Nu drejer hatten igen på Dyrehave Mølle i Nyborg

Møllebygger Morten Anker Petersen, der er ejer af firmaet ’Møllebygger Petersen’, lagde i starten af februar vejen forbi den 150 år gamle mølle i Nyborg, Dyrehave Mølle, som Realdania By & Byg købte i efteråret 2018 og nu er i gang med at restaurere.

Og for en møllebygger med mange års erfaring, starter en sådan restaurering oppefra og ned. Målet var i første omgang møllens hat, som i mange år har siddet stille, fordi møllen har stået uvirksom hen. Men som første led i restaureringen af mølleriet skulle hatten nu vristes fri af sit leje, så den igen kunne dreje om sig selv – eller krøje, som det korrekt hedder på møllersprog. Hatten står på møllens krop med nogle ’sko’ af støbejern. Disse var med tiden rustet så meget fast, at hatten ikke kunne krøje. At få løsnet hatten og fjernet rust var altså første skridt på vejen mod at få hele mølleriet til igen at dreje. Til det arbejde skulle møllebyggeren have gang i små donkrafte. Herefter skulle den smøres.  

En sindrig maskine

Selve møllehatten er skabt således, at den kan dreje rundt om sin egen akse, og derved kan vingerne komme op mod vinden. Hatten på Dyrehave Mølle er selvkrøjende, det vil sige, at den drejer med hjælp fra en lille vindrose.
En vindrose er en mangebladet propel, som sidder på møllehatten modsat og tværstillet de store vinger. Vindrosen hjælper møllen med at krøje eller dreje op mod vinden, og det sparer møllersvendene for meget hårdt arbejde med at trække vingerne op i vinden med håndkraft. Vindrosen blev opfundet i midten af 1700-tallet. 

Vindmøller ses i Danmark i form af Stubmøller fra midten af 1200-tallet. Stubmøllen er en vindmølle, som står på en fod, hvor hele huset, som vingerne sidder fast på, drejer. Stubmøller er derfor heller ikke så høje. 

I starten af 1600-tallet kom de første hollandske møller til Danmark. Til forskel fra stubmøllen er de hollandske møller konstrueret, så selve møllens krop står fast på jorden, og kun hatten, som vingerne sidder fast på, kan dreje. 
Dyrehave Mølle er udstyret med et galleri – det vil sige en terrasse rundt om møllens krop i 2. sals højde. Galleriet tillod møllen at blive højere, idet møllersvendene kunne krøje møllehatten fra galleriet i stedet for fra jorden, og højde er afgørende for en mølle. Da vindrosen kom til Dyrehave Mølle, slap møllersvendene for arbejdet med at krøje. 

Vindrose, jalousiklapper og murværk

Realdania By & Bygs restaurering af møllens ydre blev afsluttet i 2019, efter alt murværk var gennemgået og dele af den pudsede facade fornyet. Alt træværk er eftergået, råddent træ er udskiftet, og det hele er malet. Også galleriet eller omgangen er udskiftet, og det rådne og mørnede træværk er erstattet af nyt, som er en tro kopi af det oprindelige. 

Møllevingerne er blevet efterset og malet og har også fået monteret de nyrestaurerede jalousiklapper. Jalousierne blev opfundet i 1772. Tidligere var vingerne rigget med sejl, som skulle svikkes manuelt, dvs. at sejlene manuelt skulle tilpasses mængden af vind. Hvis det blæste meget kraftigt, skulle sejlene trækkes lidt sammen, så møllen ikke løb løbsk. Med jalousiklapperne kunne mølleren og møllersvendene spare sig selv en del slid og minimere det i forvejen risikofyldte arbejde. 

Også vindrosen på den gamle Dyrehave Mølle har fået en kærlig behandling med nye arme og blade, så den kan holde i mange år endnu og hjælpe hatten med at krøje.

Når foråret kommer

I løbet af marts tager møllebyggeren fat på det resterende arbejde indvendigt. Her skal selve mølleriet genoprettes, og hattehjulet og stjernehjulet skal have skiftet 160 kamme. 

Både hatte- og stjernehjulet er såkaldte kamhjul eller tandhjul. Hattehjulet befinder sig i hatten – altså det øverste af møllen. Hattehjulet drives rundt af de snurrende vinger og er indgrebet i krondrevet, og således overføres altså vindens kraft til selve mølleriet. Stjernehjulet sidder på kronakslen, som løber gennem mølleriet. Når kronakslen og dermed stjernehjulet drejer rundt, udveksles kraften til de hjul eller drev, som stjernehjulet er indgrebet i. 

Når kamhjulene har fået nye tænder, skal kværnene repareres, og endelig skal selve møllestenene bildes eller sagt lidt mere jævnt: have nye riller. Men så er møllen også klar til nye udfordringer.