Spørgsmål og svar

Få svar på spørgsmål om dit medlemskab

Får jeg flere stemmer, hvis jeg ejer flere ejendomme?
Nej, hvert medlem har alene én stemme.

Hvis vi er flere ejere, hvor mange stemmer har vi så?
Én, da alene ét medlem for hver fast ejendom har møde- og stemmeret.

Kan jeg stemme ved fuldmagt på møderne?
Ja, du kan give fuldmagt til et andet medlem, som har ret til at møde og stemme på det pågældende valgmøde. Man kan dog ikke bære mere end seks fuldmagter og således have maksimalt syv stemmer. Realdania har udarbejdet en særlig fuldmagtsblanket, som du skal rekvirere og returnere til Realdania senest syv dage før det pågældende valgmøde.

Hvem kan repræsentere en virksomhed i Realdania?
Ledelsen kan udpege et medlem af ledelsen eller en anden medarbejder i selskabet/foreningen/organisationen/afdelingen til at repræsentere virksomheden i Realdanias valgte organer.

Kan en afdeling i en almen boligorganisation være medlem?
Ja, enhver særlig afdeling, der ejer en fast ejendom, kan være medlem.

Hvordan bliver jeg anmeldt som kandidat?
Hvis du ønsker at stille op som kandidat på et valgmøde, skal du opstilles af mindst 10 personer, der er medlemmer af Realdania og har været medlemmer i de seneste seks forudgående måneder. Dette skal ske skriftligt til Foreningen senest den 23. september kl. 12.00. 

Anmeldelse som kandidat sker på en blanket, som er udarbejdet af Realdania, idet hver anmelder egenhændigt skal underskrive sin anmeldelse. Et medlem kan højst deltage i anmeldelsen af et antal kandidater svarende til det antal repræsentantskabsmedlemmer, der skal vælges på det geografiske valgmøde. Blanketten gøres tilgængelig for medlemmerne på Realdanias hjemmeside.

Hvorfor er jeg allerede medlem af Realdania?
Realdania opstod, da RealDanmark A/S i 2000 blev solgt til Danske Bank A/S. RealDanmark A/S var indtil da ejet af Realdania, som dengang hed Foreningen Realdanmark. Med salget blev realkreditvirksomheden og foreningen adskilt, og foreningen fik et nyt formål. Medlemmerne af Foreningen Realdanmark var altså ikke længere medlem af en forening, som drev realkreditvirksomhed, men af en forening, som drev filantropisk virksomhed. I den forbindelse fik samtlige medlemmer et brev med tilbud om at bekræfte deres medlemskab af Realdania. Du kan også have meldt dig ind efterfølgende.

{{ title }}

{{ description }}