrug i Danmark om 25 år?

Mødet blev skudt i gang med en gennemgang af analysen ’Landbrug i Danmark om 25 år?’, som var udarbejdet særligt til dagens debatmøde. Du kan downloade analysen her på hjemmesiden. Analysen sætter fokus på dansk landbrugs økonomi og udvikling og er udført af Jesper Sølver Schou, som er lektor og sektionsleder ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet.

For omkring 150 år siden havde vi 300.000 landbrugsbedrifter, og landbruget var et erhverv, som stort set alle havde berøring med. I dag er antallet af heltidsbedrifter godt 9.000. Tendensen er stadig, at der bliver færre og større bedrifter samt mere specialisering og derfor større priseksponering. Samtidig har hvert enkelt landbrugsvirksomhed en stor værdi i sine landbrugsaktiver og derfor typisk også stor gæld, forklarede Jesper Sølver Schou.

Jesper Sølver Schou, lektor og sektionsleder ved Institut for Fødevarer og Ressourceøkonomi, Københavns Universitet

Fremtidens landmand skal derfor løbende kunne tilegne sig kompetencer og begynde at udforske andre ejerskabsformer og investorkonstruktioner. Det er de dygtige og omstillingsparate landmænd, som vil være fremtidens vindere i dansk landbrug, forklarede Jesper Sølver Schou.

”Det er helt afgørende, at man kan arbejde med usikkerhed og tilpasse sig ændrede forbrugerpræferencer. Man skal være i stand til at drive en stor virksomhed og have overblik over komplicerede sammenhænge – både i produktionsprocesser men også HR-processer, økonomiske processer osv. Man skal rent faktisk se sig som en virksomhedsleder snarere end som en enmandshær, der skal styre det hele. Og man skal samarbejde med eksterne investorer og med tiden begynde at arbejde med bestyrelser, så man på den måde trækker det omgivende samfund ind i sin bedrift,” sluttede han.

Risici overalt for en landmand

Næste mand på podiet var Svend Jørgen Jensen, stifter og chefstrateg i Demetra. Han havde et klart budskab med til Realdanias Landbrugsforum: Landmændene skal koncentrere sig om og blive bedre til at forstå konjunkturerne, som landbruget er så afhængigt af, og på den måde påtage sig færre og bedre risici.

”Vi bliver rigere og rigere, men det er vigtigt at vide, hvor er konjunkturerne på vej hen. Man er nødt til at vide noget om, hvordan omkostninger ved foderet bevæger sig op og ned. Hvis man nu er i stand til at optimere sin risiko på fodersiden, kunne man måske tjene nogle flere penge,” sagde han. 

Fordi indtægterne svinger med rente og inflation, bør en landmand desuden altid ligge i variabel rente.

”Hvis man ved, at forbrugerpriser og inflation og rente hænger sammen, så er det en god idé altid at ligge i variabel rente. Det tjener man mest på. Derfor vil jeg sige til de unge landmænd: Sørg nu for altid at ligge i variabel rente," understregede Svend Jørgen Jensen og tilføjede:

”Der er jo risici overalt for en landmand. Så der er ingen grund til at påtage sig flere.”

Mere sult efter penge og mindre sult efter vækst

Tredje økonomiske ekspert på scenen var afdelingsdirektør for Landbrug Nord i Jyske Bank Per Ørts Vinstrup. Mens Svend Jørgen Jensen var skeptisk over for muligheden for at tiltrække kapital udefra til landbruget, mente Per Ørts Vinstrup, at det både er nødvendigt og muligt for landmændene at tiltrække kapital udefra.

”Med et afkast på den gode side af 5 % kunne det faktisk godt være interessant for investorer udefra. Men vi skal om på den anden side af 5 %. Og det kræver, at vi giver slip på 100 % selveje og får andre ind og får etableret bestyrelser,” sagde han.

Per Ørts Vinstrup, afdelingsdirektør for Landbrug Nord i Jyske Bank

I det hele taget skal der langt mere robusthed til i branchen, dvs. en bedre evne til at modstå hændelser som tørke, sygdom og andre ulykker, forklarede Per Ørts Vinstrup og opremsede nogle af forudsætningerne:

”Der skal noget kapital ind, og der skal være en soliditet på mindst 20-30 %. Vi skal have et afkast på minimum 5 % for at tiltrække investorer udefra, og vi skal have et positivt kontinuert cashflow. Der skal være bedre økonomisk styring og mere strategi. Endelig kunne jeg godt tænke mig en evig sult efter at tjene penge, i stedet for at man bare snakker vækst. Det kan jo være, der er flere penge i at optimere den bestående drift i stedet for fordoble produktionsomfanget. Så hold fast i de investeringer, der bidrager positivt til jeres nulpunkt,” rådede han.

Vækst på kød

Mødets anden halvdel handlede om at se længere fremad og forstå nogle af tendenserne i resten af samfundet. Administrerende direktør i Pej Gruppen Aps Louise Byg Kongsholm kom på banen for at fortælle, hvad den moderne forbruger efterspørger nu og i fremtiden.

”Vi oplever en stigende interesse i den vestlige verden for alternativer til kød, men det er ikke lig med, at vi alle sammen bliver vegetarer i morgen. Globalt set er der aldrig blevet solgt så meget kød, som der bliver nu. Og i vækstlandene, hvor man pludselig har råd til kød på aftensmadsbordet, er det en stor ting. Så globalt set er der vækst på kød,” fortalte hun.

Mad er i høj grad blevet en identitetsmarkør; dvs. at vi bruger vores madvaner til at vise omverdenen, hvem vi er. Samtidig oplever den moderne forbruger beslutningstræthed, tidsmangel og dårlig evne til at holde opmærksomhed og fokus – folk er udmattede.

”Den moderne forbruger løber af sted med et ingefærshot i hånden og drømmer om et liv i balance,” sagde Louise Byg Kongsholm og forklarede, at landbruget skal sørge for at imødekomme forbrugernes nye behov, blandt andet ved at gøre madvalgene nemmere. 

Lykkeligere på landet

En ny undersøgelse viser, at danskerne, der bor på landet, har højere livskvalitet end byboerne. Alligevel fortsætter tendensen til, at folk flytter fra land til by. Realdanias analysechef Henrik Mahncke præsenterede nogle af resultaterne fra de seneste års forskning på området.

Ifølge undersøgelser af livskvalitet ligger danskerne på 7,71 på en skala fra 1 til 10, og det er højt. Samtidig har vi den største lighed i livskvalitet i verden. Men det mest interessante ved den seneste forskning er, at hovedstaden og de større byer har det laveste gennemsnit for livskvalitet i Danmark – og det gælder også de unge. Faktisk er det i alle alderskategorier hovedstaden og de store byer, der kommer ud som tabere, fortalte Henrik Mahncke.

Det er ellers ikke den opfattelse, man får, når man læser om land-by-skellet i medierne, og det er den modsætning, han finder så interessant.

Henrik Mahncke, analysechef i Realdania

”Så vi må reflektere over: Hvorfor er det, at man centrerer sig om byen, når vi i de mindre byer er mere tilfredse med tilværelsen? Jeg tror i hvert fald, at vi skal passe rigtigt meget på med at forlænge denne her udvikling med flytning fra land til by ind i fremtiden,” sagde han.

Noget tyder da også på, at trenden er ved at gå i stå eller endda vende. Når man taler om 10.000 nye københavnere om året, skyldes det nemlig indvandring fra andre lande samt fødselsoverskuddet.

”Kigger man på, hvor mange der rent faktisk flytter ind til København, så er tallet negativt og har været det de sidste tre år. Så jeg tror, det er vigtigt at arbejde med kvaliteterne i landdistrikterne – som også er de ydre rammebetingelser for landbruget,” sluttede Henrik Mahncke.

Paneldebat

Mødet blev afrundet med en paneldebat med repræsentanter for nøgleorganisationer inden for dansk landbrug. Debatten tog udgangspunkt i spørgsmålene: Hvordan er dansk landbrug fortsat konkurrencedygtigt om 25 år? Er det tid til at sadle helt om?

Flemming Fuglede Jørgensen, formand for Bæredygtigt Landbrug, mente, at de danske landbrugsbedrifter allerede udnytter deres muligheder bedre end i andre lande, og ærgrede sig over, at så mange unge landmænd søger mod udlandet. Derfor ønskede han sig bedre rammevilkår i Danmark for at sikre et konkurrencedygtigt landbrug fremover.

”Hvis vi skal have landmænd i Danmark i fremtiden, og det skal vi, så er der kun én mulighed, og det er, at vi får nogle ordentlige produktionsvilkår, som er bygget på sandhed i stedet for på en masse pladder om miljøet. Jeg siger ikke, at vi ikke kan blive bedre, men danske landmænd er klart de dygtigste i hele verden, når det gælder CO2,” sagde han.

Per Kølster, formand i Økologisk Landsforening, fortalte, at vi i Danmark har været gode til at indrette os til økologisk produktion, og forklarede, at det er fleksibiliteten til at tilpasse sig, der også er afgørende for fremtiden.

”Vi er nødt til at indrette vores produktion på en måde, så vi bedre kan indrette os efter de krav, vi vil opleve, pga. migration, klimaudfordringer og truslen mod vores egne ressourcer, inklusive havet omkring Danmark. Vi skal have en helt anderledes visionær forestilling om, hvordan vi kan tilpasse vores måde at producere fødevarer til det, naturen kan holde til,” sagde han.

Thor Gunnar Koefoed, viceformand Landbrug & Fødevarer, talte også om klimavenlighed som en konkurrencefordel og understregede samarbejdet som noget af det vigtigste, når landmændene skal ruste sig til fremtiden.

”Vi har den største viden om landbruget, og hvad der sker ude i naturen. De data skal vi samle ind og i første omgang bruge til vores egen dyrkning. Så begynder vi at få en konkurrencefordel ude på verdensmarkedet, når vi kan dokumentere, at vores produktion er noget af det mest klimavenlige i verden. Vi skal begynde at samarbejde som bønder i stedet for at konkurrere. Samarbejdet skal bringe os i mål,” sagde han.

Thorbjørn Westh Koefoed, formand for LandboUngdom, forestillede sig et lignende samarbejde om et mangfoldigt landbrug:

”Forestil jer, at hele Danmark havde en bæredygtig fødevareproduktion som et grundlag. Og så kan vi have alle vores nicher og specialproduktioner, for vi skal alle sammen være her. Så i stedet for at have en krig om, hvorvidt økologi er det rigtige, eller konventionelt, månedynamisk eller biodynamisk, så lad os samle hele dansk landbrug i et fælles brand.

Endnu engang kunne Landbrugsforum byde velkommen til kommende landmænd fra en af Danmarks landbrugsskoler. Denne gang studerende fra agrarøkonomuddannelsen på Jordbrugets Landbrugsskole i Aarhus.

Download analyse og oplægsholdernes præsentationer