I februar 2015 besøgte projektleder og arkitekt i Realdania Byg, Frants Frandsen, og arkitekt og partner i Baumann Boe-Whitehorn arkitekter, Noah Boe-Whitehorn, Ilimanaq i Grønland for at foretage de første målingsarbejder i husene. Og det blev tre meget begivenhedsrige dage.

Billedgalleri: Tre dage i februar 

Med op til fire meter høje snedriver og minusgrader på ned til 34 grader var polar-uniform påkrævet. Af og til måtte handskerne af for bedre at kunne indstille måleapparaterne og skrive ned. Når fingrene blev for kolde, var der kun én mulighed for at tø dem op; nemlig at holde dem over to små elektriske pærer, som ud over at være husets eneste belysning, også var eneste varmekilder.

Da der den ene dag udbrød snestorm, var der intet andet for end at opgive arbejdet. Holdets lokale mand, Jacob Nedergård, der arbejder for projektets ingeniør, valgte derfor at inviteret hjem til kaffemik med hjemmebagte boller og varm kaffe. Den grønlandske gæstfrihed er storslået.

Læs Mere _grønland

Og når det ikke var snestorme, der drillede, så var det teknikken. Holdet havde medbragt to elektriske varmeblæsere, men de kunne ikke klare temperaturerne og stod af. Det samme gjorde de finteknologiske måleinstrumenter, hvor laseren måtte give op. Men måles skulle der, og så er det jo godt at tommestok og blyant ikke er gået helt af mode.

Bygdens servicehus tjente som hjem for de tilrejsende, der ud over den grønlandske gæstfrihed også fik stiftet bekendtskab med andre sider af livet på den store ø; det skete en dag, hvor en hundeslæde med nyfanget fisk ankom til bygden. Den aften stod menuen på helstegt hellefisk i det lille servicehus.

I tre dage kravlede og krøb holdet rundt både på taget, inde i og uden for huset. Og på trods af udfordringerne lykkedes det alligevel holdet at nå deres mål og få fastlagt husets kote. Koterne er de tal, der definerer husets faktiske placering i landskabet, hvilket er et afgørende værktøj for arkitekternes og håndværkernes videre arbejde, og årsagen til besøget.

Hjem igen
Da isen lå tykt hele to kilometer fra kysten, var det denne gang ikke muligt at afrejse med skib. Dette var dog ikke et problem for alle, måtte arkitekterne sande, efter en dag at have betragtet hvordan en lille prik i horisonten efterhånden kom nærmere og langsomt forvandlede sig til konturerne af en mand. Da manden nåede kysten, så de, at han havde en kuffert med; han var blevet sat i land to kilometer ude af et forbipasserende skib. Eventyret til trods valgte holdet at tage den planlagte helikopter, og fik ved samme lejlighed mulighed for at gense bygden fra oven.

Film: Helikoptertur over Ilimanaq

{{ title }}

{{ description }}