Esbjergs gamle ting- og arresthus i verdenskrigens skygge

Om aftenen den 4. april 1943 blev to drenge på flugt til Sverige arresteret på Hotel Graasten. Anledningen var en mislykket sabotage. 17-årige Carl Ralph Tranum var den ene af de to drenge, som begge var med i sabotageklubben Stjernen, der gennemførte mere end 20 sabotager i Esbjerg-området. 

Atlantvolden og arresthuset

Carl blev sat i en celle i arresthuset i Esbjerg samme aften. Carl Ralph Tranums muligheder for bevægelse blev nu begrænset til de 3x2 meter, som cellen i arresthuset målte. Ikke langt fra arresthusets tykke mure, på den nærliggende Esbjerg Havn, var der anderledes heftig aktivitet. Her var den tyske besættelsesmagt nemlig travlt optaget af at befæste og sikre den strategisk vigtige havn.
 
Esbjerg Havn var den eneste, som kunne bruges ved en eventuel allieret invasion på den danske vestkyst. Derfor blev Esbjerg og Fanø et af de mest befæstede områder i Danmark under Anden Verdenskrig. Omkring 1.200 bunkere blev opført her.

Befæstningen af Esbjerg var en del Hitlers Atlantvold – et enormt forsvarsværk bestående af bunkere og anlæg fra Nordkap til Pyrenæerne, der skulle forhindre en allieret invasion i Europa.

Kanonbunkeren Tirpitz

I 1943 planlagde den tyske besættelsesmagt at opføre af to enorme kanonbunkere ved Blåvand med udsyn over indsejlingen til Esbjerg. Den såkaldte Tirpitz-stilling skulle have to kanoner med en rækkevidde på 55 kilometer og ville, når anlægget stod færdigt, være det største kystbatteri i Danmark. 

I sommeren 1944 gik russere og danske frivillige i gang med at opføre de to enorme kanonbunkers, som sammen med stillinger på Fanø skulle beskytte indsejlingen til Esbjerg. Bunkeren skulle bevæbnes med to 20 meter lange skibskanoner, der hver vejede 111 tons. Anlægget skulle være taget i brug i september 1945, men nåede ikke at blive færdig, før krigen var slut.

Langs den jyske vestkyst byggede tyskerne mere end 7.000 bunkers, de fleste i perioden fra 1943 til krigen sluttede. Nu ligger størstedelen gemt under sandet, skjult i plantager eller nedbrudt af vind og bølger i havkanten.

”Først former vi vores bygninger…”

Carl Ralph Tranum blev løsladt, overlevede krigen og emigrerede senere til USA. Kort efter krigens afslutning ophørte arresten med at blive brugt. Fra 1947 stod cellerne forladte, men med mange små historier gemt i revner og sprækker. 

70 år efter Carl Ralph Tranums tid i arresten var Realdania By & Bygs håndværkere i gang med at restaurere ting- og arresthuset. I et hulrum i muren i fangegården dukkede, der et brev op skrevet af Carl til kammeraten Eigil, som også sad fængslet i arresten.  
I det gamle ting- og arresthus i Esbjerg er den fine tingsal og de rå fængselsceller bevaret, og det samme er tremmevinduerne og de massive døre med solide låse. Huset er på én gang en tidslomme og et nutidigt, pulserende hus. 

Fortællingen om tiden under besættelsen er bare en af de mange historier, som husets vægge kan viske med om. Huset spiller også en rolle i fortællingen om en by, som ikke skulle have været der. Men det er en helt anden fortælling…

Kanonbunkeren Tirpitz nåede aldrig at løsne et skud. Og i dag formidler anlægget fortællingen om den krig, det aldrig nåede at blive en del af. 

Bygninger er en vigtig del af vores fælles kulturarv og historie. Tag med tilbage i historien, når Realdania By & Byg Klubben den 4. april inviterer på rundvisninger i det gamle ting- og arresthus i Esbjerg og Tirpitz-bunkeren i Blåvand.