Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab?
Hvor mødes vi – og hvordan? Hvilken forskel gør det, om vi er sammen i virkeligheden eller over skærmen? Og hvad sker der, når venskaber bliver til følgere? Vær med, når influencer Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade giver deres bud.
Samtale
Dato
6. september 2025
Adresse
BLOXHUB
Bryghuspladsen 8
1473 København

Fællesskabet er ikke forsvundet. Men det skifter hele tiden form. Vi er med i gruppechats og Discord-servere, vi samles om memes og mærkesager, og vi følger mennesker, vi aldrig har mødt. Kan man føle sig forbundet med nogen, man aldrig har stået i samme rum med? Og hvordan påvirker det vores forståelse af, hvad fællesskab overhovedet er?
Tid og sted var engang bundet sammen – fællesskab opstod dér, hvor vi fysisk var. I dag kan man være til stede i et fællesskab, uden at være i samme tidszone. Man kan deltage i en samtale, der allerede er slut – og stadig være en del af den. Nogle føler, de har mere til fælles med folk på den anden side af jorden, end med deres nabo.
Kom og vær' med, når vi sætter fokus på, hvad fællesskabet betyder i dag - og hvordan vi kan blive bedre til at skabe det.
Rasmus Kolbe også kendt som Lakserytteren, er influencer, kreativ direktør og forfatter. Han blev kendt for sine kreative og humoristiske videoer på sociale medier som YouTube, TikTok og Instagram, særligt målrettet børn og unge.
Morten Gade der generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Danmarks største organisation for børn og unge. Han har en fortid som digital chef i FDB og ekstern lektor på IT-Universitetet.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 12.00 - 13.15: Mad: ’Spis med’ - med kokken Eva Hurtigkarl (Bestil billet)
Kl. 14.30 - 15.30: Musik: Ella Augusta – Ung popkraft på vej op (Bestil billet)
Kl. 15.50: Rundvisning i BLOXHUB
Kl. 18.45: Rundvisning i BLOXHUB
Kl. 19.30 - 20.45: Samtale: Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab? Vær med, når influencer Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade giver deres bud.
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.
For øvrig praktiske informationer, se venligst BLOXHUBs egen hjemmeside: BLOXHUB
Ret til ændringer forbeholdes.
Parkering
Du har mulighed for at parkere i det fuldautomatiske parkeringsanlæg i BLOX. Du finder mere information om parkeringsanlægget her:
BLOX Parkeringshus, København | ParkeringsInfo.dk
Derudover er BLOX og BLOXHUB i gåafstand fra Hovedbanegården, metrostationerne Rådhuspladsen og Gl. Strand, samt adskillige buslinjer. Der er også god cykelparkering.
BLOXHUB
BLOXHUB er en nordisk innovationshub, der samler fagfolk og virksomheder på tværs af sektorer for at udvikle bæredygtige løsninger til fremtidens byer. Med base i den ikoniske BLOX-bygning i København skaber BLOXHUB et dynamisk miljø for innovation og samarbejde, hvor omkring 350 medlemsvirksomheder og 1.100 professionelle arbejder sammen. I disse særlige rammer kan du høre om møder, lighed og forskelligheder i fysiske og digitale fællesskaber.