x

Åbent hus i Virum: Oplev Nordens første funkisvilla

Pressemeddelelse

7. november 2019

Et logisk og velindrettet køkken, godt lysindfald og en fælles stue for hele familien. I dag er disse boligindretninger helt almindelige; for 100 år siden var de meget aparte. I 1924 tegnede den danske arkitekt Edvard Heiberg sin private villa i denne stil, og dermed skabte han den første funkisvilla i Norden. Villaen er i dag ejet af Realdania By & Byg, og den 17. november inviteres alle indenfor.

Nyhedsbillede

Når danske familier i dag bevæger sig rundt i deres køkkener og lægger knive og gafler i bestikskuffen og henter gryder fra grydeskabet, eller når de hygger sig i husets fællesrum, så burde de sende en venlig tanke til den danske arkitekt Edvard Heiberg, som havde sit virke i begyndelsen af 1900-tallet.

Hans navn vækker næppe genklang hos ret mange, men ikke desto mindre var han arkitekten bag Nordens første funkisvilla, opført i 1924 i Virum, nord for København. Og i løbet af sin karriere blev han også arkitekten bag flere af de boligindretninger og løsninger, som vi i dag tager for givet: Et logisk og velindrettet køkken, en sammenhængende opholds- og spisestue, hvor familien kan samles i hverdagen, gode lys- og toiletforhold og inventar skabt med udgangspunkt i funktion frem for form. Indretninger, som i dag er helt almindelige, men som dengang i 1920’erne blev opfattet som aldeles aparte, og som skilte sig markant ud fra tidens borgerlige klunkestil.


Ikke latter, men respekt

Om huset - som arkitekten byggede til sig selv og sin familie - sagde han selv, at det ”er et ganske naturligt, logisk hus; det har hverken tårn eller karnapper eller romantiske (utætte) røde tagsten. Heller ikke indvendige stuk, gesimser og rosetter. Det har ikke små blyindfattede ruder fra Chr. IV’s tid eller empiresøjler og konsoller – derfor synes folk, at det er et højst komisk hus, og det er Lyngbys befolknings søndagsfornøjelse at tage ud og grine af det”.

Udflugtsmålet for det gode grin var en mærkværdig firkantet kasse med store hjørnevinduer i jern, grønne vinduesrammer og grønne nedløbsrør, en gul facade og en skakternet terrasse i rød og grå, og historien fortæller, at også selveste kongen, Christian den Tiende, væmmedes ved dette hus. Når han opholdt sig på Sorgenfri Slot og var på ridetur i området, vendte han demonstrativt hovedet den anden vej, når han passerede villaen på I.H. Mundts Vej. 

I dag bliver der ikke grinet. Snarere tværtimod. De tanker, som arkitekten - der var født i Norge, men uddannet i København - tænkte for næsten 100 år siden, banede vejen for mange af nutidens bekvemme boligløsninger. Og Heiberg var helt fremme i vognen, hvad de nye strømninger i arkitekturen angik; han besøgte og korresponderede med den franske arkitekt Le Corbusier og den tyske arkitekt Hannes Meyer, og som den eneste dansker var Heiberg ansat som Meister ved den tyske Bauhausskole – en af 1900-tallets mest revolutionerende kunstskoler. 

Og netop denne fremsynethed og banebrydende tilgang til arkitekturen gjorde, at Realdania By & Byg for 13 år siden købte huset og gennemførte en omfattende restaurering. I dag indgår huset i selskabets samling af mere end 50 historiske huse, herunder 14 af danske arkitekters egne huse, som hver for sig og tilsammen fortæller om udviklingen af den danske familiebolig gennem tiden.

Læs mere om Edvard Heibergs eget hus

Farverne var ikke for sjov

I dag er træer og planter vokset til, og villaen ligger mere skjult end for 95 år siden, men med sin gule facade og irgrønne detaljer skiller den sig stadig ud fra vejens mere traditionelle familiehuse.

Og de særegne farver var ikke for sjov. De var en integreret del af den helhedsoplevelse, som Heiberg ønskede med sit hus. Et hus, hvor rum, form, lys, funktion og ikke mindst farverne var nøje gennemtænkt. Ifølge Heiberg skulle arkitekturens form først og fremmest understøtte funktionaliteten; til gengæld skulle æstetikken og skønheden findes i farverne.

Heibergs ambition var at skabe et hus, der var logisk og funktionelt, renset for ornamenter og overflødig pynt. ”En lydløs maskine til at bo i, som ikke knirker nogen steder”, sagde han selv. Huset skulle gøre beboernes dagligdag nem og praktisk, og derfor blev køkkenet logisk indrettet efter en nøje analyse af antallet af skridt og bevægelsesmønstre mellem de forskellige gøremål i køkkenet, og alle redskaber, madvarer, konserves mv. fik deres nøjagtigt afmålte plads i faste skabe og skuffer.

I alle værelser blev der bygget skabe og reoler, som var nøje afpasset efter det indhold, de skulle have: bøger, papirer, porcelæn, sko, hatte, flipper osv. Der blev indbygget strygebræt, skakt til snavsetøj fra soveværelse til vaskekælder og to serveringslemme fra køkkenet til spisepladsen.

Læs mere om Arkitekternes egne huse

Fælles samlingssted for familien

Funktionen lå helt tydeligt Heiberg på sinde, men også lysindfaldet og rummenes placering i forhold til hinanden spillede en vigtig rolle. Stuen med fire meter til loftet og et stort ateliervindue ud til haven er således husets eneste stue, og i dag rynker de færreste på næsen over et sådant alrum; et fælles samlingssted for familien, men i 1924 var denne type fællesrum ganske uhørt.

Heiberg sagde selv om huset, at det ”er bygget for et ungt ægtepar, uden generende borgerlige fordomme i retning af spisestue, salon og herreværelse. Med små krav til udstyrelse men desto større krav til bekvemmelighed, hvorfor der er ofret meget på badeværelse, WC’er, centralvarme o.l. og frem for alt med meget store krav til lys”. Helt løbe fra den nyklassicistiske skoling, Heiberg havde modtaget på akademiet, kunne han nu ikke. Huset er tegnet over en symmetriakse, som også kan opleves i facaden mod haven. 

Den kommunistiske Heiberg var på alle måde nytænkende og banebrydende - ikke kun i sin arkitektur og formgivning, men i hele sit virke - også som skribent på bl.a. tidsskriftet Kritisk Revy, som han udgav sammen med PH. Et stærkt socialt og politisk engagement kombineret med internationale kontakter gjorde Edvard Heiberg til en central skikkelse i dansk arkitektur og planlægning i første halvdel af det 20. århundrede – og en central formgiver af nogle af de boligindretninger, som vi i dag, næsten 100 år senere, bare tager for givet.

Læs mere om Realdania By & Byg