Biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber

Byggeriets udledning står for 40% af den globale udledning og herunder stammer 11% fra materialeproduktion og opførelse, hvilket svarer til mere end halvdelen af alle de ressourcer, der udvindes globalt.

Belastningen er særligt stor ift. knappe, ikke fornybare ressourcer som bl.a. bruges til beton-, stål-, og mineraluldsproduktion. Biogene materialer er derimod fornybare og kan høstes på markerne, i skovene og i vandet. Det estimeres, at byggesektoren kan spare op mod 100 millioner tons CO2 over de kommende generationer ved at bruge biogene materialer som træ og halm i stedet for konventionelle materialer.

Biogene materialer har vøret anvendt siden de første bosættelser blev etableret i Danmark, men med den omfattende udbredelse af beton, tegl, syntetiske og andrepetrokemiske byggematerialer i efterkrigstiden, er den biobaserede byggeskik nærmest forsvundet på ganske få generationer.

Biogene og biobaserede byggematerialer er et forskningsfelt med stort potentiale. Materialerne er bl.a. kendetegnet ved at kunne optage og lagre CO2, vare fornybare eller regenerative samt at kunne dyrkes, produceres eller bearbejdes lokalt. Det sidste er væsentligt i et arkitektonisk og tektonisk perspektiv, for det betyder, at vi ved at se tilbage i den arkitektoniske kulturarv, kan finde gode, bæredygtige og holdbare eksempler på materialernes egenskaber i byggede eksempler.

I denne udgivelse samler vi viden om de biogene materialers tektoniske og arkitektoniske egenskaber. Ambitionen er, at udgivelsen vil bidrage til et solidt afsat for at kunne diskutere, hvordan vi i højere grad kan bane vejen for mere biobaseret byggeri i en nær fremtid.

Publikationen er støttet af Realdania som en del af initiativet ’Veje til Biobaseret Byggeri’.

Veje til biobaseret byggeri

Hvad skal der til for, at flere biogene materialer som halm, græs og hamp finder vej ind i danske hjem og bygninger? Det udforsker vi i indsatsen 'Veje til biob...

Se projekt