Odense Adelige Jomfrukloster

Jomfruklosterets historie går tilbage til 1504, hvor det blev opført som bispegård. I 1716 indrettede Karen Brahe ejendommen til jomfrukloster. Klostret lukkede i 1970'erne og anvendes i dag af Syddansk Universitet.

Odense Adelige Jomfrukloster, der blev fredet i 1918, ligger i den historiske bymidte i Odense. Hovedhuset er det største af de delvist bevarede stenhuse i Odense, og samtidig et af Danmarks ældst bevarede, verdslige huse.

Opført af en biskop
Klosterets historie går tilbage til begyndelsen af 1500-tallet, hvor bispegårdsanlægget med hovedhus og to sidefløje menes at være opført af en dansk biskop i perioden 1504 -1508. Efter Reformationen blev ejendommen en del af kronens gods og blev i den forbindelse afhændet til den odenseanske storkøbmand Oluf Bager i 1579.

Ejendommen blev i 1630 erhvervet af den danske rigsråd Jørgen Brahe, en af datidens gejstlige og adelige stormænd, og i år 1700 opnåede efterkommeren Karen Brahe fuldt ejerskab af ejendommen. Hun stiftede og indrettede i 1716 jomfruklostret. Odense Kommune overtog ejendommen i 1972, hvorefter den formelle funktion som adeligt jomfrukloster ophørte.

.

Mange historiske lag
Det fredede anlæg er især interessant pga. sin rigdom på bygningshistoriske lag, der spænder fra senmiddelalderens krydshvælvede kælderlofter til 1700 og 1800-tals bygningsændringer med nedrivninger og tilføjelser.

Ejendommens interiør er desuden rigt på historiske lag med dekorationsbemalinger fra 1700- og 1800-tallet på vægge og træværk, lag af historiske tapeter, overmalede kalkmalerier og bevaret rumudstyr som f.eks. pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve.

Trods husets mange ejere og skiftende stilarter og funktioner siden opførelsen svarer hovedbygningens udseende i dag i store træk til det jomfrukloster, som Karen Brahe etablerede i begyndelsen af 1700-tallet. Både hovedhuset og den yngre østlige fløj er således bevaret med en lang ubrudt fortælling om funktionen som adeligt jomfrukloster fra 1716 til 1970, hvor de sidste adelsfrøkener flyttede ud.

Fem års restaurering
Klosteret blev købt af Realdania By & Byg i 2008 og efter en fem år lang restaurering indviet i 2013. I dag er klosteret udlejet til Syddansk Universitet, som bruger det til kontorer, undervisning og repræsentative formål. Desuden har Karen Brahe Selskabet hjemme i ejendommen. Selskabet blev stiftet i 1987 og har til formål at virke for aktiviteter omkring Karen Brahe, oplyse om kvindekultur og medvirke til sikring af selve klosteret.

Projektfakta

  • Anvendelse i dag
  • Klosteret er i dag udlejet til Syddansk Universitet
  • Erhvervet
  • 2008
  • Indviet
  • 2013
  • Fredet
  • 1918
  • Byggeår
  • 1504 og senere
  • Bygherre

  • Kort

  • Videoer

  • Nyheder

  • Publikationer

  • Restaurering

Bygherre

Bygherre

Bispegården med den nuværende hovedfløj blev opført omkring 1504 af Biskop Jens Andersen Beldenak, et ældre teglstensgulv under hovedhusets kælder bevidner at dette ikke var den første hovedbygning på stedet.

Efter reformationen i 1536 overtog kronen al kirkens jord og fast ejendom. Når Kongen var i byen boede han på gården med hele sit følge. Omkring 1575 vælger Kongen at sælge gården til en adelsmand og fire år senere er huset på den berømte odenseanske købmand Oluf Bagers hænder. Herefter kommer gården på adelige hænder.

Karen Brahe kommer til
I midten af 1600-tallet bliver Preben Brahe og fru Susanne Gøye ejere af gården. Susanne Gøyes ugifte faster, Anne Gøye, boede en overgang i huset, og med sig bragte hun sit omfattende bibliotek. Denne samling overgik ved Anne Gøyes død til Susanne Gøyes datter Karen Brahe, som blev eneejer af gården omkring år 1700. Som 60 årig syntes Karen Brahe, at det var tid til at overveje fremtiden, og hun valgte den 8. november 1716 at underskrive fundatsen til et adeligt jomfrukloster på bispegården.

Jomfruklostret
Et jomfrukloster skal ikke forstås som et religiøst, nonnekloster men som et aflukke, hvor beboere og verden var adskilt - en organisationsform hvor de indskrevne levede en beskyttet tilværelse med bolig og underhold.

En plads i klostret betød bolig, et årligt pengebeløb, kost, lys, varme og et hushold samt tjenestefolk. Hele klostret blev ledet af en priorinde og oprindeligt var der plads til otte jomfruer i klostret, senere 11. Mange af de kvinder der boede i klostret var midalderende, før de opnåede en plads, da der var venteliste. Optagelseskriterierne bestod i, at man skulle var adelig, af luthersk tro, ægte født og over 14 år.

I tidens løb har mange kvinder boet i klostret, der dog ikke altid havde lige stor tilstrømning. Allerede i 1700-tallet stod pladser tomme, og jo tættere vi kommer på vores egen tid, jo mindre attråværdigt blev livet i klostret.

Klostret var ikke et lærd kvindefællesskab, faktisk indgik opdragelse og uddannelse slet ikke i bestemmelserne for klostret, og selvom Karen Brahes bibliotek nu på 3.400 bind fra 1725 stod på klostret, var det at låne en bog ikke så lige til.

Afvikling
I klostrets sidste år boede her kun en priorinde, som dog havde et par logerende, som ikke var klosterjomfruer. Huset og dets funktion var blevet utidssvarende, og i starten af 1970'erne var det på tide at afslutte foretagendet.

Klostret blev lagt sammen med Roskilde Kloster og Odense Kommune overtog bygningen. Kommunen brugte bygningerne til forskellige formål, bl.a. havde HC. Andersen sekretariatet omkring 200 året for hans fødsel til huse i bygningerne, der dog ikke rigtig egnede sig til kontor. Også Karen Brahe Selskabet havde siden 1988 haft til huse i bygningerne.

I 2004 rettede Odense Kommune henvendelse til Realdania Byg med henblik på salg, og i 2008 overtog Realdania Byg ejendommen.

Læs mere om Oluf Bagers Gård i Odense C

 

Kort

Albani Torv 6, 5000 Odense C

Videoer

detaljer

Eksteriør

Før restaurering

historiske-billeder

Interiør

Klubben

Området

Restaurering

tegninger

aabent-hus

Restaurering

Restaurering

Realdania By & Byg har udført en gennemgribende restaurering, der især koncentrerede sig om at bevare og skabe sammenhæng mellem bygningens mange historiske lag. Det er sket på baggrund af omfattende undersøgelser af hovedhusets meget delikate og skrøbelige interiører, der i hovedtræk stod uforandrede i de historiske lag, men i stærkt forfald.

Blotlægning af mange lag
I hovedhuset var udgangspunktet en konservatormæssig blotlægning af overflader og en efterfølgende, differentieret istandsættelse relateret til de enkelte rums identitet i tid og historie. Navnlig 1. salens vægge og især træværkets dekorationsbemalinger fra 1700- og 1800-tallet var en restaureringsmæssig udfordring. Stueetagen rummer en rig historie med overmalede kalkmalerier og dekorerede lofter samt bevaret rumudstyr som pejs, stuklofter, panelværker, døre og gulve.

Planløsning i hovedbygningen
Hovedbygningens planmæssige disposition er forblevet uændret, dog som en undtagelse er der blevet ændret lidt i stueetagens østlige ende, hvor et antal senere opførte skillevægge på uheldig måde havde opdelt gavlrummet i en række mindre rum. En tilbageføring til gavlrummets tidligere rumlige disposition har nu skabt større arkitektonisk klarhed og en mere praktisk fremtidig anvendelse.

Den udvendige restaurering af hovedbygningen har indebåret istandsættelse af murværk, vinduer, døre og hovedtrappen. Taget er blevet bevaret, som det var, uden omlægning, men eftergået og sikret ved kamtakker og skorstene.

Sidefløjen
Den langt yngre sidefløj, som er opført i bindingsværk formentlig i midten af 1700-tallet, har ikke de samme bygningsmæssige og bevaringstunge kendetegn og værdi som hovedhuset. Derfor har det været muligt at ændre bygningens indre til en ny anvendelse uden den samme kompleksitet og sårbarhed, som tilfældet har været for hovedhuset. Den fremtidige brug af sidefløjen vil blive som møderum/auditorium i stueetagen med tilstødende toiletter og handicaptoilet samt depot for anretterkøkkenet, som indrettes i hovedbygningens østlige tøndehvælvede kælderrum.

Læs mere om Realdania BY & Bygs projekter

{{ title }}

{{ description }}