Landsbyklynger styrker livet i den enkelte landsby

Landsbyer står stærkere, når de står sammen. Det var grundideen i en kampagne, der i perioden 2017-2019 etablerede 24 landsbyklynger over hele Danmark. Kampagnen var et samarbejde mellem DGI, Lokale og Anlægsfonden, foreningen Realdania og en række kommuner. 
Evalueringen fra Aalborg Universitet konkluderer, at landsbyklynger er et stærkt strategisk redskab, som gør landsbyerne mere robuste. Samarbejdet mellem landsbyer i en klynge gør kort sagt den enkelte landsby mere parat til fremtiden og øger den politiske synlighed omkring livet på landet. 

Fingeren på pulsen

En landsbyklynge består af en række landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden. De opbygger et samarbejde, hvor de hjælper og støtter hinanden. Og netop de lokale ildsjæle er afgørende for projektet. En god samarbejdsproces kræver tid og overskud af de lokale ildsjæle – men langt de fleste svarer, at det har været besværet værd.

”Borgerne og foreningslivet bliver involveret fra start. De har fingeren på pulsen og ved, hvad der lokalt er brug for. Når borgerne er med til at finde lokale løsninger, fremmer det glæden ved at bo i området. Det fremmer det frivillige engagement også i foreningslivet, og det er godt for udviklingen”, siger Carsten Blomberg, afdelingsleder i DGI.

En større bane at spille på

Alle landsbyklyngerne har arbejdet med det nye fællesskab, som en landsbyklynge er. Efter halvandet år som landsbyklynge mener 81 procent af de deltagende landsbyklyngers styregrupper, at samarbejdet på tværs mellem landsbyerne har forbedret deres evner til at arbejde langsigtet med udvikling af deres lokalsamfund.

Alle landsbyklyngerne har igangsat nye initiativer, som styrker fællesskabet på tværs og kvaliteten i de eksisterende tilbud. Eksempler på fællesarrangementer landet over er festivaler, fællesspisninger, børneaktiviteter, tilflytterarrangementer, idrætsarrangementer, markeder, borgermøder og foredrag. Alt sammen båret af frivillige borgere og lokale foreninger.

”Landsbyklynger er en virkningsfuld og fremtidsorienteret metode til at skabe bæredygtige landsbysamfund, hvor vejen frem er at dele. Det gælder både faciliteter og aktiviteter. Det giver et helt særligt lokalt ejerskab og kan være med til at skabe nye fællesskaber på tværs af alder og interesse”, siger Jens Øyås Møller, udviklingskonsulent i Lokale og Anlægsfonden.

Kommunen er en vigtig medspiller

De deltagende landsbyklynger har langt hen ad vejen oplevet meget engagerede kommuner. Netop et velfungerende samarbejde med kommunen vurderes også i evalueringen som en nøgle til en succesfuld landsbyklynge. Og kommunerne er da også selv tilfredse med projektet.

Således svarer 89 procent af kommunerne, at de vil anbefale landsbyklynger til andre kommuner.

Folketinget vedtog i 2019 en ændring af planloven, der sikrer kommunalt fokus på levedygtige landsbyer. Kommunerne skal med lovændringen sætte strategiske mål for udvikling af deres landsbyer, og her kan landsbyklynger være et godt redskab:

”Evalueringen bekræfter os i, at et stærkt lokalsamfund gør en forskel i hverdagen. At landsbyklynger er et redskab til at styrke det potentiale, der allerede findes. Landsbyklynger er ikke en mirakelkur, der virker alle steder – men et rigtig godt redskab til samarbejde og strategisk udvikling”, siger Simon Harboe, projektchef i Realdania.

Læs evalueringen her

Fakta

• Landsbyklynger er en model for landsbyudvikling, der understøtter samarbejde på tværs mellem landsbyer, der ligger i nærheden af hinanden.
• Idrætsforeninger og andre lokale aktører arbejder sammen om at skabe en fælles stedsidentitet, et socialt fællesskab og om at samles om fælles fysiske faciliteter samt aktivitetsmuligheder.
• Målet er at vise veje til, hvordan et samarbejde kan skabe grundlag for det gode liv på landet ved at udnytte hinandens styrker i en netværksstruktur.
• Bag projektet står DGI, Realdania og Lokale og Anlægsfonden.