Klar rollefordeling kan forbedre klimatilpasning
Ny evaluering af det danske regelsæt for klimatilpasning peger på forbedringsmuligheder i en mere klar rollefordeling mellem kommuner og forsyningsselskaber.
Skybrud og oversvømmelser har for alvor sat klimatilpasning på dagsordenen inden for de sidste 3-4 år, og for godt et år siden blev der fastlagt nye regler og finansieringsmuligheder for kommunernes og spildevandsselskabernes indsats på området. I en ny evaluering ser Danmarks grønne tænketank CONCITO på erfaringerne med regelsættet og kommer med forslag til forbedringer.
Evalueringen, som er finansieret af Realdania, bygger på en række interviews med aktørerne samt 12 lokale cases, som illustrerer de vigtigste udfordringer og mulige løsninger på området. Disse peger blandt andet på udfordringen ved at skelne mellem skattefinansiering og takstfinansiering til forskellige dele af klimatilpasningsprojekterne. Denne medfører i flere tilfælde, at både kommune og spildevandsselskab skal deltage som finansieringskilde og dermed ofte som projektleder på det samme projekt, hvilket ikke er hensigtsmæssig udnyttelse af ressourcerne.
”Kommunen skal varetage myndighedsrollen, mens spildevandsselskabet skal stå for driften og dermed være projektejer på klimatilpasningsprojekter, der primært har til formål at aflede regnvand. Det giver god mening, at vandafledningsomkostninger dækkes af taksterne og at andre, fx rekreative, omkostninger dækkes af skatterne. Reglen om, at kommunen skal medfinansiere 25 procent af projektet efter 2016, giver imidlertid ikke meget mening og vil sandsynligvis blot føre til et langsommere tempo i klimatilpasningen”, siger chefkonsulent i CONCITO, Susanne Krawack.
På den positive side peger evalueringen bl.a. på, at både kommuner og spildevandsselskaber er meget optaget af, at klimatilpasningsprojekterne skal skabe merværdi, sådan at andre problemer løses sammen med klimatilpasningen. Det glæder adm. direktør Jesper Nygård fra Realdania:
”Evalueringen giver flere gode eksempler på klimatilpasningsprojekter, der ikke alene løser nogle afledningsmæssige udfordringer, men også skaber bedre byrum og nye rekreative værdier i byen. Da vi aldrig kan vide, hvornår det næste skybrud kommer, er det vigtigt, at klimatilpasningsprojekterne også har en daglig værdi for lokalsamfundet, idet der ellers kan være tale om fejlinvesteringer. Hele tankesættet om at skabe dobbelt værdi - og dermed mindst løse to udfordringer på samme tid - har et enormt potentiale”, siger Jesper Nygård.
Læs rapporten ”Evaluering af regelsættet for klimatilpasning”
