Fire nye landsbyklynger vil kæmpe for fællesskabet
Der er nu sat navn på de første landsbyer og lokalområder, der tager kampen op mod fraflytning, tomme haller og lukkede købmænd - støttet af Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfondens landsdækkende landsbyklynge-kampagne. Landsbyerne skal vise nye veje til udvikling af Danmarks knap 6000 små byer. Der er plads til endnu flere landsbyer i kampagnen.
Fraflytning og stadig færre arbejdspladser. Det er nogle af de udfordringer, som landdistrikter over hele landet kæmper med i disse år. Udfordringerne rammer både kommunerne og de 1,2 millioner danskere, der bor i områderne.
Nu får Danmark fire nye landsbyklynger, der tager kampen op og viser nye veje til, hvordan de små lokalsamfund kan udvikle sig positivt og imødekomme forandringer gennem prioritering af fælles faciliteter og aktivitetsmuligheder. Og hvordan landsbyerne derigennem kan danne rammen om et aktivt liv med høj livskvalitet.
De fire nye klynger ligger i Skive, Rebild, Aalborg og Randers kommuner. Det er de første klynger, der får støtte gennem Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfondens landsdækkende landsbyklynge-kampagne.
I en landsbyklynge finder flere landsbyer sammen i et nyt fællesskab. Her bruger man hinandens styrker – både menneskelige og konkrete, fysiske – til at skabe fælles identitet, sociale fællesskaber og til at styrke, bevare og prioritere mellem aktivitetsmuligheder og fælles faciliteter.
Konkret får landsbyklyngerne ny viden om deres lokalområde og udviklingstendenserne, som præger det. Samtidig får de tilknyttet en proceskonsulent, der i fællesskab med kommunen og borgerne udarbejder en langsigtet strategiplan for den enkelte landsbyklynge. Planen tager afsæt i de særlige potentialer for positiv udvikling, som er unikke for hver enkelt klynge. Det drejer sig for eksempel om særlige natur- og friluftskvaliteter og et aktivt foreningsliv.
I alt kan op til 25 landsbyklynger få støtte gennem kampagnen, der løber frem til og med 2018. Nye klynger kan løbende søge om støtte frem til og med den 1. maj 2017.
Citater
Esben Danielsen, direktør i Lokale og Anlægsfonden, siger: ”Med de fire første udvalgte landsbyklynger tager vi i fællesskab fat på at løfte fritidslivet, som er afgørende vigtigt for, at landområder kan videreudvikles til attraktive steder i hverdagen. Jeg glæder mig til at opleve, hvordan lokalt forankrede og unikke strategier kan være med til at starte en forandring af livet i de fire landsbyklynger.”
Carsten Blomberg, chefkonsulent i DGI, siger: Vi ser frem til samarbejde med de fire nye klynger. Det bliver spændende at følge deres arbejde. Vi har allerede en del erfaringer fra de fem pilotforløb, som vi oplever kunne være en hjælp for de nye klyngesamarbejder. De første af mange nye klynger, som indenfor de kommende måneder vil blive dannet. I skrivende stund arbejdes der i mere end 20 kommuner og tilhørende lokalsamfund i forhold til etablering af en landsbyklynge."
Stine Lea Jacobi, programchef i Realdania siger: ”De små lokalsamfund forandrer sig uanset, og det er vi nødt til at forholde os til. Men vi kan se, at de landsbyer, der går sammen i klynger og samarbejder, får bedre muligheder for at styre udviklingen i positiv retning. Derfor er det en fornøjelse at byde velkommen til de første fire landsbyklynger i kampagnen. Vi håber, at endnu flere landsbyer rundt om i landet finder sammen og ansøger.”
Om kampagnen
Med kampagnen Landsbyklynger vil Realdania, DGI og Lokale og Anlægsfonden være med til at skabe positiv udvikling på landet. Op til 25 landsbyklynger kan få støtte gennem kampagnen, der løber frem til og med 2018.
I kampagnen inviteres kommuner og landsbyer til at deltage i et fælles udviklingsforløb. Der støttes op til 25 nye landsbyklyngesamarbejder frem til 2018. Landsbyklyngerne udvælges løbende.
Hvad er en landsbyklynge?
En landsbyklynge er et antal landsbyer, der samarbejder om fælles, strategiske mål. Det sker i en netværksstruktur, hvor landsbyerne benytter hinandens styrker til at udvikle både den enkelte landsby og hele klyngen. Landsbyklynger handler om at skabe en fælles stedsidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om fælles fysiske faciliteter og aktivitetsmuligheder.