Ny tilgang skal løfte udsatte boligområder

Samtidig med, at byerne oplever en stigende urbanisering, er der også sket en opdeling af byerne i rige og fattige kvarterer, og udsatte befolkningsgrupper er blevet koncentreret i en række udsatte boligområder i forstæderne, som kan være fysisk og mentalt adskilt fra resten af byen.

Der er gjort store indsatser for at modvirke denne tendens. Blandt andet i København er der sket et stort fald i antallet af udsatte områder, og på landsplan er antallet af områder på skiftende regeringers såkaldte ghettoliste mindsket. De nyeste tal viser også flot fremgang i de unges uddannelse i udsatte områder. Men det kan også konstateres, at der fortsat er 25 boligområder på regeringens liste over udsatte områder i 2015, svarende til godt 60.000 mennesker.

Ifølge tal fra Danmarks Statistik har et barn af forældre med få ressourcer kun 16 procent chance for at avancere socialt, hvis det vokser op i et udsat boligområde. Vokser barnet derimod op i en bydel, hvor der bor mange fra middelklassen, stiger chancerne til 52 procent.

Der er dermed en tæt sammenhæng mellem opdelingen af rige og fattige kvarterer i byerne og social mobilitet (det vil sige børn og unges evne til at bryde den sociale arv).

Samtidig viser økonomiske beregninger, foretaget på baggrund af Skandia-modellen (et regneværktøj, der kan beregne det økonomiske potentiale for den offentlige sektor ved sociale indsatser, udviklet for Skandia Danmark af Centre for Economic and Business Research ved Copenhagen Business School), at ud af hver årgang, der fødes, ender otte procent med at stå uden for samfundet – socialt og helbreds- og jobmæssigt. Over et helt liv koster det cirka 15 mio. kr. per person, svarende til 72 mia. kr. for én årgang. Kan blot én person flyttes fra denne situation til i højere grad at være selvbærende, vil det være af væsentlig samfundsøkonomisk betydning.

Behov for helhedstænkning og et bymæssigt strategisk blik

Indsatser og investeringer i at løfte de udsatte boligområder har i de sidste 30 år fokuseret på forskellige tilgange - fysiske, sociale og partnerskabsbaserede.

Flere steder har indsatserne haft store positive effekter, og mange boligområder er inde i en positiv udvikling. Det er vigtigt, at de mange positive erfaringer både anvendes og ikke mindst videreudvikles. Og det er denne styrkede koordinering og helhedstænkning i de mange indsatser, som Realdanias projekt vil fokusere på.

Forskningen peger således på, at effekterne er langt større, når der arbejdes med at skabe sammenhæng til den øvrige by gennem indsatser, som kombinerer fysisk byudvikling med sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige virkemidler.

Det er den kobling mellem den kommunale kernevelfærd og de boligsociale indsatser, som Realdania nu i partnerskab med udvalgte kommuner og boligorganisationer vil videreudvikle og afprøve forskellige organisationsmodeller og metoder for. Konkret skal der formuleres langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor boligområderne ses i sammenhæng med den samlede byudvikling, så områderne bliver en attraktiv del af byen. Desuden er det ikke mindst vigtigt at inddrage lokale skoler og erhvervsliv for at styrke uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser.

De lokale udviklingsstrategier og konkrete indsatser vil blive udviklet i tæt samspil med boligområdernes beboere.

Citater:

Administrerende direktør i BL, Bent Madsen siger: ”Udvikling af de udsatte byområder skal ikke ses som socialpolitik, men i langt højere som helt afgørende for investerings- og vækstpolitik. Når vi formår at bryde den negative sociale arv, og blandt andet får de unge mennesker ind på samfundets hovedvej med uddannelse og arbejde, så er det ikke alene meget positivt for det enkelte unge menneske, men det giver også et kæmpe plus for samfundsøkonomien på den lange bane”.  

Borgmester i Høje-Taastrup Kommune og medlem af KL’s bestyrelse, Michael Ziegler siger: ”Vi har sammen med en bred vifte af partnere en ambition om at skabe en god balance i byerne. Gode skoler og flere i beskæftigelse skal være med til at styrke børn og unges muligheder for at bryde den sociale arv, og attraktive muligheder for bosætning skal bidrage til at tiltrække nye beboere og forbedre imaget for både boligområder og kommune. Det vil blive til glæde for beboerne og også for kommunerne i form af et mindre træk på den kommunale økonomi”.

Filantropidirektør i Realdania, Anne Skovbro siger: ”Vi vil gerne give et væsentligt bidrag til udviklingen af de udsatte boligområder, så alle får gode muligheder for at udfolde det gode liv. Men skal vi løse opgaven og vende områdernes udvikling, er der behov for en ny tilgang, hvor vi løfter blikket og ser boligområderne i sammenhæng med resten af byen. Det kræver en styrket koordinering og tværgående samarbejde mellem aktører og indsatser – og ikke mindst et langt, sejt træk. Det kan også betyde, at vi skal genoverveje eksisterende love og rammevilkår.”

FAKTA

Budget:

Realdania har afsat 75 mio. kroner til indsatsen. Midlerne skal anvendes til at udarbejde udviklingsplaner og fysiske innovative projekter i eller i tilknytning til boligområderne. Indsatsen forudsætter lokal medfinansiering svarende til minimum 68 mio. kr. fra kommunerne, boligorganisationerne eller andre parter. Udviklingsplanerne vil sætte retning for en række investeringer, som er på vej i boligområderne. Et forsigtigt skøn på de samlede investeringer i de nævnte boligområder i de kommende år ligger på op til 1,5 mia. kr. 

Hvad vil vi opnå?

Målet er, at de udsatte boligområder skal udvikle sig til levende bykvarterer, der tilbyder sunde, trygge og stimulerende rammer for beboere og besøgende. Vi vil udvikle nye metoder og modeller til at skabe en positiv udvikling. Det handler bl.a. om:

• Fysiske forandringer der kan skabe fysiske forbindelser mellem de udsatte områder og resten af byen. Det kan være at tilføre boligområderne bymæssige funktioner (f.eks. serviceerhverv, handel, fritidsfaciliteter og uddannelsesinstitutioner), der giver udefra kommende borgere et naturligt ærinde i områderne. Det kan også handle om nye ejerformer og arkitektur.
• Beskæftigelse: De fysiske indsatser skal kobles med beskæftigelsesindsatsen og derfor involvere det lokale erhvervsliv.
• Uddannelse: På samme måde skal lokale skoler og uddannelsesinstitutioner inddrages, da de spiller en rolle som løftestang for områdernes børn og unge. Skolerne skal styrkes og gøres attraktive og for eksempel tilføres en særlig faglig profil. Det kan give skolen et brand, der kan tiltrække elever fra andre områder.
• Tryghed og image: Indsatsen skal dermed skabe en retning, der gør det mere trygt at besøge og bo i de udsatte områder. Det gælder både fysiske forhold og kriminelle gruppers indflydelse.

Hvad gør vi?

1. Tre case-projekter indgår i indsatsen:
   Værebro Park, Gladsaxe. I samarbejde med Gladsaxe Kommune og boligselskaberne DAB og GAB
   Tåstrupgård/Gadehavegård/Charlottekvarteret, Taastrup. I samarbejde med Høje-Taastrup Kommune og boligselskaberne KAB, AKB Taastrup, DFB, VIBO og DOMEA
   Stengårdsvej, Esbjerg. I samarbejde med Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo
   Case-projekterne gennemføres i to trin.
   Første trin er at skabe forpligtende partnerskaber mellem kommune, boligorganisationer og andre relevante parter (f.eks erhvervsliv, uddannelsesinstitutioner, foreninger, andre fonde). De formulerer sammen strategiske udviklingsplaner for deres respektive boligområder.
   Andet trin er at følge op med handlingsplaner og konkrete projekter. Det kan handle om investeringer i skoler, infrastruktur, fysiske og sociale helhedsplaner, nedrivning og nybyggeri.
2. Aktører fra andre udsatte boligområder kan også søge støtte fra en pulje på 20 mio. kr. til innovative projekter. Forventningen er at støtte f.eks. innovative byrum, forbindelser mellem boligområder og resten af byen, mødesteder der understøtter uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder og lignende. Puljen udbydes i efteråret 2016.
3. Aktørnetværk: Der nedsættes et organ, der skal være indsatsens sparringspartner. Gruppen består af de aktører, der er engageret i udvikling af udsatte boligområder. Aktørgruppen nedsættes umiddelbart efter sommerferien og forventes at bestå af repræsentanter fra bl.a. relevante ministerier, Danmarks Almene Boliger (BL), Kommunernes Landsforening (KL), de tre case-kommuner og tilknyttede boligorganisationer, Landsbyggefonden og evt. private partnere, pensionskasser og investorer.
4. Netværk, formidling og vidensdeling: For at sikre videndeling, så erfaringerne kan bruges af andre etableres en række netværksaktiviteter, hvor der udveksles erfaringer på tværs af kommuner, boligorganisationer samt aktører og interessenter, der arbejder med udsatte boligområder.
5. Projektsekretariat: Der nedsættes et projektsekretariat til at facilitere de konkrete aktiviteter.

Hvad har vi gjort?

I 2014/2015 har vi i samarbejde Gladsaxe og Odense kommuner samt en række boligorganisationer (herunder DAB/GAB, Civica, Fyns Almennyttige Boligselskab, KAB og Himmerland Boligforening) gennemført et modningsprojekt. Målet har været at modne parternes forståelse for de udsatte boligområders komplekse udfordringer og sammen finde nye ideer til at vende de negative udviklingstendenser.

Modningsprojektet har set på de udsatte boligområders udfordringer. En række interessenter – herunder Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, KAB og Himmerland Boligforening – har fungeret som Advisory Board. Eksperter og forskere fra CBS, RUC og Kunstakademiets Arkitektskole har desuden været tilknyttet med viden ud fra en organisatorisk (CBS), social (RUC) og fysisk (KA) vinkel.

Tre rådgivningsteam har afdækket problemstillingerne og kommet med bud på nye virkemidler til udvikling af udsatte boligområder. Se i øvrigt modningsprojektets afrapportering (Resumé) og idekatalog på www.boliglivibalance.dk