Den gode nabo i udsatte boligområder
En ændret beboersammensætning står ofte på ønskelisten, når det handler om at løfte udsatte boligområder. En ny udredning fra SBi undersøger erfaringerne og peger på, at det kan være en fordel at fastholde eksisterende beboere frem for kun at forsøge at tiltrække nye.
Blandede ejerformer har de sidste ca. tyve år været i fokus som et middel til at blande mennesker med forskellige forudsætninger og ressourcer og dermed løfte et helt boligområde. I øjeblikket bliver der etableret nye ejerformer i bl.a. Gellerup, Vollsmose og Aalborg Øst med henblik på at tiltrække ressourcestærke borgere. Et argument er, at tilflytterne vil kunne udgøre positive rollemodeller og være med til at ændre de sociale normer i en positiv retning - den såkaldte naboeffekt.
En ny udredning, som er udarbejdet af Statens Byggeforskningsinstitut i forbindelse med Realdanias projekt Boligliv i balance, viser dog, at naboeffekten langt fra er understøttet i forskningen. Tværtimod tyder undersøgelser på, at de tilflyttende ikke bidrager stort til lokalområdet, men holder sig for sig selv og lægger deres ressourcer uden for området. Til gengæld er det ifølge udredningen både muligt og ønskeligt at fastholde de eksisterende ressourcestærke beboere.
Hold fast i de gode naboer
”Vi har set et muligt potentiale i at skabe ejerboliger – eksempelvis rækkehuse – for dem, der ellers ville fraflytte området - f.eks. det tyrkiske par, der er i job eller uddannelse, og som skal til at stifte familie,” fortæller antropolog Marie Stender om udredningen. ”Ejerboliger kan være interessante for dem at investere i, dels fordi der dermed er mulighed for at forblive nær familie og venner, dels fordi de grupper, der kender området, er mindre tilbøjelige til at betragte det som dårligt eller utrygt. De oplever primært, at det er omverdenens opfattelse af området, der er et problem – og ikke selve området,” fortæller Marie Stender.Fra et byperspektiv er der samtidig et stort, uudnyttet potentiale i at fastholde disse grupper. "Det ville være en skam ikke at bygge videre på de lokale ressourcer, der allerede eksisterer i disse områder. Samtidig er det også oplagt, at naboeffekten er stærkere for disse grupper – eller med andre ord at ressourcestærke beboere, som kender området og i forvejen bidrager til områdets sociale liv, udgør bedre rollemodeller, end den tilflyttende beboer, som kommer fra en anden baggrund, og som har mindre interesse i at deltage i fællesskabet. Når man forsøger at fremme en positiv naboeffekt, skal man derfor overveje, om den gode nabo måske allerede bor i det udsatte boligområde, men er på vej til at flytte" siger Marie Stender.
Bedre balance i byen
"Den stigende opdeling i ressourcestærke og ressourcesvage borgere er et problem, der har betydning for sammenhængskraften i hele vores samfund. Udredningen er en del af det vidensgrundlag, vi ønsker at opbygge for at undgå at bruge løsninger, der ikke har beviselig effekt, når vi arbejder med at skabe bedre social balance i byerne," siger Programchef i Realdania Astrid Bruus Thomsen.
"Udredningen giver grundlag for videre overvejelser om mulighederne for at indpasse nye ejerformer og andre typer boliger i de udsatte boligområder. Ejerboliger vil udgøre et alternativ for de beboere, der får ændret deres økonomiske situation, og som ønsker at blive boende i deres bykvarter i en bolig, de selv ejer og kan råde over. På den lange bane kan det være med til at ændre boligområdets sociale karakter," siger Astrid Bruus Thomsen.
Boligliv i balance afsluttes ultimo 2015 og forventes at give en række anbefalinger til, hvordan der fremadrettet kan arbejdes med udsatte boligområder.
Udredningen fra SBi bygger på et forskningsreview, interviews og workshops.
Statens Byggeforskningsinstitut - Udredning om blandede ejerformer i udsatte boligområder (PDF)
