Realdania By & Byg køber fredet fynsk mølle

Engang var der hundredvis af dem, spredt ud over hele landet; i dag er der ikke mange tilbage. Industrialisering og stordrift har med tiden overflødiggjort dem, og i dag står de fleste helt stille. Det handler om den danske vindmølle - et prægtigt og iøjnefaldende bygningsværk i det åbne landskab og et stykke danmarkshistorie. Nu får en af de tilbageværende møller snart nyt liv: Dyrehave Mølle tæt ved Nyborg Fjord er netop erhvervet af Realdania By & Byg, som vil sikre, at vingerne igen drejer, og at møllen og de omkringliggende bygninger bevares for eftertiden.

- Vi er glade for købet af Dyrehave Mølle, som er en af de få bynære vindmøller, der er tilbage i Danmark. Møllen, som er fredet, og de tilhørende magasinbygninger og stuehus har været i samme families eje i over 100 år, og der er blevet passet godt på det hele. Det samlede anlæg står som et fint, sammenhængende kulturmiljø, der tilmed ligger landskabeligt smukt med udsigt over Nyborg Fjord. Med erhvervelsen vil vi sikre, at denne engang så almindelige, men i dag sjældne, type produktionsbyggeri bliver bevaret, siger Realdania By & Bygs administrerende direktør, Peter Cederfeld.

Som et fint eksempel på en væsentlig bygningstype i Danmark indgår mølleanlægget nu i Realdania By & Bygs samling af godt 50 historiske ejendomme, der repræsenterer dansk bygningskultur gennem 500 år og er bygget til mange formål: Bygninger i religionens tjeneste, bygninger i det offentliges tjeneste, landbrugets bygninger fra husmandsbrug til herregårde, byernes huse fra borgerhuse til købmandsgårde, forstædernes bygninger, bygninger for kvinder, bygninger til militæret, arkitekternes egne boliger, eller huse hvis byggeteknik og materialevalg er typiske for en egn. Og nu også en mølle, som i sin tid blev bygget til at male korn.

Intakt i både indretning og inventar

Når Dyrehave Mølle står som en særlig stærk eksponent for bygningstypen ’vindmølle’, skyldes det møllens og de øvrige bygningers velbevarede stand. Mange af de møller, som ses rundt om i det danske landskab, er ofte i udseende og konstruktion blevet ændret markant gennem årene, og kun ganske få af dem er fuldt funktionsdygtige. Her adskiller Dyrehave Mølle sig væsentligt, idet møllen er bevaret intakt i både indretning og inventar med de originale materialer fra 1858 samt de løbende tilføjelser. Møllen er tilmed fuldt funktionsdygtig og var indtil for et år siden i drift.

Dermed er også 160 års slid bevaret, og i dets patina ligger mange fortællinger om møllerens og møllens funktion over tid og et vidnesbyrd om dansk landbrugs- og fødevareproduktion, den førindustrielle bygningskultur og samspillet mellem landbrugsproduktion og handel gennem tiderne.

En af Danmarks højeste

Dyrehave Mølle er opført i 1858 som en grundmuret, såkaldt hollandsk gallerimølle, hvilket betyder, at kun hatten er bevægelig - i modsætning til tidligere mølletyper, hvor hele møllen drejede om en stub. Med sine 25 meter er den, sammen med Gudhjem Mølle, Danmarks højeste mølle, og som så mange andre møller er den placeret så højt som muligt for at kunne udnytte vinden optimalt.

Møllen indeholder både mølle, stuehus, udbygninger med bageovn samt løbende tilføjelser som dieselgenerator, automatisk krøjeværk og bageriudsalg. Dertil rummer selve møllen interessante detaljer som vogngennemkørsel, syv lofter samt et intakt funktionsbestemt inventar.

Istandsættelse og ombygning

Realdania By & Byg iværksætter i løbet af 2019 og 2020 en gennemgribende restaurering, der skal sikre, at bygningernes arkitektoniske og funktionelle udtryk og autenticitet fastholdes, og at vindmøllen fortsat vil være funktionsdygtig.

- Derved bevarer vi en nærværende og konkret fortælling om en teknologi, der i et landbrugsland som Danmark har været af afgørende betydning. Hensigten er, at møllen – sammen med den magasinbygning, der ligger i direkte forbindelse med møllen - også i fremtiden vil kunne bidrage til fortællingen om et nu næsten forsvundet erhverv og dermed levendegøre en vigtig del af den danske kulturarv, siger Peter Cederfeld.

De øvrige bygninger bringes såvel arkitektonisk som energi- og indeklimamæssigt på fode. Stuehuset skal som i dag anvendes til to boliger, og garagebygningen ombygges ligeledes til to lejeboliger, og det samlede anlæg lejes ud efter endt restaurering, således at der skabes økonomisk bæredygtighed og drift i ejendommen som helhed.

Fakta

Dyrehave Mølle

Møllen er opført i 1858 som en vindmølle med manuelt krøjeværk med det formål at producere mel. Møllens teknologi er løbende forbedret, således fik møllen en dieselgenerator til de vindfrie dage, et automatisk krøjeværk med vindroset, og endelig blev den udstyret med såkaldte la Cour vinger, der selv regulerer hastigheden, så møllen ikke ”løber løbsk”. Tiltag der både har lettet det hårde fysiske slid for mølleren og hans svend samt sikret et større udbytte af arbejdet.

Samtidig blev også anlæggets andre bygninger udbygget og ændret med stald, bageovn og bageriudsalg. I 1976 stoppede den egentlige møllerivirksomhed.

Møllen var fra begyndelsen lidt usædvanligt indrettet med hele syv lofter: Øverst selve møllehatten, hvorpå vingerne er fæstnet. Under dette sad støvloftet, så fulgte lorrisloftet, hvor hejseværket sad. Så kværnloftet ovenikøbet i to etager med tre kværne til melproduktion samt en valse. Det er ud for kværnloftet, at galleriet sidder udvendigt på møllen. Herfra kunne mølleren dreje vingerne op i vinden, inden krøjehatten kom til. Endelig kommer broloftet, magasinloftet og til slut halvloftet, hvorfra melsækkene blev hejset ned på vogne, der kunne køre ind og ud via vognporten.

Møllehatten er løgformet, mens selve møllekroppen står delvis pudset og delvis - og ganske usædvanligt - i blank mur af gule mursten. De første hollandske vindmøller kommer til Danmark i slutningen af 1600-tallet og blev efterhånden ret almindelige. I dag findes over 600 møller af forskellig art og stand rundt omkring i hele landet.