Fra Vinterpaladset i Skt. Petersborg til Oluf Bagers Plads i Odense

Nyhed

7. december 2017

Der bygges med ler som grundmateriale, og der anvendes vinduer, som er inspireret af de 250 år gamle vinduer i det russiske Vinterpalads. ”At forene nyt og gammelt” er lige nu opgaven i centrum af Odense, hvor Realdania By & Byg er i gang med at opføre to nye bygninger og skabe en helt ny plads: Oluf Bagers Plads.

Lige nu er det mest gravemaskiner, kraner, bulldozere og et mylder af håndværkere, som fylder i gadebilledet. Men i løbet af 2018 falder det hele på plads. Odenseanerne får en ny plads og to nye bygninger i centrum af byen. Begge dele er skabt ud fra ambitionen om at forene nyt og gammelt.  

"– Oluf Bagers Plads er en vigtig brik i den store byomdannelse, som lige nu er i gang i Odense. Både pladsen og bygningerne skal bygge bro mellem Odenses historiske bykerne og byens nye bydel, som anlægges dér, hvor den tidligere firesporede vej, Thomas B. Thriges Gade, engang gennemskar bymidten."

Frants Frandsen

Realdania By & Byg

– Oluf Bagers Plads er en vigtig brik i den store byomdannelse, som lige nu er i gang i Odense. Både pladsen og bygningerne skal bygge bro mellem Odenses historiske bykerne og byens nye bydel, som anlægges dér, hvor den tidligere firesporede vej, Thomas B. Thriges Gade, engang gennemskar bymidten, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen, som står i spidsen for udviklingen af pladsen og de nye bygninger.

Ler fra inderst til yderst

Ønsket om at forene nyt og gammelt er i de to nye bygninger løst ved at forene moderne komponenter med traditionelle materialer og klassiske håndværksmetoder. Det gælder for eksempel brugen af ler fra inderst til yderst i de to bygninger. Yderst en skalmur i brændt tegl; inderst bagvægge i store teglblokke og med lerpudsede indervægge.

- Når vi har valgt at bruge ler som eneste materiale i murkonstruktionen i de to bygninger, skyldes det først og fremmest, at ler er et klassisk og velafprøvet materiale, der matcher det historiske bymiljø. Samtidig har ler - i den rette forarbejdning og anvendelse - en række fremragende egenskaber i forhold til holdbarhed, indeklima, genbrugsværdi og isoleringsevne, siger Frants Frandsen.

Gode termiske egenskaber

Bygningernes indervægge bliver skabt af pore-teglblokke, dvs. brændte teglsten med luftfyldte hulrum. Poreblokken fungerer i sig selv som isolering og har desuden den egenskab, at den er i stand til at akkumulere og afgive varme, hvorfor der således heller ikke er behov for en traditionel dampspærre i konstruktionen.

Desuden kan blokken optage og afgive fugt, så de gode termiske egenskaber samlet set bevirker, at der kan skabes et godt og stabilt indeklima i bygningerne.

- Den homogene materialeopbygning af væggen øger desuden holdbarheden i konstruktionen, da ler arbejder ensartet under påvirkning af temperatur. På den måde undgår vi vedligeholdsarbejder forårsaget af almindeligt forekommende skader som fx revnedannelser, som ofte ses ved sammensætning af forskellige materialer, understreger Frants Frandsen.

Den rette nuance på facaden

For at fuldende billedet af et homogent materialevalg er det tanken, at der også på bygningernes inderside bliver anvendt ler med puds af lermørtel, mens de ydre vægge bliver beklædt med facadesten i en farvenuance, som er afstemt med de omkringliggende historiske huses facader.

- Den udvendige skalmur er med en facadesten, som indføjer sig i det historiske byggeri. Vi har afprøvet flere forskellige farver på facadestenen og også forskellige farver på fugen mellem stenen. Kunsten er at finde en sten i den helt rigtige changerende, rød-gullige nuance, som kan spille sammen med facaderne på de historiske nabohuse. Men det er nu lykkedes, siger Frants Frandsen, som tillige har valgt, at de nye huses facader udføres med mønstermuring, så facaderne i arkitektur og materiale lægger sig godt til rette i de omkringliggende historiske ejendomme, ligesom de nye bygninger også får klassiske saddeltage og rundbuevinduer i stueetagerne.

Fra Vinterpaladset i Skt. Petersborg til Oluf Bagers Plads i Odense

Også når det gælder vinduerne, forbindes nyt og gammelt. Her er nemlig valgt et såkaldt ventilationsvindue, også kaldet russervinduet, hvis historie går 250 år tilbage. Vinduet blev opfundet i midten af 1700-tallet til Vinterpaladset i Skt. Petersborg.

- Et russervindue er ikke bare ét vindue, men to vinduer, som er bygget sammen i én enhed. Det smarte ved at sætte to vinduer sammen er ikke kun den forbedrede isoleringsevne og dæmpning af lyd. Den største fordel ligger i vinduets ventilationsprincip, der hviler på skorstenseffekten, siger Frants Frandsen.

Det yderste af de to vinduer er forsynet med en åbning forneden, mens det inderste har en åbning foroven. Frisk luft suges ind gennem åbningerne i vinduerne, og i mellemrummet mellem de to vinduer forvarmes den udefrakommende luft, hvorefter den friske luft kommer ind i boligen. Den moderne udgave af ventilationsvinduet hviler på det oprindelige princip, men er forbedret med mere avancerede ventilsystemer, som samtidig filtrerer skadelige partikler fra, så de ikke kommer ind i boligen.

- Sammen med teglvæggens gode termiske egenskaber og fraværet af giftige stoffer i byggematerialerne er ventilationsvinduet med til at sikre et godt og sundt indeklima i de nye bygninger, understreger Frants Frandsen, som glæder sig til at indvie både pladsen og bygningerne i foråret 2019.

{{ title }}

{{ description }}