Enfamiliehusets fader: Sådan boede han selv
Med flere end 300 enfamiliehuse på CV’et er Bertel Udsen en af de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse gennem tiden. Med sine arkitektoniske tanker og sin byggestil var han i 1950’erne og 1960’erne med til at vise helt nye veje for det danske enfamiliehus. Den 29. november åbnes dørene til et sjældent kig indenfor i hans eget hus.
”300 enfamiliehuse har mistet deres far”. Sådan skrev dagbladet Politikens arkitekturanmelder Henrik Sten Møller, da han i 1992 satte sig til tastaturet for at skrive nekrologen over den danske arkitekt Bertel Udsen, som i en alder af 74 år for sidste gang havde lagt blyanten fra sig.
300 enfamiliehuse har mistet deres far
Og karakteristikken kan næppe være mere rammende. Bertel Udsen er blandt de danske arkitekter, der har opført det største antal enfamiliehuse. Landet over kan en lang række familier hver dag glæde sig over, at de med deres hus er en del af Bertel Udsen-fællesskabet og dermed en del af de tanker, som en dansk arkitekt gjorde sig længe før mange andre.
Bertel Udsen var i mange år en enlig svale i arkitekturens landskab. Med sine tanker om åben plan, rummelighed, smidighed og oplevelsesrigdom var han med til at bane nye veje for enfamiliehuse i Danmark, og han skabte med sin arkitektur en ny form for kontakt mellem husenes beboere og mellem inde og ude.
I 2001 købte Realdania arkitekt Bertel Udsens eget hus i Kongens Lyngby for at sikre og bevare dette lille stykke arkitekturhistorie, som både rummer historien om dansk kulturarv, om godt bygningshåndværk og en fremsynet dansk arkitekt med et mesterligt blik for både detalje og helhed. Huset blev i 2003 restaureret af Realdania By & Byg og står i dag med samme planløsning, materialer og farver, som dengang Bertel Udsen boede der.
Over 300 enfamiliehuse i løbet af 30 år
Sammen med en lille kreds af danske arkitekter kom Bertel Udsen til at udgøre en stærk modvægt til den markedsudvikling, som i løbet af 60'ernes eksplosive boligbyggeri overvejende blev overtaget af den industrielt fremstillede bolig, typehuset. I årene efter krigen formåede han gennem en række velformede og velfungerende huse at vise værdien af sammenhængen mellem konstruktioner, materialer og udformning af rum.
Som en af landets mest produktive arkitekter opførte han i løbet af 30 år over 300 enfamiliehuse af samme kvalitet og karakter som sit eget i Kongens Lyngby, der er opført i 1956. I 1962 udvidede han huset med en tegnestuefløj, hvorfra store dele af arkitektens øvrige produktion blev skabt.
Organisk og åben arkitektur
Udsen var en mester i at få mange behov tilgodeset på minimal plads uden at udtrykket kom til at virke kompakt. Både i sit eget hus og i sin øvrige produktion skabte han luft og plads ved at lade det ene rum glide over i det næste og ved bevidst at lade overgange mellem ude og inde flyde sammen. På den måde formåede han at skabe en organisk, åben og fleksibel arkitektur med godt lysindfald og kontakt til naturen.
Som flere af tidens øvrige danske arkitekter var Bertel Udsen optaget af at skabe en arkitektur med stoflige og rustikke virkninger, og i sit eget hus anvendte han bl.a. materialer som synlige gule teglsten og træværk - både i mure, pejs og køkken og gennem husets disponering.
Stregtegning af huset på Bjælkevangen 15
Udført af Bertel Udsen og hans kone Gunvor Udsen
Med pejsen som det store centrale element er huset i princippet disponeret som ét stort åbent rum med rummelige og smidige opholds-, spise- og køkkenfunktioner. Gennem glaspartier, skydedøre og ubrudte vægforløb, der fortsætter udendørs, er der kontakt til og sammenhæng med terrasser og have, og via åbningerne falder der samtidig indirekte eller direkte lys ind på husets overflader af mur- og træværk, kokostæpper og inventar, så husets unikke stoflighed bliver helt tydelig.
Amerikansk inspiration
En af Bertel Udsens store inspirationskilder var den amerikanske arkitekt Frank Lloyd Wright, der blev verdenskendt for sine 'Prairie House'-ideer med store tage, forskudte planer og muret pejs. Og til trods for, at Udsen aldrig havde set Wrights huse i virkeligheden, lykkedes det ham gennem tidsskrifter og bøger af aflokke disse huse en væsentlig del af deres hemmelighed.
I hans tegnestue lå store bøger med smukke Frank Lloyd Wright-tegninger, som Bertel Udsen ofte hentede inspiration og ideer fra og som han - ikke mindst i sit eget private hus - omsatte på fornemste vis: Det nære samspil med naturen, det åbne rumforløb, den indbyggede pejs, der virkede som husets hjerte, og de usminkede, rå materialer. Bertel Udsens huse var uprætentiøse, gennemarbejdede og i høj kvalitet og med enkle og gedigne materialer, ofte anvendt på nye måder.
Oplev det hele ved selvsyn, når Realdania By & Byg åbner dørene til hans eget hus, opført i 1956.
Huset er i dag ejet af Realdania By & Byg og lejet ud til privat beboelse.
