Ella Augusta - Ung popkraft på vej op
En popfest, hvor grænserne mellem scene og sal opløses.
Musik
Dato
6. september 2025
Adresse
BLOXHUB
Bryghuspladsen 8
1473 København
Udsolgt

Sanger og sangskriver Ella Augusta har hurtigt etableret sig som et af de mest lovende talenter på den danske musikscene. Hendes debut-EP Sytten og singler som Internetsangen og Baglæns har allerede medført nomineringer til P3 Guld og skabt stor lytteropbakning med millioner af streams.
Ella Augustas koncerter er en fest, hvor grænserne mellem scene og sal opløses, og alle bliver en del af det samme pulserende fællesskab. Med en blanding af pop og elektroniske elementer skaber hun en lyd, der både er moderne og inkluderende. Glæd dig til en koncert, hvor energi og musik går op i en højere enhed.
Lokalt program
Lørdag den 6. september
Kl. 12.00 - 13.15: Mad: ’Spis med’ - med kokken Eva Hurtigkarl (Bestil billet)
Kl. 14.30 - 15.30: Musik: Ella Augusta – Ung popkraft på vej op
Kl. 15.50: Rundvisning i BLOXHUB
Kl. 18.45: Rundvisning i BLOXHUB
Kl. 19.30 - 20.45: Samtale: Hvad vil det sige at være en del af et fællesskab? Vær med, når influencer Rasmus Kolbe, kendt som Lakserytteren, og generalsekretær i Det Danske Spejderkorps, Morten Gade giver deres bud (Bestil billet)
Der vil være mulighed for at købe drikkevarer.
For øvrig praktiske informationer, se venligst BLOXHUBs egen hjemmeside: BLOXHUB
Ret til ændringer forbeholdes.
Parkering
Du har mulighed for at parkere i det fuldautomatiske parkeringsanlæg i BLOX. Du finder mere information om parkeringsanlægget her:
BLOX Parkeringshus, København | ParkeringsInfo.dk
Derudover er BLOX og BLOXHUB i gåafstand fra Hovedbanegården, metrostationerne Rådhuspladsen og Gl. Strand, samt adskillige buslinjer. Der er også god cykelparkering.
BLOXHUB
BLOXHUB er en nordisk innovationshub, der samler fagfolk og virksomheder på tværs af sektorer for at udvikle bæredygtige løsninger til fremtidens byer. Med base i den ikoniske BLOX-bygning i København skaber BLOXHUB et dynamisk miljø for innovation og samarbejde, hvor omkring 350 medlemsvirksomheder og 1.100 professionelle arbejder sammen. I disse særlige rammer kan du komme til koncert med Ella Augusta.