Arne Jacobsen: ”Synes De, det er pænt?”
”Synes De, det er pænt?” Så direkte spurgte Arne Jacobsen ofte, når folk tog hans arkitektur og design i øjesyn. Nu tilbyder Realdania By & Byg Klubben en unik mulighed for selv at filosofere over spørgsmålet med foredrag om mesterarkitekten ved Kunsthistoriker, Ph.d. ved Kunstakademiets Arkitektskole, Martin Søberg og rundvisning i hans eget hus i Klampenborg, hvor håndværkerne for en stund er rykket ind for at indrettet huset med nyt køkken, nyt badeværelse og nye farver.
Som en af Danmarks førende arkitekter med sin karrieres højdepunkt midt i modernismen eller funktionalismen, som perioden fra 1930’erne til 1960’erne blev navngivet i Danmark, mestrede den verdensberømte danske arkitekt hele paletten – lige fra de store linjer i komplekse byggerier til enkeltheden i knive, gafler og skeer. Men uanset om Jacobsen tegnede store linjer eller finpudsede små detaljer, så filosoferede han sjældent over sit design med lange foredrag. Hans tilgang var langt mere pragmatisk, og uden mange omsvøb gik han direkte til sagen: ”Synes De, det er pænt?”.
For selv om Arne Jacobsen ubetinget var dansk modernist par excellence og hyldede funktionalismens grundlæggende idé om at skrælle det overflødige bort, finde ind til de rene linjer og former og lade bygningen eller møblet tale for sig selv, så betød det alligevel noget for ham, at hans arkitektur og design var smukt.
Forkærlighed for det enkle og ukunstlede
Arne Jacobsen blev født i 1902 i København, og allerede som barn skinnede hans forkærlighed for det enkle og ukunstlede igennem. Som barn gjorde han op med forældrenes pyntede indretning ved at male væggene i sit værelse helt hvide, og faktisk drømte han som barn om at blive maler – en drøm, som faderen dog fik modereret til arkitekt; det virkede lidt mere økonomisk sikkert og solidt.
Det første tydelige eksempel på, at den unge arkitekt var dybt inspireret af den internationale modernisme kom i 1929 ved en stor byggeudstilling i Forum i København. Her præsenterede Arne Jacobsen og arkitektkollegaen Flemming Lassen deres bud på ”Fremtidens hus”, som med sin utraditionelle cylindriske form og de enkle linjer brød fundamentalt med den dengang herskende stil.
Som barn drømte han om at blive maler – en drøm, som faderen dog fik modereret til arkitekt; det virkede lidt mere økonomisk sikkert og solidt.
”Fremtidens hus” blev aldrig bygget, men i de følgende år stod Arne Jacobsen bag en række andre byggerier, som blev den moderne arkitekturs indtog i Danmark. Bellevue Strandbad, boligbyggeriet Bellavista og Bellevue Teatret nord for København var med deres hvide, glatte overflader og brug af beton, stål og glas tidlige eksempler på, at en ny og moderne stil bankede på.
Mesterlig evne til at orkestrere mange materialer
Arne Jacobsens første forsøg med den nye stilretning kom dog allerede i 1929, da han tegnede et hus til sig selv på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund, nord for København. Et hus, der skilte sig markant ud i kvarteret med sine hvidmalede mure og flade tag, som var nogle af funktionalismens kendetegn.
Asymmetriske facader, hjørnevinduer og en hvidmalet ståltrappe fra haven op til tagterrassen var andre typiske funktionalistiske træk, men inde bag den moderne funkisskal gemte sig et yderst traditionelt og reaktionært hjem med en traditionel grundplan, blomsterkummer, konventionelt placeret kamin i grønlandsk marmor osv.
En mere regional modernisme
Under Anden Verdenskrig opholdt Arne Jacobsen sig på grund af sin jødiske herkomst i Sverige sammen med blandt andre Poul Henningsen, og efter sin hjemkomst blev han for alvor modernist. Et af hans første store projekter efter krigen blev rækkehusbebyggelsen Søholm et par kilometer fra huset på Gotfreds Rodes Vej – en bebyggelse, hvor Arne Jacobsen udviklede en mere regional modernisme, der trak på danske bygningstraditioner i højere grad end den internationalt prægede nabobebyggelse, Bellavista.
Med de smukt patinerede grågule sten, der passer til de øvrige materialers afdæmpede karakter, den skrånende tagflade med den grå eternitskifer, vinduerne med de smalle hvide rammer, skorstenene, som giver en kraftfuld profil til husrækkerne, og den dobbelthøje stue har Søholm for længst indskrevet sig i arkitekturhistorien.
Det gælder ikke mindst det yderste af husene, ud mod Strandvejen, som Arne Jacobsen byggede til sig selv og indrettede med et væld at raffinementer og detaljer, naturligvis tegnet og formgivet af ham selv. Her på adressen, Strandvejen 413, boede han til sin død i 1971, og fra tegnestuen i kælderen blev nogle af hans største værker skabt, bl.a. Nationalbanken, SAS Royal Hotel og St. Catherine’s College i Oxford.
