x

Mortensaften på Nørre Vosborg: And i alverdens anretninger

Pressemeddelelse 5. november 2015

Omgivet af marker, skove og bakkede landskaber og med Vesterhavet og Nissum Fjord som nærmeste naboer er den historiske herregård Nørre Vosborg i Vestjylland den perfekte ramme for en gastronomisk efterårsoplevelse med de bedste råvarer fra det danske køkken.

Tirsdag den 10. november indbyder herregården til fejring af Mortens Aften, som er en af de mest velfunderede skikke i det danske køkken. Mortensgåsen kendes gennem kilder, der går helt tilbage til 1500-tallet, og skikken holdes stadig i hævd over hele landet.

Mortensaften fejres til minde om Sankt Morten eller Morten Bisp, og i store dele af Skandinavien betyder dette traditionelt, at familier samles om Mortensgåsen. Legenden siger, at den fromme Morten blev udnævnt til biskop i år 371, men hans ydmyghed over for embedet fik ham til at gemme sig i en gåsesti for at undgå udnævnelsen. De forræderiske gæs skræppede dog sådan op, at Morten blev afsløret og udnævnt, og han bestemte derefter, at gæssene - som straf - hvert år på denne dato skulle lade livet.

And i alverdens anretninger
På Mortensaften serverer Nørre Vosborg buffet med and i alverdens anretninger. Ænderne er håndplukkede frilandsænder, som er lokalt produceret på den økologiske andefarm Vestergård ved Vinderup. Menuen består af:

  • Stegt and med æbler, svesker, hjemmelavet rødkål og andesky
  • And á la orange med orangesauce
  • Sprængt andebryst med flødepeberrod
  • Confit af andelår med honning og ingefær
  • Rødvinsbraiseret and med bacon, timian og brødcroutons
  • Andesylte med grov julesennep
  • Andelevermousse
  • Andebryst stegt med kandis og peber
  • Terrin af gråandebryst med syltede græskar og friterede skorzonerrødder
  • Røget andebryst med valnøddeolie og salat
  • Chokoladekage med marineret frugt
  • Æbletærte med kanelcreme

2-dages ophold til særpris
I forbindelse med Mortensaften-arrangementet tilbydes medlemmer af Realdania Byg Klubben et 2-dages ophold til særpris.

Program:

Tirsdag den 10. november

  • Kl. 14.00: Tjek ind
  • Kl. 18.30: Mortensaftenmenu - buffet
  • Overnatning

Onsdag den 11. november

  • Kl. 7.30-9.30: Morgenbuffet
  • Kl. 11.00: Tjek ud

Pris pr. person i dobbeltværelse kr. 715,-  / Enkeltværelsestillæg kr. 300,-

Tilmelding til opholdet skal ske direkte til Nørre Vosborg, telefon 97 48 48 97 eller på e-mail: hotel@nrvosborg.dk. Husk at nævne medlemskabet af Realdania Byg Klubben.