x

Den sidste brik er lagt på Oluf Bagers Plads i Odense

Nyhed

9. januar 2019

Som et kæmpe puslespil med flere tusinde brikker. For nylig kunne Realdania By & Byg lægge den sidste gule klinke til rette på den nye Oluf Bagers Plads i det centrale Odense og dermed sætte punktum for to års anlægs- og byggearbejde. Den nye plads og to nye bygninger er klar til indvielse i slutningen af marts.

Gennem flere måneder har et hold af brolæggere knoklet med at lægge tusindvis af gule teglklinker til rette på en lille plads midt i Odense. Midt i december blev den sidste klinke lagt, og resultatet er nu en smuk og helstøbt mønsterlagt belægning og samtidig et stærkt historisk fundament for odenseanernes nye Oluf Bagers Plads. De gule teglklinker er en videreførelse af de klassiske, såkaldte Odense-klinker, som ses overalt i eventyrdigterens fødeby. Nogle steder i de gamle belægninger er byens klinker op mod hundrede år gamle, brændt i kulovn i Hasle på Bornholm; andre steder er de af nyere dato og fabrikat. Men uanset alder er Odense-klinkerne kendetegnet ved changerende gule, orange og sortbrune farver – også dem på Oluf Bagers Plads. 

Et stort puslespil

Brolæggerne har haft travlt med at "lægge puslespil" med de gule teglklinker, som bruges overalt i Odense. Ud over den gule teglklinke, er der i rundbuerne på pladsen brugt en særlig TBT-klinke, som også er brugt på gulvet i stueetagen i de to nye bygninger. På denne måde smelte ude og inde sammen.

 

Så selvom både pladsen og to omkransende bygninger er helt nye, er historien til stede. Og netop dette ’at forene nyt og gammelt’ har været ambitionen for Realdania By & Byg, som for to år siden gik i gang med at udvikle den nye Oluf Bagers Plads og de to nye bygninger, der udgør en del af pladsen. 

– Oluf Bagers Plads er en vigtig brik i den store byomdannelse, som lige nu er i gang i Odense, og som i høj grad berører den historiske bykerne. Både pladsen og bygningerne er tænkt og tegnet, så de kan være med til at bygge bro mellem nyt og gammelt og være med til at genskabe de slægtsbånd mellem byens historiske kvarterer, som blev skåret over, da den firesporede Thomas B. Thriges Gade blev anlagt i 1960’erne, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen, som har stået i spidsen for udviklingen af pladsen og de nye bygninger.

Kom med på rundvisning

Kom på rundvisning på pladsen og i de to nye bygninger med Realdania By & Byg Klubben:

Klubrundvisning den 13. marts i selskab med projektleder og arkitekt Frants Frandsen. 

Erhvervsarrangement den 7. marts for fagfolkMette Tony fra Praksis Arkitekter og Frants Frandsen fortæller om projektet fra idé til realitet.

- Tæt på den nye plads susede førhen 30.000 biler forbi hver dag på Thomas B. Thriges Gade. Nu er der skabt et roligt og indbydende lille torv, som lægger sig fint til rette midt imellem den 500 år gamle Oluf Bagers Mødrene Gård og områdets nyopførte bygninger, siger Frants Frandsen om den nye plads, der er opkaldt efter en af byens hedengangne storkøbmænd, som i 1500-tallet byggede sin købmandsgård i netop dette område.

Moderne komponenter og traditionelle materialer 

Foreningen af nyt og gammelt ses ikke blot i pladsens belægning, men også i de to nye bygninger, hvor moderne komponenter er kombineret med traditionelle materialer og klassiske håndværksmetoder. Det gælder for eksempel brugen af ler fra inderst til yderst i de to bygninger. Yderst en skalmur i brændt tegl; inderst bagvægge i store teglblokke og med lerpudsede indervægge.

- Når vi har valgt at bruge ler som eneste materiale i murkonstruktionen, skyldes det først og fremmest, at ler er et klassisk og velafprøvet materiale, der matcher det historiske bymiljø. Samtidig har ler - i den rette forarbejdning og anvendelse - en række fremragende egenskaber i forhold til holdbarhed, indeklima, genbrugsværdi og isoleringsevne, siger Frants Frandsen.

For at fuldende billedet af et homogent materialevalg er også bygningernes inderside pudset med en mørtel af ler og en afsluttende lermaling, mens væggene udadtil er beklædt med facadesten i en farve-nuance og en smuk mønstermuring, som er nøje afstemt med de omkringliggende huses historiske facader. 

- Den udvendige mur er beklædt med en facadesten, som indføjer sig i det historiske byggeri. Vi har afprøvet flere forskellige farver på facadestenen og også forskellige farver på fugen mellem stenen. Kun-sten er at finde en sten i den helt rigtige changerende, rødgullige nuance, som i farve og overfladestruktur kan spille sammen med facaderne på de historiske nabohuse. Men det er lykkedes, siger Frants Frandsen. 

For yderligere at understrege samhørigheden med de omkringliggende historiske ejendomme er de to nye bygninger desuden opført med klassiske saddeltage og renæssanceinspirerede rundbuevinduer i stueetagerne.

Fra Vinterpaladset til Oluf Bagers Plads 

Også når det gælder de øvrige vinduer, som er brugt på de to ejendomme, kan der trækkes historiske tråde tilbage i tiden – og ud i verden. Her er nemlig valgt et såkaldt ventilationsvindue, også kaldet Russervinduet, hvis historie går 250 år tilbage. Vinduet blev opfundet af den italienske arkitekt, Francesco Bartolomeo Rastrelli i midten af 1700-tallet til Vinterpaladset i Skt. Petersborg.

- Et russervindue er ikke bare ét vindue, men et dobbeltvindue med 2 glaslag, som er bygget sammen i én enhed. Det smarte ved konstruktionen er ikke kun dobbeltvinduets forbedrede isoleringsevne og dæmpning af lyd. Den største fordel ligger i vinduets ventilationsprincip, der hviler på frisklufttilgang via skorstenseffekten, siger Frants Frandsen.

Det yderste ramme i dobbeltvinduet er forsynet med en åbning forneden, mens det inderste har en åbning foroven. Frisk luft suges automatisk ind gennem nederste åbning i vinduerne, og i mellemrummet mellem de to glaslag forvarmes den udefrakommende luft, hvorefter den friske, tempererede luft lukkes ind i boligen. Omvendt om sommeren hvor en bypass ventil automatisk styrer, at der ledes frisk udeluft direkte ind i boligen, mens luftstrømmen op mellem ruderne ledes automatisk ud i naturen. Denne styring af luftstrømmen køler ruderne og giver Ventilationsvinduet en markant selvkølende funktion. Den moderne udgave af ventilationsvinduet hviler på det oprindelige princip, men er forbedret med mere avancerede ventilsystemer, som samtidig filtrerer skadelige partikler fra, så de ikke kommer ind i boligen. 

- Sammen med teglvæggens gode termiske egenskaber og byggematerialernes bæredygtighed er ventilationsvinduet med til at sikre et godt og sundt indeklima i de nye bygninger, understreger Frants Frandsen, som glæder sig til at indvie både pladsen og bygningerne i marts.

Kom til Åbent Hus på Oluf Bagers Plads fredag den 22. marts kl. 14.00-17.00

{{ title }}

{{ description }}