Se Skjern enge lidt fra oven
Fredag den 21. august indvies projekt Arbejdende Pumpestationer, som LAG Ringkøbing-Skjern, Ringkøbing-Skjern Kommune og Realdania står bag. Projektet udvikler og fortolker formidlings- og oplevelsesmulighederne langs Danmarks mest vandrige å - Skjern Å.
Klokken 12.30 på fredag indvies projekt Arbejdende Pumpestationer på Pumpestation Nord.
Der er blevet arbejdet intenst på at øge tilgængeligheden til de tre pumpestationer, der nu står klar til at tage imod de naturglade gæster.
”Projektet handler om at forbedre oplevelsesmulighederne og tilgængeligheden på vores tre arbejdende pumpestationer,” siger Søren Frederiksen, Land, By og Kultur ved Ringkøbing-Skjern Kommune, der retter en stor tak til de velvillige lodsejere for deres hjælp.
Pumpestation Sydøst mellem Tarm og Lønborg er blevet udstyret med en udsigtsplatform. Pumpe-station Øst har fået en tilbygning på taget, der arbejdes på at etablere en grill og stedet har fokus på formidling af lokale fødevarer. På Pumpestation Nord, hvor projektet indvies, er der etableret elevator og handicaptoilet.
Projektchef i Realdania, Karen Skou, siger: ”Gennem små arkitektoniske indgreb formår projektet både at skabe nye oplevelser i naturen omkring Skjern Å, og viser samtidig hvordan et klassisk fysisk, industrielt element – pumpestationen – kan omdannes og få en ny betydning. Samlet set giver projektet borgere og besøgende et bedre grundlag for at opleve at forstå den natur og kulturhistorie, der kendetegner området omkring Skjern Å.”
Nu er planerne blevet til virkelighed, og det markeres altså på fredag med grillpølser, øl og vand.
Indvielsen finder sted fredag d. 21. august kl. 12.30 ved Pumpestation Nord, Langkærvej 11, Skjern. Alle er velkomne.

En pumpestation bruges til at lede vandet væk fra de afvandede enge, så jorden forbliver tør.
Projektet omfatter de tre pumpestationer og Sønderby Spang ved Borris. Sønderby Spang er en kulturhistorisk rekonstruktion af det tidligere spang der blev fjernet først i 1960’erne og det nye spang gør det muligt at krydse åen et helt ”nyt” sted.
Arkitekt på projektet er: Johansen Skovsted Arkitekter. Totalrådgiver: Bertelsen & Scheving Arkitekter ApS. Ingeniør: Ingeniørgruppen Vestjylland ApS.
Se mere på : www.stedet-taeller.dk