Nu åbner BLOXHUB, der kan gøre bæredygtige byer til en vigtig dansk eksportvare
I dag samles ca. 500 virksomhedsledere, forskere og branchefolk inden for arkitektur, byggeri, byudvikling og design i Fæstningens Materialgård ved Københavns Havn. De mødes for at fejre den officielle etablering af foreningen BLOXHUB – Danmarks nye innovations- og væksthub inden for bæredygtig urbanisering.
Danske byer kan noget særligt, som verden har fået øjnene op for. Vi har fantastiske byer, der er gode at bo og leve i. Derfor modtager kommuner over hele landet i stigende grad delegationer af borgmestre og andre beslutningstagere fra hele verden, som vil skabe mere bæredygtige byer og bedre levevilkår for deres borgere.
Når Realdania sammen med Erhvervs- og Vækstministeriet og Københavns Kommune i dag foretager den officielle lancering af foreningen BLOXHUB, er det med ambitionen om at løfte og styrke Danmark som eksportør af bæredygtige urbaniseringsløsninger til verdens storbyer.
Erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) siger: ”De næste 30 år skal der bygges nye byområder til over 3 mia. mennesker, og det skal danske virksomheder selvfølgelig være med til at levere. Danske virksomheder har tradition for at samarbejde på tværs af sektorer og faggrupper, og vi har gode kompetencer inden for de kreative erhverv. Alt det får et vigtigt løft med dannelsen af BLOXHUB, som forhåbentligt danner rammen om ny innovation og nye samarbejder, som gør os i stand til at udnytte vækstpotentialet i den globale urbanisering.”
Københavns overborgmester Frank Jensen (S) siger: ”BLOXHUB bliver en central brik i Københavns Kommunes vækstpolitik, hvor vi allerede er langt fremme i eksporten af bæredygtige byløsninger. Hvert år kommer hundredvis af delegationer for at lære af os, og storbyer som Beijing og New York kigger os over skulderen, når de skal skybrudssikre, bygge cykelstier og grønne områder. Med BLOXHUB udbygger vi vores grønne førerposition, så vi kan skabe vækst og arbejdspladser.”
Realdania er initiativtager til BLOXHUB, og ifølge adm. direktør Jesper Nygård bliver hub’en en af hjørnestenene i Realdanias filantropiske arbejde inden for bæredygtig byudvikling i de kommende år.
”Med BLOXHUB ønsker vi at bygge videre på de gode erfaringer, danske virksomheder og kommuner gennem årtier har gjort sig med at skabe byer, der hænger sammen socialt, miljømæssigt og økonomisk. Og behovet – markedet – er der. I dag bor ca. 3,5 mia. af os i byer og byområder, hvilket svarer til lidt over halvdelen af Jordens befolkning. Om godt 30 år regner man med, at tallet vil være næsten fordoblet. Denne globale udfordring bør vi se som en mulighed for at gøre bæredygtige byer til en vigtig dansk eksportvare.”
Læs mere på www.bloxhub.org.

Om BLOXHUB
BLOXHUB er en forening målrettet virksomheder og vidensmiljøer med knowhow inden for bæredygtig byudvikling. Her kan den lille, innovationsstærke virksomhed mødes med den store, etablerede virksomhed med det store internationale netværk. Og her kan de mange forskellige faggrupper, der udvikler bæredygtige byløsninger, mødes for at finde nye samarbejder om konkrete produkter og ideer – om det er udvikling af digitaliseret affaldshåndtering, bedre energirenovering, miljøvenlige trafikløsninger, klimatilpasning eller nye, genanvendelige byggematerialer.Tilmelding til foreningen BLOXHUB kan ske fra i dag
Fra i dag kan virksomheder og vidensmiljøer fra hele Danmark melde sig ind i BLOXHUB.Læs mere på www.bloxhub.org.
BLOXHUB handler i høj grad om matchmaking og vil tilbyde konkret rådgivning for innovative virksomheder og vidensmiljøer med internationale ambitioner. Omdrejningspunkt er, at det bliver et innovationsfællesskab, hvor der er fokus på at Forbinde, Dele og Skalere:
- FORBINDE: BLOXHUB skal være et omdrejningspunkt for tværfaglig innovation og være et hjemsted for en lang række forskellige danske og internationale aktører inden for arkitektur, design, byggeri og byudvikling – herunder iværksættere, etablerede virksomheder og erhvervsforskere. Her har man sit kontor, enten på fuld tid eller som satellitkontor, her mødes man og skaber nye relationer, der kan inspirere til innovation og samarbejde. Her samles internationale erhvervsdelegationer til møder, konferencer og udstillinger.
- DELE: BLOXHUB skal være et omdrejningspunkt for formidling og videndeling nationalt og internationalt. Det vil bl.a. ske i forbindelse med konkrete udviklingsprojekter eller via events og arrangementer, hvor BLOXHUB’s medlemmer inviteres til at deltage. De kommende udstillingsfaciliteter i BLOX giver enestående muligheder, hvor formidling og showcases kan eksponere nye produkter og resultater til både det danske og det internationale publikum.
- SKALERE: BLOXHUB skal hjælpe virksomheder ud på det globale marked. BLOXHUB skal både være ’døren ind og porten ud’, dvs. hub’en skal være et centrum for dialog med internationale markeder og eksportområder og være et naturligt ankomststed for internationale delegationer, der besøger Danmark for at inspireres. Hub’en skal som sådan understøtte medlemmernes muligheder for at skalere det globale afsætningspotentiale for de kommercielle resultater af innovationsarbejdet.