Farvearkæologen har gravet i fortiden, men Arne Jacobsens villa er stadig hvid

Nogle arkæologer graver i jorden for at blive klogere på, hvordan vores forfædre levede. Andre søger under vand efter levn, der kan vise menneskets forhold til havet gennem tiden, og atter andre søger på slagmarker efter fragmenter, der kan tegne et billede af krigshistoriske begivenheder.

Og så er der de arkæologer, der graver i bygninger. Det er farvearkæologerne, som søger oplysninger om en bygnings forskellige farver og dekorationer gennem tiden, og som ofte efterlader sig synlige spor af deres fund, så nutidens besøgende kan se, hvordan farverne i en bygning har ændret sig gennem tiden. Eller ikke har ændret sig. Nogle gange afslører farvearkæologernes arbejde nemlig, at farveholdningen gennem tiden overhovedet ikke har forandret sig.

Varieret tema over farven hvid

Det sidste er tilfældet i arkitekt Arne Jacobsens hus på Gotfred Rodes Vej 2 i Charlottenlund, hvor den verdensberømte arkitekt boede med sin familie fra 1929 til 1943. Her har en farvearkæolog for nyligt været på besøg, og efter flere dages pillearbejde i vægge, murværk, træværk og jern er der nu afsat flere synlige spor af arkæologens gravearbejde, nemlig de såkaldte ”farvetrapper”. Men ikke nogen særligt farvestrålende trapper, men derimod et varieret tema over farven hvid: flødefarvet, sandfarvet, elfenbensfarvet, æggeskalsfarvet osv.

”Kedeligt”, ville nogen måske sige. ”Klassisk”, ville andre sige. Hos Realdania By & Byg, der siden 2006 har ejet den kridhvide villa, som Arne Jacobsen tegnede og opførte til sig selv og familien i 1929, indgår resultatet af den farvearkæologiske undersøgelse nu som en del af den baggrundsviden, som løbende indsamles om huset. Og med den nyfundne viden forbliver huset naturligvis hvidt. 

- Farver og farveholdninger er en integreret del af en bygnings udtryk, både på det tidspunkt, hvor bygningen opføres, og senere, når skiftende ejere og modeluner dikterer nye farver. Gennem de farvearkæologiske undersøgelser får vi grundigt kendskab til bygningens farver og dekorationer, og vi kan afgøre, hvad der er originalt, og hvad der er kommet til senere. Dén viden er guld værd, når vi skal træffe farvevalg i forbindelse med et restaureringsprojekt, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Per Troelsen, som stod i spidsen for den restaurering, der blev iværksat, dengang huset blev købt.

Knive, vatpinde og særlige kemikalier

Selve farveafdækningen i Arne Jacobsens villa er udført af restaureringstekniker Søren Møller, som med mere end 30 års erfaring i bogstaveligste forstand har gravet sig ind i hundredvis af bygninger.

- Undersøgelsen i Arne Jacobsen-villaen viste, at der på de pudsede vægge i begge etager var forbavsende få lag maling. Heller ikke i husets trapperum sprang farverne i øjnene. Selvom farveafdækningen viste, at trappen har været malet hele syv gange, så er det hver gang sket med en tonet hvid oliemaling, forklarer Søren Møller, hvis vigtigste værktøjer, når der graves efter fortidens farver, er små knive, vatpinde og særlige kemikalier, som skånsomt kan opløse de enkelte farvelag. 

Kun i dagligstuen blev der fundet en lille smule farve på de pudsede vægge.

- Det ældste lag fra dengang huset blev bygget, viste sig at være en ganske lys okkerfarve, som også harmonerer fint med den vægfarve, som kan ses på et af Arne Jacobsens egne fotografier fra 1930. Efter okkerfarven er der blevet malet med en lys blågrøn farve. Begge farver var malet med mat oliemaling, siger Søren Møller.

Den erfarne restaureringstekniker lægger ikke skjul på, at han havde håbet at støde på lidt flere farver – ikke mindst fordi han for år tilbage deltog i en farvearkæologisk undersøgelse af 20 enfamiliehuse, bygget i 1930’erne. Her viste det sig, at der under lagene af hvid maling i 15 af de 20 boliger gemte sig overraskende kulørte farvelag både inde og ude. 

Ikke så farveløs og firkantet

Men ikke hos Arne Jacobsen – i hvert fald ikke på Gotfred Rodes Vej. Sidenhen kom der mange flere farver på paletten hos Arne Jacobsen, ikke mindst på de tapeter og tekstiler, som han designede, og de akvareller, han malede.

Men med sit hvide farvevalg både ude og inde bekræfter Charlottenlund-villaen den udbredte forestilling om, at funktionalismen var ganske farveløs og firkantet. Men det er en sandhed med modifikationer, sådan som Søren Møller også opdagede det, da han fik lov at komme indenfor og grave i fortidens farver i en række villaer fra 1930’erne.