Vi arbejder også for næste generation
Uddannelse, beskæftigelse og en tættere kontakt til resten af byen. Det var samtalens omdrejningspunkt, da Gladsaxes borgmester og Realdanias filantropidirektør mødtes for at tale om visionerne for det udsatte boligområde Værebro Park. Et af tre udsatte boligområder, der er med i Realdanias nye kampagne By i balance.
Den ene legeplads har et klatrestativ, der ligner et planetsystem. Den anden har huller i jorden, der viser sig at være indbyggede trampoliner. Den tredje har en rutsjebane, hvor børnene suser gennem både rør og fri luft. Alle legepladser er med blød bund, så det er rimelig sikkert at falde uden at slå sig for meget.
Der er nogenlunde ligeså mange nye og velfungerende legepladser, som der er boligblokke i Værebro Park i Gladsaxe. Der er boldbaner, en perfekt kælkebakke og en moderne svømmehal. Gode eksempler på, at Gladsaxe Kommune, Gladsaxe Almennyttige Boligselskab og DAB gør en stor indsats for at hive Værebro Park ud af sit dårlige ry som udsat boligområde.
“Jeg synes, vi har løftet området. Og særligt en dag som i dag, hvor solen skinner fra en blå himmel, er det nemt at se kvaliteterne ved området,” siger Gladsaxe Kommunes borgmester Karin Søjberg Holst med smil i stemmen.
Borgmesteren er på besøg i Værebro Park sammen med Anne Skovbro, filantropidirektør i Realdania, hvor hun fortæller om nogle af de erfaringer, kommunen har i forhold til at gøre boligområdet attraktivt. Men det er en svær opgave, indrømmer hun.
“Vi arbejder på at tiltrække ressourcestærke beboere,” siger Karin Søjberg Holst.
Lige muligheder
Det er kampagnen 'By i balance', der er anledningen til, at Karin Søjberg Holst og Anne Skovbro har sat hinanden stævne. Gladsaxe Kommune er nemlig en af partnerne i kampagnen, som Realdania satte i gang i 2016, og som er et samarbejde mellem Realdania og kommuner og boligorganisationer i Esbjerg, Høje-Taastrup og Gladsaxe. Samt en række andre aktører fra bl.a. BL – Danmarks Almene Boliger, Landsbyggefonden, KL og Transport-, Bygnings og Boligministeriet.
Stående på skuldrene af nogle af de mange erfaringer, der gennem årene er gjort i udsatte boligområder over hele Danmark, sætter kampagnen ind med en bred og mere tværgående tilgang.
Konkrete indsatser skal tage udgangspunkt i langsigtede strategiske udviklingsplaner, hvor mange aktører kobles sammen. Og skolerne, uddannelsesinstitutionerne og erhvervslivet skal spille en langt større rolle.
Det handler om at skabe lige muligheder, fortæller Anne Skovbro.
“Indsatsen er vigtig, fordi de steder, vi vokser op, har betydning for vores livskvalitet, og for hvordan vi klarer os resten af livet,” siger hun og henviser til tal fra Danmarks Statistik. De viser, at børn fra udsatte familier klarer sig væsentligt bedre, hvis de vokser op i områder med mange fra middelklassen.
“Du skal så at sige vælge din nabo med omhu. Men det kan du jo ikke altid. Derfor skal vi gøre, hvad der er muligt for at sikre, at alle har lige muligheder. Uanset hvor de vokser op,” siger Anne Skovbro.
Hun ser Gladsaxe som en ideel partner i kampagnen, netop fordi kommunen allerede har fokus på at udvikle Værebro og desuden har flere gode ideer til nye initiativer.
En svømmehal for hele kommunen
Kampagnens navn – By i balance – afslører, at indsatsen i høj grad går ud på at bryde Værebro Parks isolation fra det øvrige Gladsaxe. Det får Karin Søjberg Holst til at fortælle om, da svømmehallen skulle bygges. Da var kommunen nemlig meget bevidst om placeringen.
“Det blev en svømmehal for hele kommunen, og den giver folk udefra et ærinde i Værebro Park. Dermed er den et skridt på vejen til at gøre området til en mere integreret del af den øvrige by,” siger Karin Søjberg Holst.
Som mange andre udsatte boligområder ligger Værebro Park afskåret fra resten af kommunen. Rundt om ligger store veje og grønne områder. Hvis man ikke bor her eller skal besøge nogen, kan man nemt glemme, at området er en del af byen.
“Jeg håber, at når vi kan trække folk til Værebro Park med aktiviteter som f.eks. svømmehallen, så kan vi også vise dem, at det kan være et attraktivt sted at bo,” siger borgmesteren.
Et langt, sejt træk
Karin Søjberg Holst og Anne Skovbro er enige om, at det bliver et langt, sejt træk. Der skal inddrages samarbejdspartnere uden for de udsatte boligområders egne matrikler, og her spiller skoler og det lokale erhvervsliv en væsentlig rolle. Nogle helt konkrete mål i Værebro Park er, at flere vælger den lokale Skovbrynet Skole, at karaktererne og uddannelsesniveauet bliver højere, og at flere fra området kommer i uddannelse og beskæftigelse.
“Det er vigtigt at bryde den sociale arv. Det kommer vi naturligvis ikke i mål med på de fem år, vi regner med, at kampagnen skal løbe. Men vi vil sætte noget i gang, der trækker i den rigtige retning,” siger Anne Skovbro. Intentionen er, at boligområderne i højere grad bliver attraktive at bo i, så også de beboere, der får gode uddannelser og jobs, vælger at blive boende. Anne Skovbro nævner kampagnens fokus på skolerne som et eksempel på partnernes forpligtelse på at finde løsninger, der rækker langt ud over de fem år, partnerskabet løber.
“Vi arbejder ikke kun på at løfte de udsatte områder her og nu. Vi arbejder også for den næste generation,” siger hun.
Netop den lokale skole har en høj prioritet for Gladsaxe Kommune. Skolen har for nylig introduceret en international linje med særligt fokus på bl.a. engelsk og digitalt samarbejde med skoler i andre lande. Formålet er at skabe en attraktiv skole både for børn i Værebro Park og for børn udefra.
“Vi vil gerne have, at forældre vælger skolen til. Mange uden for Værebro Park vælger den desværre fra,” siger borgmester Karin Søjberg Holst.
Også beskæftigelse er centralt i indsatsen. I løbet af de næste fem år skal der udvikles strategier og ideer til konkrete projekter, der skal være interessante for det lokale erhvervsliv.
“Vi har et netværk med 20 lokale virksomheder, der bl.a. tilbyder praktikpladser,” fortæller borgmesteren.
“Novo ligger lige ovre på den anden side. Jeg kan sagtens forestille mig et samarbejde med skolens internationale linje. I fremtidens skole kan en del af undervisningen fint foregå uden for skolens matrikel – f.eks. på Novo,” siger hun og peger i den retning, virksomheden ligger. Efter en kort pause tilføjer hun:
“Jeg har en drøm om, at Novos forskere vælger Skovbrynet Skole til deres børn.”
En utopisk landsby
Udfordringerne, som Værebro Park i dag står med, kan i noget omfang spores til, da boligområdet blev bygget. Selvom intentionerne dengang var gode.
I Værebro Park fik beboerne meget mere end et sted at bo. Her var gode, rummelige lejligheder til en overkommelig pris. Her var lys, luft og legepladser. Her var daginstitutioner, butikscenter, selskabslokaler. Og her var egen portner, hvor beboerne kunne booke en babysitter eller rengøringshjælp, mens de selv spiste på en af centrets restauranter. Karin Søjberg Holst kalder det et lille, utopisk landsbysamfund.
“Værebro Park er bygget, så beboerne kunne leve hele deres fritidsliv her. Men det er så en af de udfordringer, vi har i dag, hvor vi gerne vil åbne området mod den øvrige by,” siger hun.
De seneste 30 år er der gennemført fysisk byfornyelse samt sociale og partnerskabsbaserede tiltag. Det har haft positive effekter i mange udsatte boligområder, og det er de erfaringer, den fortsatte indsats skal bygge på. I et modningsprojekt forud for kampagnen var også en række forskere inddraget. Anne Skovbro beskriver, hvordan forskere fra RUC, CBS og Kunstakademiets Arkitektskole forud for søsætningen af kampagnen har bidraget med viden. Hun fortæller om en undersøgelse fra Kraks Byforskning, der peger på, at fysisk byudvikling bliver bedre, når man kombinerer den med sociale, uddannelses- og beskæftigelsesmæssige indsatser.
“Forarbejdet til kampagnen har været fundamentalt vigtigt, ligesom det er vigtigt, at vi løbende evaluerer indsatsen,” siger hun og fortsætter:
“Den udvikling, vi håber, kampagnen kan sætte i gang i Værebro Park, skal tage udgangspunkt i den viden og forskning, vi har om udsatte boligområder. Derfor kobler vi forskningsinstitutioner til arbejdet og skaber viden undervejs. Det er vigtigt, at der opstilles en rakke målbare faktorer, hvor data og evaluering udgør et væsentligt udgangspunkt for indsatsen.”
Alt i alt er det ikke nogen let opgave, partnerne står overfor, indrømmer Karin Søjberg Holst og Anne Skovbro.
“Det er klart, det er en stor udfordring. Men det må vi aldrig lade os skræmme af. Jeg er glad for, at Realdania har mulighed for at gøre en indsats og arbejde der, hvor det er svært. Det er en del af vores berettigelse,” siger filantropidirektøren.
Artiklen er skrevet af Helge Kvam for Realdanias årsmagasin 2017.
