På gensyn i Grønland - til sommer åbner de to historiske huse

På den lille byggeplads i Ilimanaq, hvor Realdania By & Byg siden 2014 har arbejdet på at restaurere to fredede 1700-tals-huse, er der stadig aktivitet. I modsætning til tidligere vintre, hvor byggepladsen på grund af kulde og frost har måttet lukke helt ned, er byggesæsonen i år forlænget. Bygningerne er nemlig nu helt lukkede og tætte og kan opvarmes interimistisk, og derfor har håndværkerne mulighed for at arbejde indendørs i rimelige temperaturer en del af vintermånederne.

De sidste snedkerarbejder og monteringer kan derfor færdiggøres, og den 1. februar kommer maleren på banen igen og fuldfører det sidste indendørs malerarbejde - hvis altså det er muligt at komme ud til bygden for elementernes rasen. Stormene er barske, og storisen strækker sig flere kilometer ud fra land og er oftest for svær at forcere på denne årstid -  selv for stålbådene - og håndværkerne kan derfor blive nødt til at ty til helikopteren, som kun flyver om torsdagen.

Men når vinteren til april endeligt slipper sit tag, går Realdania By & Byg i gang med sidste fase af restaureringen af de to huse. Til sommer står de færdige – klar til at tage imod bygdens beboere og besøgende og indrettet som formidlingscenter, restaurant, konferencelokale og butik med mulighed for køb af husflidsarbejder og indhandel af lokale fiskeres og fangeres fangster og jagtudbytter, hvor de fine lokale råvarer vil blive en fast bestanddel af restaurantens menukort.

Det store restaureringsarbejde lakker altså mod enden, og Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen, som har stået i spidsen for det grønlandske projekt, kan se tilbage på et restaureringsforløb, som i høj grad har været underlagt og præget af det barske klima.

Opmåling med tommestok og blyant

Inden restaureringen for alvor kunne sættes i gang, skulle de to huse opmåles ude og inde og den nøjagtige placering i landskabet fastlægges. Så i løbet af tre bidende kolde februar-dage kravlede og krøb arkitekter og håndværkere rundt både inde og uden for husene – udfordret af lave temperaturer, meterhøje snedriver og isnende snestorm. Og når det ikke var snestorme, der drillede, så var det teknikken, som allerede stod af ved minus 30 grader.

Holdet havde medbragt to elektriske varmeblæsere, men de havde ingen målbar effekt overhovedet. Også de finteknologiske måleinstrumenter med laserudstyr måtte give op. Men måles skulle der, og så var det godt, at tommestok og blyant ikke er gået helt af mode.

Trods de vejrlige udfordringer lykkedes det at få fastlagt koterne for husenes placering i landskabet, og arkitekterne fik produceret præcise og pålidelige opmålingstegninger og registreringer af husene i alle detaljer, som herefter udgjorde det bærende grundlag for restaureringen og nyindretningen af to af Grønlands ældst bevarede huse fra kolonitiden.

Et vovestykke

Næste skridt blev noget af et vovestykke, nemlig da den 300 år gamle Købmandsbolig skulle løftes, fordi de nederste, rådne bjælkestykker (lafter) samt soklen af syldsten skulle udskiftes.

- Huset er bygget i en trækonstruktion som samlesæt, hvor hver bjælke 'låses fast’ i den underliggende bjælke. Vi var derfor ikke begejstrede for ideen om at skulle skille hele huset fra hinanden og valgte i stedet at angribe problemet fra en helt anden vinkel, nemlig som det er bygget - nedefra. Huset skulle hæves, fortæller Frants Frandsen.

Med tungen lige i munden og ved hjælp af ikke færre end 35 donkrafte fik håndværkere med præcision og lidt vovemod ganske langsomt hævet ikke blot ydervæggene, men hele huset, indtil det til sidst stod 15 cm over sin sokkel. Det var nok til, at håndværkerne kunne få adgang til at udskifte det dårlige træ fra bunden samt stabilisere og supplere det ustabile fundament med nye syldsten.

Træ fra de svenske skove

Huset kom sikkert tilbage på jorden igen, så der efterfølgende kunne arbejdes med bygningens ydre skal, og her var udfordringen at skaffe nyt udskiftningstømmer i rette kvalitet og dimension svarende til de udskiftede dele og udført i den samme historiske byggemetode.

- Udfordringen var at finde egnet træ, det vil sige friskfældede, store tømmerstokke fra roden med langsom vækst og tætte årringe. Dem fandt vi i de nordlige, svenske skove, og mens træet endnu var friskt og forarbejdningsdueligt, blev tømmerstokkene forarbejdet og tilpasset med håndkraft, forklarer Frants Frandsen.

Video: Kom med på byggepladsen i Grønland

Kom med til den grønlandske bygd Ilimanaq hvor Frants Frandsen og resten af restaureringsholdet er fuldt igang med arbejdet på de to historiske huse, inden byggepladsen lukkede for vinteren.  

Trætjære og historiske farver

Husene er sidenhen blevet rettet op for skævheder og sætninger grundet klimaændringernes indvirkning på permafrosten, og de er nu funderet helt til fjeld, så de står sikkert fremover. Der er lagt nyt undertag med brædder og pap på begge huse samt dækbrædder lagt på klink, ganske som husene oprindeligt blev opført.

- Facaderne er blevet afrenset for mange tykke lag malingrester, så den oprindelige tjærede overflade igen er kommet til syne. Efterfølgende har husene fået ny trætjære på facader og tage, så de fremstår eksakt, som da de blev opført i midten af 1700-tallet. Alle vinduer og døre har været demonteret og fragtet til et snedkerværksted i Ilulissat, hvor de er blevet istandsat og efterfølgende genmonteret i husene. Til foråret skal vinduer og døre have det sidste strøg maling - ligesom den gamle butiks inventar, indvendige døre og paneler, siger
 Frants Frandsen.

Synlige, historiske vidnesbyrd

I det gamle pakhus fremstår enkelte rum stadig med ydervæggens rustikke tømmerstokke som synlige, historiske vidnesbyrd. Disse vægge med deres spor af husets oprindelige anvendelse afvaskes blot med sæbevand, og det samme gør de bevarede lofter og gulve.

Der er lagt nye plankegulve, hvor de gamle var gået til af råd og ælde, og vægge, lofter, paneler mv. er istandsat, ligesom rummene med væglærreder og træværk er malet i farver, der refererer til husenes historiske farvepalet. I Bestyrerboligen er de gamle loftlærreder af sammensyede sejl istandsat af konservatorer og genopsat på deres historiske sted mellem loftbjælkerne. Loftlærrederne er ganske unikke og kan, ifølge Frants Frandsen, meget vel være ældre end Bestyrerboligen fra 1751, idet de allerede var gamle, da de i sin tid blev opsat.