Sammen om vandet

Pressemeddelelse

28. maj 2014

Der er penge at spare og kvalitet at hente, hvis kommuner og forsyningsselskaber koordinerer deres investeringer og skaber klimatilpasning med merværdi. Det kræver dog politisk ledelse og chefer, der giver deres medarbejdere plads til at arbejde på tværs og håndtere de udfordringer, som samarbejdsprojekter altid bringer med sig.

Med de seneste års skybrud er det tydeligt, at alle kommuner og forsyningsselskaber i Danmark står over for et massivt arbejde med at mindske risikoen for oversvømmelser. De fremtidige investeringer er estimeret til at være op mod 40 milliarder kr. alene for at håndtere fremtidens regnvand. Der er således tale om store samfundsmæssige investeringer, som kommer til at skulle betales af os alle. Investeringerne rummer dog også store muligheder – til gavn for både kommuner, forsyningsselskaber og borgere.

Det viser de første erfaringer fra de fire VANDPLUS-projekter, som Realdania og Lokale og Anlægsfonden i tæt samarbejde med Naturstyrelsen har støttet.

Løs mere end ét problem

Tankegangen bag de fire projekter, som ligger i Viborg, Solrød, Gladsaxe og Frederiksberg, er, at både kommuner og forsyningsselskaber kan spare penge, ved at tænke i dobbeltfunktioner og udvikle tekniske anlæg, som både kan håndtere regnvand og fungere som rekreative områder til ophold, leg og bevægelse. At tænke i dobbeltfunktioner er fornuftigt, fordi man ved at lægge det tekniske anlæg sammen med bylivsfunktioner kan bruge det samme areal to gange og derved løse mere end ét problem.

Dobbeltfunktioner rummer dermed et stort potentiale for at få mere for de samme investeringer, udnytte vores arealer optimalt og samtidig skabe mere kvalitet for vores byer og landskaber. En tænkning som er særlig nødvendig i by- og forstadsområder, som Frederiksberg og Solrød, hvor pladsen er knap.

Spar penge

Den økonomiske gevinst ved dobbeltfunktioner afspejles i de fire såkaldte VANDPLUS-regnskaber. VANDPLUS-regnskabet er et redskab, som er specifikt udviklet i forbindelse med VANDPLUS for at synliggøre værdien ved at udvikle, anlægge og drifte projekter sammen. I Frederiksberg er dobbeltfunktionsløsningen på overfladen således ca. 20 mio. kr. billigere for Frederiksberg Forsyning. Set fra Frederiksberg Kommunes side betyder samarbejdet med forsyningen, at kommunen, for en relativt lille økonomi, ikke alene får mulighed for at opgradere Lindevangsparken, med nye rekreative muligheder, men også kan skabe mere byliv på det befæstede areal Sløjfen, som ligger i forlængelse af parken.

I Solrød er VANDPLUS-regnskabet udgiftsneutralt for forsyningen, mens der er en markant kommunal besparelse: Her etableres et nyt byrum med et samlet budget på cirka 12 millioner kr., hvoraf kommunen kun betaler 2 millioner kr. inklusive støtten på 1 million kr. fra VANDPLUS.

Skab et langsigtet samarbejde med forsyningen

Erfaringerne fra VANDPLUS er, at potentialet i at skabe klimatilpasning med merværdi først for alvor kan blive realiseret, hvis der etableres et tillidsfuldt samarbejde mellem kommune og forsyningsselskab. Samarbejdet skal ikke kun omhandle enkeltstående projekter, men lede frem til et langsigtet og systematiseret samarbejde, med en stribe af projekter. Samarbejdet handler helt konkret om at kortlægge, hvor der er sammenfald mellem klimamæssige udfordringer og sociale, kulturelle eller byudviklingsmæssige udfordringer. Derudover er det væsentligt, at begge parter kan udskyde eller fremrykke investeringer, så det bliver muligt at investere samtidigt.

Erfaringerne fra de fire VANDPLUS-projekter viser også, at netop denne koordinering af indsatser udfordres af, at kommuner og forsyningsselskaber har vidt forskellige rammevilkår og beslutningsgange. Dette gælder først og fremmest kommunerne, som kan have vanskeligt ved at følge med forsyningsselskaberne, som ofte arbejder hurtigt og fokuseret, når først et projekt er besluttet.

Ressourcer til fælles projektudvikling er altafgørende

En anden helt central erfaring er, at merværdi og store besparelser kun skabes, hvis kommuner og forsyningsselskaber afsætter god tid til udviklingsarbejdet. Dette gælder også i forhold til at afsætte ressourcer internt og koordinere på tværs af de kommunale forvaltninger, da projekter med dobbeltfunktioner ofte vil være meget komplekse og rumme nye løsninger med mange snitflader. Dette kræver en stærk ledelse i kommunerne og en fælles vision, som går på tværs af forvaltninger. Derudover kræver det ledelsesmæssig opbakning og ekstra ressourcer til de medarbejdere, som påtager sig at drive disse projekter frem, hvor der kan opstå gnidninger og politisk diskussion.

De ekstra investeringer i projektudvikling kommer dog mangefold tilbage i form af en smidigere intern organisation, samt en voksende gensidig tillid mellem kommune og forsyningsselskab. Og dermed besparelser på mindre arealforbrug, lavere anlægsudgifter, billigere drift og den mere uhåndgribelige, men ikke mindre betydningsfulde værdi, som ligger i, at vi skaber mere spændende byer med plads til mennesker, leg og aktivitet.

{{ title }}

{{ description }}