x

Bymidterne er under pres. Og der mangler viden om, hvorfor det er sådan, hvad det har af konsekvenser, og hvordan vi omstiller og fremtidssikrer bymidterne.

Derfor har vi i Realdania afsat midler til at støtte en række videns- og forskningsprojekter, som kan kvalificere videns- og beslutningsgrundlaget for arbejdet med at sikre levende, attraktive og meningsfulde bymiljøer.

Vi forventer at støtte 5-10 projekter med op til 1 mio. kr. (dybdegående undersøgelser) eller 0,5 mio. kr. (pilotprojekter med fokus på metodeudvikling og -afprøvning) per projekt. Samtidig forventer vi, at Realdanias støtte suppleres med en vis grad af egen- eller medfinansiering, som afspejler et ejerskab til projektet, omfanget vurderes fra projekt til projekt.  

Alle, som arbejder med at skabe og anvende viden om bymidterne kan søge støtte til et projekt - eksempelvis universiteter, arkitektskoler, rådgivere, kommuner, staten og brancheorganisationer.

I vurderingen af projekterne vil vi lægge vægt på:

  • Projektets bidrag til feltet: At projektet skaber enten ny/opdateret viden eller nye metoder/redskaber, som gør os klogere på bymidternes tilstand, udfordringer og potentialer   
  • Projektets organisering og forankring: At projektorganiseringen afspejler såvel de aktører, der skal skabe viden, som de aktører, som skal modtage og anvende den i praksis.

Sidder I med en idé til et videns- eller forskningsprojekt? Så er der snart mulighed for at søge om økonomisk støtte. Vi er i øjeblikket ved at gøre ansøgningsmaterialet klar til den 20. august, hvor vi åbner for ansøgninger.

Den 10. september holder vi et online spørge- og informationsmøde for alle, der overvejer at ansøge.

Søg inden for syv temaer – eller foreslå et nyt

Med afsæt i vores erfaringer fra bymidteprojekter i hele landet og dialog med kommuner, myndigheder, forskere og praktikere inden for feltet har vi formuleret syv temaer, hvor vi oplever, at der er behov for ny viden.

I kan vælge at søge om støtte til et projekt, som adresserer ét eller flere af temaerne – eller I kan søge støtte til at svare på et helt andet relevant tema og spørgsmål.

Vores fokus er på temaer relevante for de små og mellemstore byer (4.000-20.000). Det er muligt at opnå støtte til projekter, som har fokus på andre bystørrelser, hvis man kan beskrive i ansøgningen, hvordan den skabte viden bliver anvendelig i små og mellemstore byer.

Den almindelige definition af bytypologier – og i forlængelse heraf bymidter – opererer i nogen grad med begreber, som er udviklet på et tidspunkt, hvor bymønstre og byernes rolle i samfundet var anderledes end i dag. Det gælder begreber som f.eks. ’forstad’, ’købstad’, ’havneby’, ’industri-by’ og ’stationsby’. Begreberne har deres afsæt i byernes oprindelige kilde til indtægt, omsætning og vækst – kilder, som for mange byers vedkommende ikke længere er til stede, eller som i væsentlig grad har ændret karakter. Sideløbende er der vokset en række nyere begreber til som f.eks. ’pendlerby’, ’soveby’, ’oplandsby’, ’uddannelsesby’ og ’turistby’.

Vi mener ikke, at der nødvendigvis er behov for en ny navngivning af bytopologierne, men vi ser et behov for at  undersøge, hvilke kilder til indtægt, omsætning og vækst der findes i byerne i dag og udgør byernes aktuelle raison d’etre. Ligesom vi ser et behov for at kvalificere, præcisere og udbygge vores bytypologiske begreber med det formål at underinddele de små og mellemstore byer i Danmark ift. rammevilkår og udviklingspotentiale.

I kommunernes planlægning har man tidligere fastlagt bymidternes afgrænsning efter den statisti-ske metode. Metoden havde til formål at sikre, at butikker, kultur- og velfærdsinstitutioner var placeret inden for en vis afstand, hvor funktionerne tilsammen kunne bidrage til en levende bymidte.

Siden den statistiske metode udgik er afgrænsningen af bymidterne i stigende grad foretaget med udgangspunkt i handelsgaderne, hvilket har medvirket til en tiltagende monofunktionel læsning af bymidternes rolle. Kultur-, velfærds- og undervisningsinstitutioner er mange steder udflyttet fra bymidterne, og handelsgaderne afkortes. Med andre ord; bymidterne skrumper, både fysisk og indholdsmæssigt.  Vi ser et behov for en mere formel og klar definition af bymidternes grundbe-standdele og deraf en konkret metode til afgrænsning og opstilling af målbilleder for kommunernes planlægning for levende bymidter. 

 

Byerne og de omkringliggende landområder og -samfund har altid været forbundne. Tidligere var sammenhængene tydelige, f.eks. i form af udveksling af varer, goder og arbejdsydelser. I dag er afhængighederne mere diffuse, ikke mindst pga. øget mobilitet, urbanisering og globalisering.

Det er i dag svært at forklare investeringer i udviklingen af by- og landsbysamfund begrundet med at udvikling ét sted skal styrke udviklingen et andet – af den årsag, at værdikæder og effekter på et større opland ikke tydelige eller redegjort for – og dermed bliver det vanskeligt at prioritere res-sourcerne. Vi ser et behov for mere viden om, hvordan investeringer ét sted kan skabe effekt andre steder i og omkring bymidterne.

 

Bymidternes aktørbillede er komplekst og kun delvist redegjort for: Beslutningstagere, foreninger, organisationer, myndigheder, frivillige samarbejder, institutioner, bygningsejere osv. Samtidig er billedet ofte forskelligt fra bymidte til bymidte. 

Der er ingen tvivl om, at bymidtens aktører påvirker udviklingen i henhold til egne behov og forståelse af udfordringer og potentialer. Hvis vores forståelse af bymidternes aktørbillede er uklart eller mangelfuldt, kan det blive vanskeligt at sikre, at bymidterne udvikles og omstilles med afsæt i en bredere forståelse af tendenser, rammevilkår og løsninger, ligesom det kan udfordre græsrodsinitiativer og ildsjæles muligheder og initiativer til at understøtte en levende bymidte.

Vi ser et behov for at etablere en bedre forståelse af aktørlandskabet i bymidterne med det formål at styrke byernes mulighed for at organisere sig – individuelt fra sted til sted – på en måde, som sikrer, at der arbejdes med flere bundlinjer for den gode bymidte.

 
Udbredelsen af personbilen har ført til en markant ændring af den måde vi anvender vores bymidter, og dermed hvordan vi indretter dem. I nyere bymidter kommer det til udtryk ved store vejudlæg og parkeringsflader samt bebyggelser, som indrettes med det formål at fungere i et bymiljø, hvor bilen er det primære transportmiddel. Fodgængere og cyklister har typisk ringere vilkår end bilister. 

Også de historiske bymidter har ændret karakter, og er mange steder præget af trængsel, støj og utryghed pga. trafik.

Samtidig har de seneste 75 års industrialisering og rationalisering af byggeriet kombineret med markedsvilkår der tilsiger høje bebyggelsesprocenter medført, at huludfyldning, fortætning og planlægning for bymidterne ofte resulterer i byggerier, som i skala, udtryk og placering bryder med bymidternes rumlige logik, skala og struktur.

Med afsæt i en realistisk læsning af ejendomsværdier, investeringsmuligheder og trusler mod handelslivet, ser vi et behov for at opstille principper og et målbillede for ’det gode bymiljø’ i bymidterne – et bymiljø som er mere bæredygtigt, både økonomisk, kulturelt, socialt og klimamæssigt.
 

Tomgangslejemål præger mange bymidter, både i erhvervslejemålene i stueetagerne og i boligerne eller kontorlejemålene på 1. og 2. sal. En medvirkende årsag kan være, at nogle ejendomme i bymidterne er belånt i henhold til ældre - og i nogle tilfælde højere - vurderinger end markedet tilsiger aktuelt. Dette kan fastholde en kunstigt høj husleje og låse udviklingsmulighederne i ejendommen.

Samtidig er bymidterne mange steder præget af en kompleks ejerstruktur, hvor mange matrikler er for små til at rumme en hensigtsmæssig udvikling. Omvendt sikrer de relativt små matrikler den variation og rumlige kompleksitet, som er en unik kvalitet i bymidterne. 

Vi ser et behov for at udvikle forståelsen af, hvordan lokale forhold og bredere rammevilkår påvirker ejendomsudviklingen i bymidterne, og hvordan det kan understøttes, at bymidternes byg-ningsmasse omdannes, renoveres og udvikles på en måde, som understøtter en økonomisk levedygtig by.

Afmatning af bymidter er et internationalt fænomen, og der arbejdes med denne problemstilling andre steder end i Danmark. Med afsæt i de opridsede – og andre – temaer og undersøgelsesspørgsmål, er der behov for at kortlægge internationale cases, hvor der er anvendt metoder og værktøjer eller gennemført processer, som kan inspirere til en ny og udvidet praksis herhjemme.

Vi ved, at de syv temaer ikke er dækkende for, hvor der mangler viden. Derfor er det også en mulighed at søge støtte til projekt, som svarer på et helt andet spørgsmål.

Hvordan arbejder vi med bymidterne?

Mange  i steder i Danmark har strukturelle forandringer sat bymidterne under pres. Over en årrække har bymidterne været i en bevægelse, hvor de mister funktioner og steder, der understøtter fællesskaber. Det skaber risiko for at de historiske bymidter mister deres betydning som ramme for hverdagslivet og ankerpunkt for handel, kultur, fællesskab og stedsidentitet. Med Realdanias Bymidtepulje vil vi fremme en omstilling mod levende og meningsfulde bymiljøer.

Det gør vi på to måder: Dels ved at støtte fysiske omdannelses- og byggeprojekter, som kan modvirke afmatningen af bymidterne, og som bidrager til en omstilling fra handelsby til en mere multifunktionel bymidte med mødesteder for både lokale og besøgende. Dels ved at støtte vidensprojekter der kan tilvejebringe ny og opdateret viden om bymidternes tilstand, udfordringsbillede og potentialer.