x

Nyt blik på udsatte boligområder

Pressemeddelelse 12. januar 2015

Udviklingsprojekt stiller skarpt på de fysiske, sociale og organisatoriske muligheder i boligområder præget af en høj koncentration af sociale problemer.

Projektet Boligliv i balance skal bidrage til en positiv udvikling i udsatte boligområder. Men hvad er egentlig problemerne? Hvad ved vi i dag? Hvori består udfordringerne? I projektets første fase har projektets advisory board og en lang række fagfolk med erfaringer fra arbejdet med udsatte boligområdet givet deres bud. 

Nedenfor opridses nogle af de temaer og overvejelser, som vi vil arbejde videre med i Boligliv i balance. 


Ubalance i byens boligliv

Når vi overhovedet taler om udsatte boligområder i dag, så har det blandt andet en historisk forklaring. Professor Jens Kvorning fra arkitektskolen i Købehavn har påpeget, at en vigtig årsag til de problematiske boligområder er, at vi i Danmark har koncentreret de områder, hvor de fattige bor. Det er bl.a. en konsekvens af husprisstigninger på boligmarkedet, middelklassens muligheder for at købe eget hus og omdannelsen af karrébebyggelserne til andelsboligforeninger. Hvor der tidligere var billige boliger, lejeboliger og arbejderkvarterer i den tætte by, er de billige boliger i dag koncentreret i den almene sektor i bestemte byområder, som isolerer sig fra resten af byen i enklaver med ens boliger. Det gør boligområderne mindre attraktive for andre målgrupper og risikerer at udvikle sig til en selvforstærkende proces.

Boligliv i balance har som ambition at kigge på, hvordan man på længere sigt kan rette op på disse strukturelle ubalancer, men samtidigt også se på, hvordan vi på kort sigt kan rette op på vilkårene i de ramte områder og skabe øget kvalitet i boliglivet for både eksisterende og nye beboere. 


Den fysiske indsats

De udsatte boligområder er ofte bygget som store enheder med et fattigt og homogent æstetisk udtryk udadtil, som modsiger den kulturelle rigdom, der eksisterer bag facaderne. Ofte ligger bebyggelserne fysisk isoleret fra den omkringliggende by, og selve disponeringen og karakteren af uderum, stisystemer, belysning og trappeopgange indadtil kan være med til at forstærke en følelse af adskillelse og utryghed.

Boligliv i balance vil blandt andet se nærmere på…

  • hvordan det fysiske layout af bebyggelserne kan fremme tryghed, tillid og godt naboskab.
  • hvordan der med flere forbindelser til den omkringliggende by og nye faciliteter og funktioner, som henvender sig til andre, kan skabes øget udveksling, sameksistens og integration.
  • hvordan store boligenheder kan brydes ned i mindre og mere velfungerende enheder for at skabe en mere bæredygtig balance mellem forskellige beboergrupper.
  • hvordan de særlige fysiske kvaliteter ved de enkelte områder kan udvikles for at skabe tilhørsforhold og identifikation hos beboerne og tiltrække nye målgrupper.

Den sociale indsats

Den almene boligsektor løser en boligsocial samfundsopgave, og derfor findes der i disse boligområder nødvendigvis flere borgere med sociale problemer end i andre boligformer. De udsatte boligområder er karakteriseret ved en relativt høj koncentration af sociale problemer, og i nogle tilfælde få ballademagere med en stor indflydelse på den oplevede tryghed, som kan gøre det svært at skabe fællesskab og godt naboskab.

Boligliv i balance vil blandt andet se nærmere på…

  • hvordan man kan (gen)opbygge en stærk fælles kultur og skabe sammenhængskraft og godt naboskab på tværs af de store sociale og kulturelle skel.
  • hvordan man i boligområderne kan bidrage til at løfte de mange svage beboere, skabe større social mobilitet og et meningsfuldt boligliv.
  • hvordan man gennem innovation på boligmarkedet kan skabe bedre balance mellem svage og stærke beboergrupper.


Den organisatoriske indsats

Problemerne i de udsatte boligområder er komplekse og overskrider matrikelskel og administrative grænser. Desuden er den almene sektor et felt med mange forskellige grupper og aktører, der taler hver sit sprog. Beboerdemokratiet, som kan være et enestående demokratisk værktøj, kan også være en hæmsko for udvikling og en kilde til frustrationer. I praksis er der ofte store grupper af beboere, som ikke er repræsenteret. 

Boligliv i balance vil blandt andet se nærmere på…

  • hvordan man kan styrke relationerne og kommunikationen mellem beboere, kommunale enheder og boligorganisationer.
  • hvordan den permanente kommunale service kan tænkes bedre ind som en aktiv og integreret del af løsningen i et langsigtet perspektiv.
  • hvordan ansvaret og arbejdet kan fordeles mellem det lokale beboerdemokrati og stat, kommune og civilsamfund.


I den kommende tid udvælges en række dygtige rådgivere, som skal forestå et innovativt arbejde med de mange udfordringer. Følg med på forstaden.dk.

Der er knyttet et Advisory Board til modningsprojektet med en række udvalgte centrale videnspersoner med solid erfaring og kendskab til eksisterende indsatser, virkemidler og faldgruber i arbejdet med udsatte boligområder. Advisory Boardets medlemmer:

• Adm. direktør Bent Madsen, Boligselskabernes Landsforening
• Kontorchef Eske Groes, Kommunernes Landsforening
• Afdelingschef Frank Bundgaard, Ministeriet for by, bolig og landdistrikter
• Direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening
• Byggedirektør Rolf Andersson, KAB
• Kontorchef Henrik Thomassen, Ministeriet for børn, ligestilling, integration og sociale forhold

Temaer