Projektet var placeret på hovedstrøget, Rabalderstræde, i Roskildes nye kreative bydel Musicon, og det havde fokus på leg og bevægelse fremkaldt vha. fysiske og digitale elementer/tiltag. Projektet bestod af: DAILY MOVE – 365 bevægelser, der var en daglig opfordring til at lave en sjov bevægelse formidlet via QR koder til mobiltelefonen, BRAIN – den digitale byggelegeplads, hvor unge kunne vise deres it-talenter med fokus på bevægelse, HEART – den centrale plads med en siddeinstallation til ophold, leg og parkour og med en Open Air zone, hvor en projektion på skiftende vis inviterede til bevægelse, PULSE – danseinstallationen (DigiDance), der var en interaktiv dansesampler med fokus på dans via tempo, rytmik og koordination samt BREATH - gyngeinstallation (SwingScape), der var en stemningsskabende gynge, som kunne bruges af op til 10 personer ad gangen.
Desuden indeholdte projektet etablering af RUN – en lokal online løbeklub, samt IMPULSE, en hjemmeside – et community – der lå bag den digitale legeplads og gav mulighed for at fortsætte, udvide og udvikle den digitale legeplads derhjemmefra.
Projektforslaget
Tegningsmaterialet
Syddansk Universitets evaluering af Pixelpark - Den digitale legeplads
Bedømmelsesrapporten
En god omvej
Projektet var en del af kampagnen "En god omvej", og satte fokus på, hvordan fysiske rammer kunne skabe bedre vilkår for det aktive og sunde hverdagsliv med fokus på bevægelse i det fri.
Landets kommuner var inviteret med gennem et såkaldt call. De skulle konkurrere om at komme med de bedste bud på nyskabende og eksperimenterende idéer til projekter, der kunne fremme bevægelse i lokalområdet. De bedste idéer blev udviklet til skitseprojekter, og derefter fik et antal udvalgte projekter økonomisk støtte og blev ført ud i livet.