Et forskningsboost til byggeriet

Af Erik Holm
Artikel fra Realdania Årsmagasin 2020

I løbet af 2020 tager 15 erhvervsforskere fat på en vigtig opgave: Med fokus på klima og byggeri skal de hver især – og sammen – finde innovative løsninger på, hvordan byggeriets CO₂-udledning og udledning af andre drivhusgasser kan reduceres.

Og det er der brug for, siger Tina Fanø, der er formand for Innovationsfonden, som sammen med Realdania investerer i erhvervsforsker-projekterne. For selv om der både i Danmark og internationalt så småt er udviklet nye cirkulære byggematerialer, teknologier for genbrug og byggerier med cirkulære aftryk, er der fortsat langt til en reel omstilling i den danske byggesektor.

“Byggeriet står for en stor del af Danmarks samlede CO₂-udledning, og med de politiske ambitioner, der nu er vedtaget, er det utroligt vigtigt, at vi tager det til næste niveau. Med erhvervsforskerteamet accelerer vi udviklingen mod klimavenlige bygninger, nye materialer, nye forretningsmodeller, en større grad af genanvendelse samt forskellige teknologier, der kan bruges inden for byggeriet,” forklarer Tina Fanø.

De 15 nye erhvervsforskere er andet hold af erhvervs-ph.d.er, som Innovationsfonden og Realdania sammen finansierer. Ni forskere har allerede i et par år været i gang med projekter, der skal skabe mere intelligente og bæredygtige byer.

En hjælpende hånd til klimaet

Byggeriets energiforbrug til opvarmning og nedkøling af bygninger tegner sig for 20 procent af Danmarks samlede CO₂-udledning. Dertil skal lægges indlejret energi til produktion af materialer, transport til byggepladsen og produktion på byggepladsen. Her er der endnu ikke et præcist tal for Danmark, men ifølge World Green Building Council er tallet 11 procent globalt set.

Men en af udfordringerne i byggeriet er, at byggebranchens virksomheder ofte er relativt små.Det betyder, at mange har svært ved at afsætte tid og økonomi til udviklingsarbejde og til at opsøge og integrere ny viden og innovation. 

”En omstilling til cirkulært byggeri kan bidrage til at løse klimakrisen. Men vi må også anerkende, at det er vanskeligt for den enkelte virksomhed at tage initiativet. Derfor er det naturligt, at Innovationsfonden så at sige giver klimaet en hjælpende hånd ved at gå ind i dette initiativ. Vi har til opgave at fordele offentlige midler, der kan styrke innovation, og her ønsker vi at give et vidensløft til byggeriet,” siger Tina Fanø, som ud over at være formand for Innovationsfonden også er koncerndirektør i Novozymes.

Samarbejde på tværs

De 15 forskere skal i hverdagen arbejde i hver deres virksomhed og med hvert deres projekt. Men de skal også – med BLOXHUB i København som omdrejningspunkt – arbejde sammen i et fagligt fællesskab. ”Erhvervsforskere kan tit være lidt ‘Palle alene i verden’,så her får de et fællesskab sammen med virksomheder og vejledere. Det er ret unikt, og alle får et vidensløft,” siger Tina Fanø.

Hun tilføjer, at det ikke kun er forskerne, der får noget ud af det tværgående samarbejde. Det gør virksomhederne også.

”De betaler så at sige en del af regningen for én forsker, men får faktisk 15, fordi alle findings præsenteres på tværs af alle virksomheder. Det er noget, der løfter hver enkelt virksomheds vidensniveau og skaber grundlag for, at forskningsprojekterne kan omsættes til virkelighed,” fortæller hun.

De 15 projekter skal køre simultant, for at forskerne og virksomhederne kan få det maksimale udbytte af at arbejde på tværs. Et projekt varer typisk tre år, så i løbet af 2023-2024 vil resultaterne være klar, og den samlede indsats vil blive evalueret.

Grand Solutions

Innovationsfonden og Realdania er også gået sammen om en såkaldt Grand Solutions-satsning. Her er målet at støtte store, ambitiøse forsknings og innovationsprojekter, typisk baseret på konsortier mellem en række aktører. Det kan f.eks. være virksomheder og universiteter. Et typisk Grand Solutions-projekt løber over 3-4 år.

”Vi har i Innovationsfonden gode erfaringer med Grand Solutions, fordi netop store samarbejder mellem forskere og private virksomheder ofte ender i meget konkrete og værdiskabende løsninger. F.eks. inden for klimaproblematikken og grøn omstilling,” siger Tina Fanø.

Et Grand Solutions-eksempel er projektet Flexible Energy Denmark, der ved hjælp af kunstig intelligens skal sikre, at der i stedet for en udbygning af elnettet sker en bedre udnyttelse af den kapacitet, der allerede eksisterer. Bag projektet står fire universiteter og forsyningssektoren, virksomheder og kommuner.

Grundmodellen i en Grand Solution er, at forskere og en eller flere virksomheder arbejder sammen i et konsortium. Men i Realdanias og Innovationsfondens initiativ går man skridtet videre, så de enkelte konsortier også skal arbejde sammen på tværs.

”Med den arbejdsform forventer vi at se resultater, vi ellers ikke ville opnå. Normalt arbejder sådanne konsortier i hver sin retning, eller også konkurrerer de inden for samme felt. Men her er det en forudsætning, at de samarbejder og deler viden,” siger Tina Fanø.

---