Hospice Djursland

Hospice Djursland er etableret på en smukt beliggende grund i udkanten af Rønde – med udsigt over Følle Bund og med gode trafikale forbindelser.

Selve bygningen er formet som en cirkelbue, der udnytter grundens enestående beliggenhed tæt ved Følle Bund. Overordnet er der lagt vægt på, at hospicet kan fremtræde hjemligt og ikke som et hospital eller andre institutioner. Alle patientstuer og opholdsarealer har udgang til terrasser og udsigt mod syd over Følle Bund.

Bygningen er lys og åben med gårdhaver og mange opholdsmuligheder med afvekslende dagslysindfald, som skaber en tæt samhørighed med vejrlig og årstider. I direkte forbindelse med bygningen er der anlagt sansehave med stisystem, der er præpareret, så kørestole og patientsenge kan komme rundt i haven.

Hospicebygningen, som har et bygningsareal på ca. 2750 m2, indeholder mange muligheder og funktioner. Patientstuerne og opholdsarealerne, der er kernen i hospicet, giver fine muligheder for både privatliv og fællesskab, og for at familie og pårørende kan være til stede.
Blandt opholdsrummene kan nævnes køkken/alrum, musikstue, bibliotek og reflektionsrum. Huset rummer selvsagt også plads til pleje, palliativ behandling, køkken, administration, gæsteværelser osv.

Hospice Djursland er åbent mod omverdenen, og der er plads til, at de mange frivillige kan være en del af hospicets hverdag, ligesom der er plads til afholdelse af møder, foredrag og andre arrangementer.
Åbenheden kommer også til udtryk på den måde, at de fysiske rammer er udformet således, at tværorganisatorisk samarbejde og vidensdeling kan foregå ubesværet. Hospice Djursland lever i en moderne og meget smuk og funktionel bygning, som skaber rammen omkring den vigtige hospiceopgave. 

Det Gode Hospice

Udviklingen af rammerne for Hospice Djursland er sket i samarbejde med Realdania med afsæt i programmet for ”Det Gode Hospice”, og det er ambitionen at Hospice Djursland på en ny måde viser, hvordan de fysiske rammer kan spille sammen med hospicefunktionen – og dermed understøtte den menneskelige omsorg i en svær tid.

Programmet for Det Gode Hospice viser det potentiale, der ligger i at arbejde bevidst med udformningen af de fysiske rammer, så disse fungerer som et aktivt element, der er med til at forhøje livskvaliteten for patienter og deres pårørende ved livets afslutning. Programmet for Det Gode Hospice er blevet virkeliggjort i en række demonstrationsprojekter rundt omkring i Danmark  

Programmet for ”Det Gode Hospice” er nu afsluttet, men viden bliver videreudviklet selvstændigt af Palliativt Videncenter under ”Arkitektur & Lindring” og favner nu den palliative indsats bredt. 

Projektfakta

Kontakt

Per Schulze Programchef

  • Hospice Djursland har i sin tilblivelse lagt stor vægt på, at husets aktiviteter skal ske i en både smuk og funktionel bygning beliggende på en grund, der er i tæt tilknytning til den omgivende natur. 

    Grunden på 9 hektar ligger i udkanten af Rønde by og blev i sin tid valgt på grund af den smukke beliggenhed, størrelse, centrale placering og de gode trafikforbindelser.

  • Kort

  • Video

Kort

Strandvejen 4
8410 Rønde

Video

{{ title }}

{{ description }}