x

- Vi kunne have bygget et plankeværk
men ville hellere skabe sammenhæng

Nyhed

19. marts 2019

På fredag indvier Realdania By & Byg den nye Oluf Bagers Plads i Odenses centrum: Et lille byrum, der er opkaldt efter en af byens hedengangne storkøbmænd og placeret midt imellem byens nye og gamle bydel. Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen fortæller her om tankerne bag Oluf Bagers Plads.

test

”Vi kunne have bygget et plankeværk, men vi ville meget hellere hægte os på projektet, skabe en ny sammenhæng i byens centrum og give et dristigt bud på, hvordan nybyggeri i en historisk bymidte kan se ud i dag.”

Sådan siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen om den nye Oluf Bagers Plads i Odense, der indvies den 22. marts. Oluf Bagers Plads, som består af en lille grøn plads og to nye bygninger, viser nye veje for innovative løsninger i byggeriet med fokus på værdiskabende, miljørigtige og sunde boliger og byrum til gavn for byens beboere og besøgende.

Arkitekt og projektleder Frants Frandsen fortæller her om tankerne bag Oluf Bagers Plads.

Hvorfor tog Realdania By & Byg for godt fire år siden initiativ til Oluf Bagers Plads?

Vi har haft kontor i Oluf Bagers Mødrene Gård – i dét område, hvor Oluf Bagers Plads nu er anlagt - siden vi i 2003 stiftede selskabet Realdania By & Byg. Vi har fra starten været involveret i den store igangværende omdannelse af Odense, som blev sat i værk, da byens firesporede Thomas B. Thriges Gade blev nedlagt og gav plads til udviklingen af en helt ny bydel midt i Odense centrum.

Da vores grund grænser op til det fritlagte område, var det oplagt, at vi overvejede, om og hvordan vi kunne engagere os. Vi kunne have bygget et plankeværk, men vi ville meget hellere hægte os på projektet på en god måde og skabe et bindeled mellem nyt og gammelt. Desuden var det en god mulighed for os til at give et dristigt bud på, hvordan nybyggeri i en historisk bymidte kan se ud i dag. Med andre ord: Hvordan kunne det historiske miljø på den ene side af den nedlagte gade kobles til det historiske kvarter på den anden side og samtidig harmonere med de nye byggerier, som i disse år skyder op. Denne udfordring ønskede vi ikke at løse ved at bygge huse, der skulle ligne noget fra 1700- eller 1800-tallet, men ved at bygge arkitektur, der kunne få det historiske og det moderne til at spille sammen.

Hvad kan Oluf Bagers Plads bidrage med i Odense?

Med Oluf Bagers Plads har vi skabt et grønt bindeled mellem den historiske by og den nye bydel – et bindeled, som forhåbentligt også vil medvirke til at ændre flowet i denne del af byen, så det vil komme forretningslivet til gode. Kvarteret, hvor den nye plads er anlagt, har i lang tid kæmpet med butiksdød, bl.a. fordi byens udefrakommende gæster har valgt en nemmere og hurtigere vej uden om kvarteret, når de skulle ind til bymidten.

Med Oluf Bagers Plads ændres dette flow, fordi der er skabt nye gennemgange og nye måder at færdes igennem byen på – også hjulpet af en ny stor parkeringskælder, der har nedgang lige ved pladsen, og af byens nye letbane, som får stoppested tæt ved. På selve pladsen, i bunden af de to huse, kommer der nye butikker eller caféer, som også er med til at skabe nyt liv i og omkring kvarteret. Den arkitektoniske kvalitet giver området et løft og medvirker forhåbentligt til, at både odenseanere og besøgende i byen har lyst til at opholde sig på pladsen.

Er Oluf Bagers Plads en moderne fortolkning af den historiske by?

Ja, det kan man godt sige, og netop derfor kan det virke som et dristigt projekt at give sig i kast med. I mange år gik arkitekter uden om historiske træk i nybyggeri, af angst for at det ville kamme over og blive en romantisering af fortiden, en kopi af noget eksisterende eller en fantasi om det.

I vores optik er Oluf Bagers Plads et eksempel, som viser, at det kan lade sig gøre at balancere mellem nyt og gammelt og samtidig være sig selv og vedkommende. Vi har fortolket sadeltage, rundbuer, mønstermuring og andre kendetegn fra nabobygningen - den over 400 år gamle Oluf Bagers Gård - og transformeret dem til et nyt arkitektonisk udtryk. Pladsen og de to huse hægter sig på det historiske, er noget nyt i sig selv og møder samtidig den nye arkitektur, der skyder op i den nye bydel.

Hvilke redskaber fra den historiske værktøjskasse har I taget i brug?

Mange! Mest i forhold til materialer og opbygning af klimaskærmen. Min kæphest er den helt særlige ydermur i tegl, som de to huse er opført i. Ydermuren er skabt af teglblokke, der er ekstruderede, hvilket betyder, at de er opbygget af kapillarer af tegl og luftfyldte hulrum. Denne opbygning giver fantastisk god isolering, og der er derfor ikke brugt dampspærre. Muren kan lagre varme om vinteren og kulde om sommeren. Desuden er tegl et diffusionsåbent materiale, som kan optage rumfugt og afgive det igen. Udenpå teglblokkene er der skalmuret i tegl, og indvendigt har vi brugt både lerpuds og lermaling.

Til sammen giver disse materialer en enkel konstruktion, hvor der ikke opstår ødelæggende bevægelser mellem materialerne, fordi der netop kun er tale om én materialetype. Og så er tegl og ler et smukt, historisk materiale, der bidrager positivt til det arkitektoniske udtryk. Det samme gælder vinduesrammerne, som er fremstillet af en trækvalitet, der kan holde i flere hundrede år. Selve vinduet er et såkaldt ventilationsvindue, også kaldet russervinduet, der blev opfundet til Vinterpaladset i Skt. Petersborg i midten af 1700-tallet.

Også i husenes udformning bruger vi historiske greb, for eksempel den høje tagrejsning, der betyder, at regnvandet nemt og hurtigt bliver ledt bort, og et ordentligt udhæng, der beskytter facaden. Alt dette er jo ikke noget, vi har opfundet. Det er principper, der er tilgængelige i den historiske værktøjskasse, og som bygger på viden og erfaringer, der går mange århundreder tilbage og er en vigtig del af vores bygningskultur

***

Oluf Bagers Plads indvies den 22. marts 2019, hvor alle interesserede er velkomne til at opleve pladsen og de to nye bygninger. Efter indvielsen overdrages selve pladsen formelt til Odense Kommune, som fremover skal passe på byens lille nye grønne åndehul.