Landsbyklynger - Kan landsbyerne mere sammen?

Pressemeddelelse

27. marts 2015

Mange landsbyer kæmper for deres overlevelse. Realdania og DGI har derfor igangsat projektet ”Landsbyklynger”, der skal pege på nye løsninger i landsbyerne. Projektet skal bl.a. undersøge, hvad landsbyerne kan få ud af at samarbejde og deles om f.eks. hallen, købmanden og skolen.

Mange små bysamfund rundt om i Danmark gennemgår en stor forandring i disse år. De kæmper med en stor fraflytning, en nedgang i antallet af arbejdspladser og et fald i både udbuddet og kvaliteten af tilbud i deres nærområde. Udviklingen har konsekvenser for alt fra livskvaliteten til økonomien i yderområderne.

 

Derfor er Realdania og DGI gået sammen om partnerskabet ”Landsbyklynger”. Målet er at undersøge, om kvaliteten i de danske landsbyer kan bevares, hvis de små bysamfund begynder at arbejde sammen om – og også prioritere mellem – forskellige faciliteter og tilbud frem for hver især at bruge kræfter og penge på at holde liv i den lokale købmand, skolen, hallen eller forsamlingshuset.

 

Første skridt i partnerskabet er at få udarbejdet en forundersøgelse af landsbyernes typiske udfordringer og eksisterende erfaringer med at lave en klyngestruktur mellem flere landsbyer. Realdania og DGI har i den forbindelse allieret sig med forskere fra Aalborg Universitet og Syddansk Universitet, Center for Landdistrikter. Undersøgelsen forventes afsluttet i løbet af sommeren 2015.

 

”Jeg ser meget frem til resultatet af det her. For hvad kan landsbyerne få ud af at dele mursten og muligheder? Jeg tror, vi vil se en positiv udvikling og øget livskvalitet. Jeg har i hvert fald en helt klar forventning om, at projektet kan være med til at lære os at planlægge for de små byer – også i nedgangstider,” siger Jesper Nygård, administrerende direktør i Realdania.

 

”Et stærkt foreningsliv er nøglen til en livskvalitet, der gør lokalsamfundet til et godt og prioriteret sted at leve. Og for DGI er det helt naturligt at arbejde med klyngedannelse mellem flere lokalsamfund. I en tid med fraflytning er det jo oplagt at lave en lokal fællesforening, hvor man samler og koordinerer aktiviteter, faciliteter og ledelse, og på den måde sikrer en høj kvalitet i tilbud og mødesteder og ikke mindst en sund driftsøkonomi. Vi ved da også, at mere end 1.500 lokalsamfund allerede har tænkt i de baner,” siger Søren Møller, formand for DGI.

 

Partnerskabets overordnede tese er, at der er sociale, økonomiske, kulturelle og selvopfattelsesmæssige potentialer i et klyngesamarbejde. Formålet med forundersøgelsen er at etablere et vigtigt indledende vidensgrundlag.

  

 

Ovenstående pressemeddelelse er udsendt af DGI og Realdania.

  • Her er et par eksempler på, hvordan landsbyklynger i dag kan tage form:

     

    • ”De syv sogne”, støttes bl.a. af Realdania under kampagnen ”Stedet Tæller

    • ”Horne Land”, som DGI har arbejdet med som del af udviklingsprogrammet ”Blomstrende Landsby

  • Forundersøgelsen vil tilgå emnet landsbyklynger så bredt og alsidigt som muligt med blik for såvel barrierer og potentialer. Undersøgelsen vil have følgende fokus:

     

    • Udvikling af en begyndende definition af begrebet ”landsbyklynge”

      Kort præcisering af hvad en landsbyklynge er, hvilke variationer der måtte være og hvorfor en sådan struktur findes brugbar.

     

    • Baggrund - Hvad er kommunernes udfordringer og fremtidsperspektiver

      Denne del vil dokumentere de udfordringer som landsbyerne står overfor og dermed opridse de grunde/årsager der kunne tale for at arbejde med landsbyklynger.

     

    • Screening af udvalgte kommuners landsbyklynge(lignende) initiativer

      Denne del vil belyse en kortlægning af, hvad der bredt arbejdes med i de enkelte kommuner i relation til landsbyklynger.

       

    • Planlægning - Den kommunale niveau

      Undersøgelse af kommunernes håndtering af landsbyer i planarbejdet. Hvilke politikker og strategier arbejder kommunerne med. Hvordan indgår landsbyer i det kommunale system (landdistriktspolitikker mm). Har de nogle erfaringer fra tidligere og eksisterende projekter. Hvor mange af landdistriktskommunerne arbejder allerede med landsbyklynger og hvordan?

     

    • De lokale - borgerniveau

      Klarlægning af udvalgte lokalsamfunds holdninger, forventninger og krav til muligvis at indgå i et klyngesamarbejde. Er landsbyklynger noget for deres lokal samfund/landsby/forening?

      

    • Mødesteder – hvad sker der når mødesteder afvikles, udvikles, samles.

      I landsbyerne er der nogle lokale mødesteder som betyder meget for borgerne, det kan være skolen, forsamlingshuset, hallen eller sportspladsen. Når institutioner/mødesteder såsom skolen lukkes, og købmanden flytter, hvad betyder det for selvopfattelsen som landsbyborger, hvad betyder det for fællesskabet og hvad betyder det for byens borgere når disse mødesteder forsvinder. Når man snakker om landsbyklynger så vil mødestederne også forandres, nogle vil afvikles og andre udvikles og måske nye vil opstå. Hvad betyder dette for landsbyens borgere?

                         

    • Casestudier af landsbyklynger

      Analyse af allerede eksisterende klynger. Herunder kortlægning af hvor mange deciderede landsbyklynger der er i Danmark.

  • Partnerskabet er i første omgang planlagt til løbe fra 2015 til 2016. Resultaterne og erfaringerne vil løbende blive offentliggjort og formidlet via partnernes hjemmesider www.realdania.dk og www.dgi.dk.

{{ title }}

{{ description }}