Arne Jacobsens botaniske laboratorium
Arne Jacobsen var en passioneret botaniker, og haveanlægget til hans hus på Strandvejen i Klampenborg var hans botaniske laboratorium. Her arbejdede han med at forenkle og oversætte sine detaljerede havestudier, som han ofte gengav i akvareltegninger, til et moderne formsprog i sin arkitektur, møbler, tapeter og tekstiler.
Arne Jacobsen (1902-1971) nærede en livslang interesse for botanik. Han var en passioneret havedyrker og sagde flere gange: ”Hvis jeg får et nyt liv, vil jeg være gartner”. Han anlagde da også flere haver i sit liv, heriblandt haverne til sine egne tre huse, som i dag ejes af Realdania By & Byg.
Haveanlægget til hans hus på Strandvejen i Klampenborg, hvor Jacobsen boede fra 1951 og frem til sin død, er det mest kendte. Det lille fredede haveanlæg adskiller sig markant fra arkitektens øvrige og regnes som et af hans mesterværker inden for havearkitektur.
Hvor Jacobsen typisk laver meget enkle haveanlæg omkring sine enfamilieshuse med en plæne, enkelte træer og kun få vækster at passe for ejeren, er hans egen have på Strandvejen en tæt pakket eksotisk oase. Anlæggets blot 300 m2 er sirligt anlagt af Jacobsen selv og indeholder et væld af planter – oprindeligt over 300 - sammensat med stor botanisk indsigt og kunstnerisk overblik.
Det var i høj grad legen med kontraster mellem forskellige bladformer, løvfarver og konturer, som interesserede Jacobsen. Haven på Strandvejen blev Jacobsens botaniske laboratorium, og han syntes at arbejde med planterne som med farverne i de talrige akvareller, som han primært skabte i 1950’erne.
Faktisk drømte Jacobsen som barn om at blive maler, men faderen fik det modereret til arkitekt - det virkede lidt mere økonomisk sikkert og solidt. Det kan man jo kun takke faderen for - ellers var Danmark gået glip af meget.
Ikke at Arne Jacobsens akvareller var nogen dårlig beskæftigelse. Tværtimod. Jacobsens detaljerede havestudier blev en væsentlig inspirationskilde. ”For Jacobsen var akvarellen en iagttagelse af virkeligheden og det første bud på en idé. Akvarellen blev den arbejdsmetode, der fastholdt Jacobsens dybe engagement i dagligdagen og hans drøm om en ny, moderne verden,” som Poul Erik Tøjner skriver i bogen 'Atlas - Arne Jacobsens akvareller' (2002).
I ét af havens solrige rum havde Jacobsen indrettet en fast arbejdsplads til sig selv, og her sad han ofte og tegnede og arbejdede med at forenkle og oversætte naturiagttagelser til et moderne formsprog i sin arkitektur og i sine møbler og industrielle designprodukter. Haven på Strandvejen 413 kom på den måde til at spille en dobbeltrolle for Jacobsen. Den er både resultatet af Jacobsens eget arbejde og inspirationskilde for hans virke.
![]()
I disse år designer han også de ikoniske svungne møbler, som han navngiver Myren, Ægget, Svanen og Mågen. Navnene og møblernes bløde, naturlige former faldt helt i tråd med en af tidens nye strømninger: ’organisk modernisme’, som erstattede den tidlige modernismes retlinede, kantede former med kurvede former, der både havde sammenhæng med planters og menneskekroppens former.
Myren er et godt eksempel, fordi selve skallens omrids af to runde former, som mødes i en indsnævrende overgang mellem sæde og ryg, har lighed med myrens krop. Og i Jacobsens organiske design omsættes disse former til en komfortabel stol med en let fjedrende ryg.
Haveanlægget til hans hus på Strandvejen i Klampenborg, hvor Jacobsen boede fra 1951 og frem til sin død, er det mest kendte. Det lille fredede haveanlæg adskiller sig markant fra arkitektens øvrige og regnes som et af hans mesterværker inden for havearkitektur.
Det kunne ske, at han om sommeren sagde til sine medarbejdere: ”Nu ser I mig ikke mere i eftermiddag” – og så gik han ud i haven og malede akvareller.
Hvor Jacobsen typisk laver meget enkle haveanlæg omkring sine enfamilieshuse med en plæne, enkelte træer og kun få vækster at passe for ejeren, er hans egen have på Strandvejen en tæt pakket eksotisk oase. Anlæggets blot 300 m2 er sirligt anlagt af Jacobsen selv og indeholder et væld af planter – oprindeligt over 300 - sammensat med stor botanisk indsigt og kunstnerisk overblik.
Haveplanen for Arne Jacobsens hus på Strandvejen. Haven er sirligt anlagt af Jacobsen selv og indeholder et væld af planter – oprindeligt over 300. Foto: Realdania By & Byg
Forkærlighed for grøn
Det skrå haveareal er stramt anlagt i forskellige små haverum, som primært er sammensat af grønne vækster, bl.a. bregner og bambus forekommer hyppigt og i talrige varianter i haven. Jacobsen var ikke så meget for stærke farver. Han mente, de var et ’slag i øjet’. ”Jeg har altid holdt mest af grønne planter, som blomstrer, men hvor blomstringen ikke er det vigtigste,” sagde han. Derfor er der kun få blomster i anlægget.Det var i høj grad legen med kontraster mellem forskellige bladformer, løvfarver og konturer, som interesserede Jacobsen. Haven på Strandvejen blev Jacobsens botaniske laboratorium, og han syntes at arbejde med planterne som med farverne i de talrige akvareller, som han primært skabte i 1950’erne.
Arne Jacobsen var rigtig glad for at male akvareller. Her ses en af hans akvareller af Munkegårdsskolen (1948-1957) malet i fugleperspektiv, der viser gårdhaverne ud for de enkelte klasser. Foto: Kunstbib.dk
Drømte om at blive maler
Arne Jacobsen var rigtig glad for at male akvareller. Det kunne ske, at han om sommeren sagde til sine medarbejdere: ”Nu ser I mig ikke mere i eftermiddag” – og så gik han ud i haven og malede akvareller.Faktisk drømte Jacobsen som barn om at blive maler, men faderen fik det modereret til arkitekt - det virkede lidt mere økonomisk sikkert og solidt. Det kan man jo kun takke faderen for - ellers var Danmark gået glip af meget.
Ikke at Arne Jacobsens akvareller var nogen dårlig beskæftigelse. Tværtimod. Jacobsens detaljerede havestudier blev en væsentlig inspirationskilde. ”For Jacobsen var akvarellen en iagttagelse af virkeligheden og det første bud på en idé. Akvarellen blev den arbejdsmetode, der fastholdt Jacobsens dybe engagement i dagligdagen og hans drøm om en ny, moderne verden,” som Poul Erik Tøjner skriver i bogen 'Atlas - Arne Jacobsens akvareller' (2002).
I ét af havens solrige rum havde Jacobsen indrettet en fast arbejdsplads til sig selv, og her sad han ofte og tegnede og arbejdede med at forenkle og oversætte naturiagttagelser til et moderne formsprog i sin arkitektur og i sine møbler og industrielle designprodukter. Haven på Strandvejen 413 kom på den måde til at spille en dobbeltrolle for Jacobsen. Den er både resultatet af Jacobsens eget arbejde og inspirationskilde for hans virke.
Organisk design
Arne Jacobsen designede mange tapeter og tekstiler baseret på hans tegninger og malerier af planter. Hans anden kone, Jonna, var stoftrykker og tekstilkunstner, og i tiden i Stockholm under krigen ernærede parret sig bl.a. ved at designe tapeter og møbel- eller gardinstoffer. Her var planter, der breder sig over hele fladen i naturlige former og forløb, frodigt og friskt, et yndet og hyppigt motiv.Arne Jacobsen designede mange tapeter og tekstiler baseret på hans tegninger og malerier af planter. Her ses et forlæg til et tapet prydet af en blomstereng med hvide klokkeblomster og rosa løjtnantshjerter. Foto: Kunstbib.dk
I disse år designer han også de ikoniske svungne møbler, som han navngiver Myren, Ægget, Svanen og Mågen. Navnene og møblernes bløde, naturlige former faldt helt i tråd med en af tidens nye strømninger: ’organisk modernisme’, som erstattede den tidlige modernismes retlinede, kantede former med kurvede former, der både havde sammenhæng med planters og menneskekroppens former.
Myren er et godt eksempel, fordi selve skallens omrids af to runde former, som mødes i en indsnævrende overgang mellem sæde og ryg, har lighed med myrens krop. Og i Jacobsens organiske design omsættes disse former til en komfortabel stol med en let fjedrende ryg.
