x

Lær at sylte - med GODS

Kom med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor vi sammen udforsker syltekunstens hemmeligheder med sæsonens allerbedste råvarer.

Mad

Dato
6. september 2025

Tidspunkt
kl. 13.15 — kl. 14.30

Adresse
Godsbanen
Karen Wegeners Gade 8
8000 Aarhus C

Book billet fra 6/8

Lær at sylte - med GODS

Kom med til en hyggelig og lærerig workshop, hvor vi sammen udforsker syltekunstens hemmeligheder med sæsonens allerbedste råvarer. I små grupper skal I skære, krydre og eksperimentere med spændende smagskombinationer, når vi omdanner sprøde grøntsager og friske bær til velsmagende, syltede delikatesser.  

Agurkesalat til aftensmaden, syltede beder til frokostbordet – eller måske brombær, rabarber eller gulerødder i nye smagsvarianter? Syltekunsten handler ikke kun om at skabe lækre smage, men også om at forlænge råvarernes levetid og bidrage til bæredygtighed ved at mindske madspild og behovet for importerede varer.  

Vi har glas og kold syltelage klar til jer, og I får selvfølgelig jeres egne kreationer med hjem. Så grib forklædet og tag del i sylteeventyret – måske opdager du en helt ny passion for hjemmelavet syltning? 

Lokalt program

Lørdag den 6. september  

Kl. 11.00 – 11.45: Litterær Forfest på Godsbanen med oplæsninger, boller og kaffe (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 12.00 – 13.15: Samtale: Farvel til fællesskabet? Med Andreas Gyllin Æbelø og Haider Ansari (Bestil billet)
Kl. 13.15 – 14.30: Mad: Lær at sylte med GODS (Bestil billet)
Kl. 14.15 – 14.50: Litterær fællessang (Bestil billet – Godsbanen)
Kl. 15.00 – 16.15: Musik: Søn - elektrisk energi og stemnings-rutsjeture (Bestil billet)
Kl. 19.30 – 20.45: Samtale: Hjem, kære hjem – eller hjem, kære fællesskab? Med Anne Glad og Kristine Virén (Bestil billet)

Det vil være muligt at købe mad og drikke under hele festivalen. 

Alle arrangementer på Godsbanen er gratis. 

Bemærk, at lokale arrangementer kan kræve særskilt tilmelding. For øvrig information om de lokale arrangementer, se venligst Godsbanens egen hjemmeside: Godsbanen

Parkering 

Parkering findes på siden af bygningen langs hallerne med indkørsel fra Skovgaardsgade. På grund af byggeaktivitet kan antallet af pladser variere. Vi henviser derfor til Scandinavian Center eller Ceresbyen.  

Se et kort over parkeringszonerne (aarhus.dk)  

NB: Rabatordningen for nul-emissionsbiler med 4 timers gratis parkering gælder ikke på Godsbanen. 

Se priser for parkering på skilte, automater og apps. 

Biler med handicapskilt kan parkere gratis overalt. Handicapparkeringspladser må kun benyttes af biler med handicapskilt. 

Godsbanen

Det nedlagte godsbaneterræn i Aarhus er omdannet til et moderne bykvarter, og den gamle godsbanegård har fået nyt liv som knudepunkt for byens uddannelses-, kultur- og fritidsliv. På Godsbanen kan du få indblik i syltningens kunst med kokkene fra GODS.