Arne Jacobsens ikoniske rækkehus genskabes med originale farver

Som ejer af enderækkehuset i Søholm-bebyggelsen, som den danske arkitekt Arne Jacobsen tegnede i 1951, er Realdania By & Byg altid på udkig efter ny viden. 

Det kan være billeder, tegninger, beskrivelser eller fortællinger, som alt sammen er med til at kaste lys over de tanker, som den verdensberømte arkitekt gjorde sig for 70 år siden, da han tegnede rækkehusbebyggelsen i Klampenborg og indrettede enderækkehuset som kombineret bolig og tegnestue til sig selv og sin familie.

Derfor var begejstringen også stor, da der for et halvt år siden under et detektivarbejde på Danmarks Kunstbibliotek pludselig dukkede en gullig tegning op blandt Arne Jacobsens arkivalier. Tegningen havde titlen ”Hus nr. 1, Køkken”. Tegningen var signeret af Arne Jacobsen og forestillede minutiøst og detaljeret, hvordan han oprindeligt havde tænkt sig, at køkkenet i rækkehuset skulle indrettes. 

- Disse tegninger havde vi ikke tidligere set i de 14 år, vi har ejet huset, men de var guld værd for os nu, hvor en udskiftning af køkkenet skulle sættes i gang, siger Realdania By & Bygs arkitekt og projektleder Frants Frandsen.

Om Arne Jacobsen rent faktisk byggede sit køkken 100 procent som på tegningerne - eller om han ændrede mening undervejs - vides ikke med sikkerhed. Men nu bliver der bygget et nyt køkken, som i både indretning og stil tager udgangspunkt i det oprindelige.

Viden fra avisartikel anno 1951

Detektivarbejdet på Kunstbiblioteket blev sat i gang, da Realdania By & Byg i forbindelse med et lejerskifte i rækkehuset og en nødvendig udskiftning af husets udtjente tekniske installationer samtidig gerne ville udskifte det uoriginale køkken, som var blevet sat ind i 1990’erne. Problemet var ”bare”, at ingen vidste, hvilken type køkken der skulle erstatte det uoriginale – indtil tegningen dukkede op.

Nu bliver det nye køkken skabt som et håndbygget snedkerkøkken i fyrretræ, sådan som det oprindelige køkken sandsynligvis også har været. Samtidig males køkkenet i samme lysegrå farve, som husets indvendige træværk oprindeligt havde.

- Indretningen i køkkenets skabe og skuffer bliver selvfølgelig tilpasset nutidige behov, ligesom der bliver gjort plads til en opvaskemaskine. Bordpladen er af Formica, dvs. laminat, ligesom det ser ud på tegningen. Men vi har dog også fundet materiale i arkiverne, som kunne tyde på, at bordpladen oprindeligt blev udført i stål, fortæller Frants Frandsen og fortsætter:

- I en artikel fra Berlingske Tidende fra 1951 står der om køkkenet, at ”dette moderne madlaboratorium for en mindre familie er delvis en staalboks”. Denne beskrivelse kunne tyde på, at der har været en stålbordplade, men det er dog uvist - også selvom det falder fint i tråd med de tegninger, der findes til etape nr. to af Søholm-bebyggelsen, der blev opført kort tid efter første etape. På disse tegninger er der angivet stålbordplader til husenes køkkener. 

Små lommer af original bemaling

Sideløbende med, at der blev gravet i billedarkiver og gamle artikler, blev også et andet ”gravearbejde” sat i gang, nemlig en farvearkæologisk undersøgelse. Igennem et par måneder har en farvearkæolog forsigtigt kradset i vægge og træværk for at finde frem til, hvilke farver det ikoniske rækkehus har haft gennem tiden. Især husets allerførste farver var interessante.

- Til trods for, at alle husets vægge gennem årene har været renoveret og malet rigtigt mange gange, lykkedes det i næsten alle rum at finde små lommer af den originale bemaling. Disse farvespor har hjulpet os til at finde og justere de helt rette farver ind i den nuværende istandsættelse, fortæller Frants Frandsen.

I de fleste rum var der oprindeligt, for 70 år siden, opsat grundpapir, som de fleste steder var malet. Den ældste gennemgående vægfarve var en lys cremefarve, som var malet med kompositionsmaling, dvs. en traditionel malingstype, som malermestrene i sin tid selv fremstillede ved at blande limfarve og linoliemaling. I enkelte rum var der malet med en blågrøn, okkergul eller grå kompositionsfarve, mens den ældste træværksfarve er den samme i hele huset, nemlig en halvblank lysegrå oliemaling.

Jacobsen testede farver 

Men ét er de allerførste farvelag; noget andet er de efterfølgende farver. Her er det interessant at se, hvor mange markante farveskift der har været gennem årene. 

- Man får det indtryk, at Arne Jacobsen ligefrem testede farver i nogle rum, hvor modstående vægge blev malet i kontrastfarver. Selv om der er malet om mange gange, er det samme farver, som går igen: blågrønne, grønblå, turkis og græsgrønne, grå og okkergule farver. Vi fandt ingen lyserøde, røde eller brune nuancer; til gengæld fandt vi gemte, mønstrede tapeter i to af værelserne, fortæller Frants Frandsen.

- Det ene tapet havde et blomstermotiv med små ovaler med blå blomster. Det andet havde et næsten kalligrafisk udtryk med korte, vandrette sølvgrå linjer med penselopsving i enderne. Men selv om Arne Jacobsen tegnede en del tapetmønstre gennem tiden, har vi dog ikke bevis for, at de fundne tapeter er fra Arne Jacobsens hånd, siger Frants Frandsen.

Nu igen gulv af terrazzo

I forbindelse med istandsættelsen af huset på Strandvejen er også det uoriginale badeværelse fra 1990’erne nu fjernet og erstattet af et nyt. Badeværelset har fået terrazzogulv i en sort/hvid nuance, som formentligt er i overensstemmelse med det originale gulv. Samme type gulv ses nemlig også på gæstetoilettet i det første hus, som Arne Jacobsen i 1929 byggede til sig selv og familien, nemlig huset på Gotfred Rodes Vej i Charlottenlund, ikke langt fra rækkehuset på Strandvejen.

- Den viden, vi har fået om Arne Jacobsens første køkkentanker og hans første farvevalg, er guld værd for os. Farver og farveholdninger er en integreret del af en bygnings udtryk, både på det tidspunkt, hvor bygningen opføres, og senere når nye farver afprøves. Alle rum bliver nu farvesat i overensstemmelse med husets første farvelag. Som et kuriosum bibeholder vi også enkelte synlige farvetrapper, dvs. afdækninger fra farvearkæologens arbejde, siger Frants Frandsen, som glæder sig over, at huset skal vises frem for offentligheden, når Realdania By & Byg åbner dørene den 14. og 15. juni.

En fortælling om dansk kulturarv

Når istandsættelsen af huset er færdig, skal det igen lejes ud som familiebolig med tilhørende erhvervslejemål. Realdania By & Byg køber ikke de historiske huse for at sætte livet i stå og omdanne husene til museer, tværtimod. Husene skal bevares ved netop at blive brugt. Derfor restaureres og vedligeholdes husene også, så de kan fungere som en smuk og inspirerende bolig for et moderne dagligliv - under hensyntagen til husenes bærende fredningsværdier.

Når husene er i brug, er de med til at levendegøre og formidle en vigtig del af den danske kulturarv. Bygningerne videregiver både en fortælling om arkitektur, byggeskikke og materialer og en fortælling om det liv, der er blevet levet indenfor og udenfor i haverne.

Ud over flere af de danske arkitekters egne huse indeholder Realdania By & Bygs samling af historiske ejendomme flere end 50 eksempler på unik dansk bygningskultur gennem mere end 500 år.