Nationalmuseet i Viggo Møller-Jensens eget hus i Lyngby
Bevæbnet med skalpeller, pincetter og vatpinde har et konservatorteam fra Nationalmuseet besøgt arkitekt Viggo Møller-Jensen eget hus i Lyngby for at kortlægge husets oprindelige farvelag. Alle overflader er blevet undersøgt og dokumenteret, og dén viden er guld værd for Realdania By & Byg, der købte huset sidste år og nu har indledt en gennemgribende restaurering. Målet er, at huset igen skal fremstå i samme farver, som da det blev opført i 1939.
På den hyggelige villavej, Borrekrattet i Lyngby, har Realdania By & Byg taget fat på de indledende arbejder, som skal danne grundlag for restaureringen af den danske arkitekt Viggo Møller-Jensen eget hus, som han byggede i 1939. Et afgørende punkt har bl.a. været at blive klogere på, hvordan huset oprindeligt blev farvesat. Til dét arbejde bad Realdania By & Bygs projektleder og arkitekt Frants Frandsen, som leder restaureringsarbejdet, et konservatorteam fra Nationalmuseet om at hjælpe.
Konservatorerne dykkede ned i fortiden ved hjælp af vatpinde og skalpeller, og deres grundige arbejde har efterladt en farvetrappe for hver overflade, der trin for trin afslører de enkelte lag af maling, tapet og grundpapir lige ind til det grå puds. Det hele har resulteret i en rapport, som skal danne udgangspunkt, når Realdania By & Byg sidst i restaureringsforløbet skal føre husets overflader tilbage til 1939.
”At genskabe farverne er en væsentlig del af Realdania By & Bygs arbejde med at sikre huset, som en fin repræsentant for de tanker og ideer, der var med til at præge udviklingen af det danske enfamiliehus”, siger Frants Frandsen.
Realdania By & Byg erhvervede Viggo Møller-Jensens eget hus i slutningen af 2019. Huset udtrykker en 'nøjsomhedsarkitektur' og trækker tråde til både Bauhaus- og Bedre Byggeskik-bevægelsen. Huset indgår i Realdania By & Bygs samling af ca. 60 historiske ejendomme, som repræsenterer dansk bygningskultur gennem mere end 500 år og er med til at fremme den levende bygningskultur.
Hvad farverne fortæller
Undersøgelserne har vist, at huset kun er malet ganske få gange, og at der er ændret meget lidt i farveholdningen i husets 80-årige levetid. Farverne har altså været brugt meget bevidst som en del af det arkitektoniske udtryk og ikke blot som æstetisk dekoration. I en tid, hvor ornamentik næsten var en forbrydelse, blev farver en måde at understrege funktion og intention.
Til eksempel har husets soveværelse i alle 80 år stået i en kølig lys blå pastelfarve. På den ene væg, som både indeholder to døre, et garderobeskab samt et overskab, er gerigterne ført helt til loft og malet i en meget lys grå ligesom også dørene og garderobeskabet. Overskabet har til gengæld oprindeligt været samme blå som væggen og altså tænkt, at skulle falde mere i ét med denne.
I entreen har døren ind til stuen og fodlisterne på trappen til atelieret på førstesal været malet i en kraftig, mørk blå. Dørene til køkkenet og badeværelset på hver side af stuedøren var malet hvide. Viggo Møller-Jensen har altså ønsket at understrege stuens og atelierets status ved at fremhæve adgangen til disse, og den blå farve er ifølge konservator fra Nationalmuseet, Line Bregnhøi, typisk for modernismen. I PH’s eget hus i Gentofte kan man opleve en lignede blå farve brugt på samme overlagte måde. Viggo Møller-Jensen arbejdede for PH og var involveret i opførelsen af huset, som PH byggede til sig selv og sin familie i 1938.
Atelieret på første sal var oprindeligt holdt helt i hvidt, hvilket må have virket meget sterilt i samtiden. Men under det store vinduesparti i gavlen var den markante radiator malet okkergul. Radiatoren er altså blevet kraftigt fremhævet, måske som et udtryk for modernitet eller i hvert fald kontrast.
Samme okkergule er brugt på revledørene i kælderen. Kælderen har været farvesat ganske bevidst ligesom resten af huset, hvilket understreges af de farvede rør, som løber i loftet: Koldtvandsrør er malet blå, mens de til varmt vand er malet røde, og rør til gas er grå.
Ingen plastikmaling i 1940’erne
Særligt ét rum havde konservatorernes opmærksomhed, nemlig det gule gennemgangsrum mellem stuen og soveværelset. Rummet står med et gult tapet, hvorpå der med stenciler er malet dyr og planter. Ifølge beretninger fra familien er rummet en visualisering af de junglehistorier, som Viggo Møller-Jensens digtede til sine børn. Undersøgelsen viste dog, at rummet er malet med plastikmaling fra efter 1960.
Antagelsen er, at det øverste og yngste malingslag er en genopstregning af det første lag, som har været udført med lim- eller oliefarve i 1940’erne. Derfor venter der nu en grundig undersøgelse af tapetet, som under alle omstændigheder skal bevares.
Vil du opleve huset?
Realdania By & Byg Klubben følger restaureringen af Viggo Møller-Jensen eget hus med besøg på byggepladsen, nyheder og opdateringer på sociale medier.
Har du lyst til at se huset, så hold øje med klubbens hjemmeside, hvor vi annoncerer byggepladsbesøg eller tilmeld dig vores nyhedsbrev nederst på siden.
Vi håber på at kunne besøge huset før sommerferien 2020. Her kan du se Klubbens arrangementer
